5 faglige minutter: En Klovborg-ost tager den tid en Klovborg-ost skal tage

Eva Hoffmann er 42 år og har været ansat på UC Syddanmark siden 2001. Hun blev lektor i 2008. Eva Hoffmann blev sygeplejerske i 1996. Herefter arbejdede hun i fem år på kirurgisk afdeling på Sønderborg Sygehus. Eva Hoffmann har en diplomuddannelse i sygepleje fra 2001, hun blev master i klinisk sygepleje i 2006 og certificeret coach i 2008.

 Hun er indkaldt til at møde i ambulatoriet kl. 11.45, men hun er mødt op kl.10.15 bare for en sikkerheds skyld. Hun ved godt, at de har travlt deroppe på sygehuset, og det skal i hvert fald ikke være hendes skyld, at der er nogen, som kommer til at vente eller have overarbejde.

Da hun har fundet afdelingen, går hun på toilettet uden egentlig at skulle tisse, men det ville jo være rigtig irriterende, hvis hun ventede, til trangen meldte sig, og så måske endte med at være ude på toilettet lige i det øjeblik, hvor hendes navn blev kaldt op. Hun har ventet længe, meget længe på den her tid, og hun er faktisk usikker på, om de mon kunne finde på at springe hende over, hvis hun ikke lige er klar, når det bliver hendes tur. Hun ved det ikke, og hun har ærlig talt heller ikke lyst til at finde ud af det, så hun tisser sådan lidt på forskud.

Efter toiletbesøget spørger hun en ekstra gang hos sekretæren i glasburet, om hun nu også sidder det rigtige sted, når hun har en tid i ambulatoriet. Det gør hun heldigvis.

Hun udser sig en af de stole, der har front mod lægens dør, og dumper ned i en af de lave grønne stole med rollatoren praktisk parkeret lige foran sig. Så er hun næsten klar. På bordet ligger der ugeblade, og der er også kaffe, men hun beslutter sig for at springe både blade og kaffe over (det ville jo også være dumt, hvis hun så skulle tisse igen) og i stedet bruge den sidste ventetid på at gennemgå sedlen, som hun har skrevet hjemmefra.

Med lidt besvær får hun lynet tasken op og fisker både medicinlisten og sine egne notater frem. Hun har forberedt sig godt. Kontrolleret medicinlisten ad flere omgange, skrevet ned, hvordan det er gået siden sidst, samt formuleret en liste med spørgsmål, som hun gerne vil have svar på, inden hun går hjem. Øjnene løber ned over det, hun har skrevet. Er det bedst at læse det op, eller kan hun mon huske det udenad? Hun beslutter sig for, at det nok er bedst at læse det op eller give sedlen til lægen. Det skal jo gå hurtigt. 15 minutter pr. patient er vist det, de har, det har hun læst i avisen.

Tiden går, og præcis kl. 12.10 bliver det hendes tur. Lægen står i døren, og hun rejser sig, griber hårdt omkring rollatorens gummihåndtag og styrer i skarpt trav mod konsultationslokalet. Sætter sig skyndsomst i den anviste stol overfor lægen og begynder næsten med det samme at folde sedlen ud for at starte højtlæsningen.

”Jeg har forberedt mig derhjemme,” siger hun, ”jeg ved, I har travlt, men der er så meget, jeg har tænkt på siden sidst.” Hun kan godt selv høre det. Stemmen ryster, papiret flagrer hektisk i luften. Pludselig har hun også meget mere åndenød, end hun plejer, og det er, som om hun slet ikke rigtigt er til stede her i rummet sammen med lægen.

Efter noget tid læner han sig frem, lægger hånden på hendes arm og siger så:

”Nu tror jeg, vi skal sige, ligesom de gør i reklamerne: En Klovborg-ost tager den tid, en Klovborg-ost skal tage.”

”Vi har ikke travlt,” fortsætter han. Hun tror næsten ikke sine egne ører, ”ikke travlt?”

Lægen tager en dyb indånding, ser længe drømmende ud ad vinduet og siger så med bestemt, nærmest trodsig stemme: ”Jeg ved godt, at mine chefer siger, at vi skal effektivisere, men det vil jeg ærlig talt blæse på.

Hvis vi vil patientinddragelse, handler det vel for fanden om at starte med at have tid til at lytte på, hvad de siger – altså patienterne. Træk nu vejret og fortæl mig, hvordan du har det.”

”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger. ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.