Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Korte eller lange ærmer - en kort redegørelse for en lang debat

Spredning af mikroorganismer sker uanset etnisk tilhørsforhold, religiøs overbevisning, køn, social status og lignende parametre. De infektionshygiejniske retningslinjer har som mål at forebygge smittespredning og beskytte den enkelte patient og medarbejder mod risiko for smitte i alle situationer.

Sygeplejersken 2015 nr. 1, s. 77-78

Af:

Jette Holt, hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd.,

Anni Juhl-Jørgensen, hygiejnesygeplejerske

Resumé

Holt J, Juhl-Jørgensen A. Korte eller lange ærmer? En kort redegørelse for en lang debat. Sygeplejersken 2015;(1):77-8.

Uniformering og infektionshygiejniske retningslinjer kan indimellem kollidere, når sundhedspersonalets opfattelse af hensigtsmæssig påklædning strider mod retningslinjer for forebyggelse af smittespredning i det kliniske arbejde. Retningslinjer bygger på den bedste evidens, der findes på området, og er dermed et udtryk for den videnskabelige viden, der findes om et emne. Infektionshygiejniske retningslinjer bygger på viden om reservoirdannelse og spredning. Implementeringen og efterlevelsen sker på såvel organisationsniveau som på individniveau. Retningslinjer bliver efterlevet, hvis de giver mening for den enkelte. Heri ligger den store opgave.

Nøgleord: Infektionshygiejne, håndhygiejne, efterlevelse.

Krav til korrekt uniformering i sundhedsvæsenet og medarbejderes ønske om, at en religiøs opfattelse af korrekt påklædning bliver tilgodeset, har tidligere været behandlet i SYGEPLEJERSKEN (1,2). Håndhygiejne og kortærmede kitler er to af mange infektionshygiejniske tiltag, som iværksættes for at forebygge sundhedssektorerhvervede infektioner (SEI). De kortærmede kitler er angivet i såvel den infektionshygiejniske standard for håndhygiejne (3) som i Sundhedsstyrelsens Vejledning om arbejdsdragt (4) og i Nationale infektionshygiejniske Retningslinjer for håndhygiejne (5). De tre publikationer angiver alle, at lange ærmer udgør en ikke kvantificeret andel i smittespredning.

Retningslinjer for kliniske procedurer er baseret på systematisk gennemgang af relevant litteratur med angivelse af, hvor der er sikker evidens, og hvor denne måtte savnes. I sidstnævnte tilfælde er det arbejdsgruppens eksperter, som på baggrund af den eksisterende viden udarbejder konsensusbeslutning om det enkelte forhold. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer er i henhold til dette bredt formulerede principper for god infektionshygiejnisk praksis, hvor målet er forebyggelse af smittespredning såvel endogent som eksogent til både patienter og personale.

Infektionshygiejniske retningslinjer tager således primært udgangspunkt i viden om mikroorganismer, deres reservoir og smitteveje, som illustreret i smittekæden. Dette skyldes, at den litteratur, der eksisterer på området, hovedsageligt er en retrospektiv beskrivelse af udbrudssituationer, og at procedurerne til forebyggelse af smittespredning vanskeligt lader sig afprøve i randomiserede forsøgsopstillinger.

Boks 1. Spørgsmål til diskussion i personalegruppen
  • Hvordan tager I højde for, at uniformen kan fungere som reservoir for mikroorganismer?
  • Hvordan er de infektionshygiejniske retningslinjer meningsfulde for jer?
  • Hvordan reagerer du, hvis din kollega ikke følger de infektionshygiejniske retningslinjer?
  • Hvor ofte drøfter I de infektionshygiejniske retningslinjer og efterlevelsen af dem?

Der tegner sig dog et meget tydeligt billede af, at infektioners opståen er multifaktoriel, og at tiltagene dermed også er multimodale. Hvert infektionshygiejnisk tiltag betragtes således som sammenhængende med øvrige tiltag ud fra bundleprincippet, hvor de enkelte forhold betinger eller potenserer hinanden. Det vil sige, at det enkelte forholds evidens kan være af stærk eller svag karakter, men at vægtningen af forholdene indbyrdes ikke kan afgøres. Det er kombinationen af smitteafbrydende tiltag og ikke mindst organisationens og personalets tilgang til retningslinjen og implementeringen, der gør forskellen, se boks 1.

Belægget for at anbefale korte ærmer for personale med sundhedsfagligt arbejde beror på følgende:

  • viden om, at tekstiler kan agere som reservoir (6)
  • viden om, at læger og sygeplejersker i varierende grad bliver forurenet med mikroorganismer i det daglige arbejde (7)
  • viden om, at ærmer, lommer og forside er de områder på uniformen, der ofte kommer og er i tæt kontakt med patienter og omgivelser og dermed bliver mest forurenede (8)
  • viden om, at generelle og supplerende infektionshygiejniske retningslinjer er forebyggende for kontaktsmitte og spredning af såvel resistente som ikke-resistente mikroorganismer (9)
  • viden om, at lange ærmer forhindrer korrekt håndhygiejne, som indbefatter desinfektion eller vask af håndled og evt. underarme (9).

