Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Vi skal kunne tale politik med politikere

Der er i alt 18 valgte kredsnæstformænd i Dansk Sygeplejeråds fem kredsbestyrelser. Hvad laver de? Hvorfor er de så mange, og hvorfor har man valgte politikere i stedet for ansatte embedsmænd? Sygeplejersken giver svaret, før opstillingsfristen til kredsbestyrelsesvalget udløber den 30. september.

Sygeplejersken 2015 nr. 10, s. 56-57

Af:

Henrik Boesen, Journalist

sy_2015_10_valgidsr
”De politikere, organisationer og arbejdsgivere, som jævnligt taler om at spare penge ved, at sygeplejersker skal betale deres egen frokost – de aner ikke, hvad de taler om,” forklarer tidligere kredsnæstformand Lisbeth Torp Kastrup
Christoffer Regild
I Dansk Sygeplejeråds fem regionskredse sidder i alt 18 fuldtidsfrikøbte kredsnæstformænd, som alle har det til fælles, at de både er sygeplejersker og valgt af medlemmerne for en toårig periode. I andre organisationer har man typisk få valgte politikere mod til gengæld flere fastansatte medarbejdere, ofte med en akademisk baggrund.

Og ansatte embedsmænd på et kredskontor kan være en udmærket løsning – hvis de ud over deres akademiske baggrund også er sygeplejersker og har arbejdet som sådan, synes tidligere kredsnæstformand i Kreds Hovedstaden, Lisbeth Torp Kastrup.

Men hun er helt klar i mælet, når hun skal forklare tilstedeværelsen af de mange lokale kredsnæstformænd, som er valgt ind i Dansk Sygeplejeråds kredsbestyrelser:

Dansk Sygeplejeråd og kredsbestyrelserne
  • Dansk Sygeplejeråd er opdelt i fem kredse. Hvert medlem tilhører den kreds, hvori arbejdspladsen ligger, og hver kreds ledes af en kredsbestyrelse af indvalgte sygeplejersker.
  • Hvert andet år er der valg til bestyrelsen i kredsen, og alle medlemmer af kredsbestyrelsen er på valg hver gang, dvs. kredsformanden, kredsnæstformændene og kredsbestyrelsesmedlemmerne.
  • Hvis kredsformanden genopstiller, og der ikke er andre, som stiller op, så er der automatisk genvalg til den siddende kredsformand.
  • Antallet af kredsnæstformænd, som skal vælges til hver kredsbestyrelse, afhænger af antallet af medlemmer i den enkelte kreds. Hvis der kun stiller det antal kredsnæstformandskandidater op, som der skal vælges i den enkelte kreds, så er de alle valgt. Men den kredsnæstformand, som får flest stemmer, bliver 1.-kredsnæstformand og repræsenterer kredsen sammen med kredsformanden i Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse.
  • Antallet af kredsbestyrelsesmedlemmer afhænger af antallet af medlemmer i kredsen, 1 pr. påbegyndt 500 medlemmer.
  • Opstillingsfristen til det kommende kredsbestyrelsesvalg (og valg til Lederforeningens bestyrelse) er til alle poster, dvs. kredsformand, kredsnæstformand og kredsbestyrelsesmedlemmer, onsdag den 30. september.
  • Al opstilling sker via hjemmesiderne kredsvalg.dsr.dk og lederforeningsvalg.dsr.dk

”Alle politikere i Danmark i alle partier og på alle niveauer interesserer sig voldsomt for sundhedsområdet. De har forslag og idéer helt ned i de mindste detaljer, også på områder, der vedrører sygeplejerskers arbejdsområder. Derfor skal de have modspil af nogen, som på egen krop kender til arbejdet som sygeplejersker. En djøf’er føler ikke, hvad det vil sige at arbejde som sygeplejerske, det er forskellen. Derfor bruger vi valgte kredsnæstformænd.”
 

Solid sygeplejepolitisk baggrund

Lisbeth Torp Kastrup ved, hvad hun taler om, når samtalen falder på emnet fagligt arbejde. Selv om hun i øjeblikket ikke er medlem af nogen kredsbestyrelse eller på anden måde fagligt aktiv, så har hun en solid sygeplejepolitisk karriere med sig i bagagen: Tillidsrepræsentant gennem mange år på forskellige arbejdspladser såvel i det offentlige som i det private og fællestillidsrepræsentant på et sygehus. Menigt amtskredsbestyrelsesmedlem og formand i det hedengangne Frederiksborg Amt og senere gennem fire perioder kredsnæstformand i det nuværende Kreds Hovedstaden. Hun kan om nogen beskrive de arbejdsopgaver, der ligger på en kredsnæstformands skrivebord, og hvorfor det er vigtigt, at det er mennesker med sygeplejerskebaggrund, som løser opgaverne.

”Skal vi sikre sygeplejerskerne nogle gode arbejdsvilkår, så skal vi kunne tale sygepleje med politikerne,” slår hun fast og giver et eksempel:

”De politikere, organisationer og arbejdsgivere, som jævnligt taler om at spare penge ved, at sygeplejersker skal betale deres egen frokost – de aner ikke, hvad de taler om. For skal sygeplejerskerne selv betale frokosten, så forlader de jo hospitalet i en halv time, og det kan jo ikke lade sig gøre,” siger hun med en let hovedrysten.

 

Mange arbejdsopgaver

”Puha, de river hovedet af mig, hvis jeg glemmer noget,” svarer hun med et smil, da Sygeplejersken beder hende opliste en kredsnæstformands arbejdsopgaver. De er mange.

Politisk lobbyarbejde over for politikere og embedsmænd i kommuner og regioner, kontakt til TR’erne, Amir- og MED-systemet og ikke mindst medlemmerne er de første områder, som Lisbeth Torp Kastrup remser op. Flere områder kommer til, efterhånden som interviewet skrider frem.

”TR’erne kender arbejdspladserne, og er der sager, de skal reagere på, så håndterer de det selv. Men hvis sagen går hen og vokser sig større og evt. går hen og bliver en sag med politiske aspekter, så kommer en af kredsnæstformændene på banen,” fortæller Lisbeth Torp Kastrup.

Som eksempel på en sag, hvor hun som kredsnæstformand lavede et stykke arbejde direkte for en gruppe medlemmer, fortæller hun om en kommune, hvor politikerne misbrugte reglerne for udnyttelse af rådighedstillæg:

”Sygeplejerskerne i kommunen var pålagt at udnytte deres rådighedsforpligtelse hver dag en hel uge ad gangen, og selv om de blev kaldt ud om natten, så skulle de også møde ind som normalt næste morgen, hvilket var i åbenlys strid med reglerne,” beretter hun.

Lisbeth Torp Kastrup tog fat i sagen sammen med en faglig konsulent, og det lykkedes at få kommunen til at ændre praksis, så reglerne fremover blev overholdt.

Den konkrete sag blev først endeligt afsluttet med en ordentlig erstatning til de involverede sygeplejersker, efter at Lisbeth Torp Kastrup var trådt af som kredsnæstformand – men hun husker sagen som en af dem, hvor hun gjorde en forskel.

”Sygeplejerskerne endte med at få en erstatning næsten fire gange højere end den, de blev tilbudt oprindeligt,” fortæller hun med stolthed i stemmen.

 

Kontakt til medlemmerne

Og da interviewet først er drejet hen på arbejdsopgaver i direkte forhold til medlemmerne, dukker de op fra hukommelsen: Medlemsmøder både på hospitaler, hvor der var udmeldt store nedskæringer som f.eks. på Herlev i 2010, og på kredskontoret for udvalgte medlemsgrupper, f.eks. sygeplejersker på plejehjem eller sundhedsplejersker i kommunerne. Dem er der få af på en given arbejdsplads, og de har det ikke altid let i forhold til øvrige større personalegrupper.

”Det blev til en god oplevelse for de medlemmer, som deltog, og der var trængsel i mødelokalet. De fandt ud af, at de havde nogle fælles problemstillinger rundt om på de små arbejdspladser – nu fik de sat ord på det hele, og de fandt sammen ud af, hvad der skulle til for at løse problemerne. Og problemstillingerne blev samlet løftet op på et politisk niveau, som fremover kan gavne andre medlemmer i samme situation,” opsummerer den tidligere kredsnæstformand.

 

Alle medlemmer dækket ind

Men der er også masser af arbejde, som ikke direkte er en sag om et enkelt medlem. Det kan være udarbejdelse af strategi- og handleplaner for FTR-, TR-, Amir- og MED-arbejdet, og der er mange møder i alle de eksterne sammenhænge, hvor Dansk Sygeplejeråd har en plads, evt. i samarbejde med hovedorganisationen FTF. Her er arbejdet fordelt mellem de enkelte kredsnæstformænd.

En kredsbestyrelse dækker samtlige medlemmers arbejdspladser såvel i det private og i staten som i regionen og i de kommuner, regionen består af. Lisbeth Torp Kastrup forsikrer, at ingen medlemmer falder igennem, fordi de er ansat et sted, kredsen ikke har kontakt til:

”Alle arbejdspladser, hvor der er medlemmer, er knyttet til en kredsnæstformand, alle sygeplejerskers arbejdspladser er dækket ind.”

sy_2015_10_tabelvalg