Retningslinjer skal være meningsfulde

Nationale retningslinjer skal integreres i retningslinjerne for den lokale praksis og tilpasses for at reducere variationen i praksis og dermed fastholde patientsikkerheden. Som tidligere nævnt er det bl.a. tilgangen til retningslinjen og implementeringen af denne, der er den største udfordring. Barriererne for manglende korrekt efterlevelse af retningslinjen kan af personalet udtrykkes som, hvorvidt disse tiltag giver personalet en følelse af sammenhæng, dvs. om tiltaget eller handlingen opleves som meningsfuld og håndterbar for den enkelte i dennes kliniske praksis (10).

Når ønsket om at leve i henhold til sin religion ikke kan opfyldes i arbejdslivet, kan kravet om korte ærmer opfattes som en trussel mod denne følelse af sammenhæng mellem, hvad jeg er, og hvad jeg fremstår som, og retningslinjen bliver dermed hverken meningsfuld eller håndterbar for den berørte.

I denne infektionshygiejniske sammenhæng skal det nævnes, at f.eks. retningslinjen vedrørende brug af alkoholbaseret hånddesinfektion kan følges af muslimer til trods for, at alkohol i sig selv ifølge muslimsk tro er at betragte som haram. Moderne teologer tolker således medicinsk brug af alkohol som meningsfuldt i målet om at nedsætte sundhedssektorerhvervede infektioner. Saudi-Arabien, som er underlagt islamisk lov, har siden 2003 tilladt brug af alkoholbaseret hånddesinfektionsmiddel (9).

Endelig er det vigtigt at slå fast, at spredning af mikroorganismer sker uanset etnisk tilhørsforhold, religiøs overbevisning, køn, social status eller lignende parametre. De generelle infektionshygiejniske retningslinjer har som mål at forebygge smittespredning og beskytte den enkelte patient og medarbejder mod risiko for smitte i alle situationer, og retningslinjerne er på denne vis neutrale og apolitiske.

Læs mere om generelle og supplerende infektionshygiejniske retningslinjer og håndhygiejne på www.ssi.dk > Smitteberedskab > Infektionshygiejne eller kontakt din lokale hygiejniske enhed for rådgivning og vejledning.

Jette Holt, hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd., Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut; JHO@ssi.dk
Anni Juhl-Jørgensen, hygiejnesygeplejerske, Nordsjællands Hospital, formand for Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker, FSFH og bestyrelsesmedlem i International Federation of Infection Control, IFIC.

Læs Faglig Information: ”Husk forebyggelse gennem korrekt håndhygiejne” i Sygeplejersken 2015;(1): 56.
Læs artiklen ”Håndsprit, et brugbart supplement til håndvask i skolen” i Sygeplejersken 2012;(3): 78-82.
Se video om håndhygiejne på Youtube her

Litteratur

  1. Temanummer Religion og uniformer, Sygeplejersken 2006;(19):9-16.
  2. Holt J, Petersen A, Reese C. Når håndhygiejne og ærmelængde kolliderer. Sygeplejersken 2006;(24):49.
  3. Dansk Standard. Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren. Del 2: Krav til håndhygiejne. Infection control in the health care sector – Part 2: Requirements for hand hygiene. DS 2451-2. 2. udgave. Ordrup: Dansk Standard; 2011.
  4. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren. København: Sundhedsstyrelsen; 2011.
  5. Central Enhed for Infektionshygiejne. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om håndhygiejne.  København: Central Enhed for Infektionshygiejne; 1. udgave 2013.
  6. Fijan S et al. Hospital Textiles, Are They a Possible Vehicle for Healthcare-Associated Infections? Int. J. Environ. Res. Public Health 2012;(9):3330-43.
  7. Wiener-Well Y, Galuty M, Rudensky B, Schlesinger Y, Attias D, Yinnon AM. Nursing and physician attire as possible source of nosocomial infections. Am J Infect Control. 2011; Sep;39(7):555-9.
  8. Banu A, Anand M and Nagi N. White Coats as a Vehicle for Bacterial Dissemination. J Clin Diagn Res. Oct 2012;6(8):1381-84.
  9. Central Enhed for Infektionshygiejne. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer (for håndhygiejne). http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/Retningslinjer/NIR.... Lokaliseret 22.9.14.
  10. Holt J & Jarløv JO, Hansen HP. Håndhygiejne – hvor svært kan det være! Ugeskrift for læger 2007; vol. 169, no. 48:4167-69.
English abstract

Holt J, Juhl-Jørgensen A. Prevention of Contamination in Clinics. Sygeplejersken 2015;(1):77-8.

Occasionally, guidelines concerning infection hygiene and dress code collide when medical employees’ views of appropriate attire contradicts guidelines for the prevention of contamination in clinical work. Guidelines are based on the best available evidence on the topic and are thus an expression of the scientific data existing for a topic. Hygiene and infection guidelines build upon knowledge about reservoir formation and contamination. Implementation and compliance take place at both an organisational level and an individual level. Guidelines are observed if they make sense for the individual. Herein lies the challenge.
Keywords: Infection hygiene, hand hygiene, compliance.