Dilemma: Vask dig!

Illustration: Pia Olsen

Abir er fra Eritrea og ved at uddanne sig til social- og sundhedshjælper. Planen er at gå videre med uddannelsen til assistent, men først skal hjælperuddannelsen i hus. Praktikuddannelsen i hjemmeplejen er dog noget af en udfordring for Abir. Først skal hun lære at cykle. Da hun er blevet en habil cyklist og kører rundt på villavejene i den lille by, hvor hun er i praktik, oplever hun for første gang under sit ophold i Danmark, at nogen råber ”skrid” efter hende.

Hun kender ikke ordet og tror, der bliver sagt ”skid”, hvilket forvirrer hende endnu mere. Hos en ældre gnaven mand lyder ordren ”gå ud og vask dig,” hvilket Abir ikke kan få til at harmonere med, at hun faktisk er kommet for at hjælpe den ældre mand med at blive vasket.

Hun spørger, hvad han mener ... ”Jeg skal ikke vaskes af sorte,” lyder svaret. Abir prøver at forklare ham, at hun vasker lige så godt som hvide, brune eller gule mennesker, men det hjælper ikke. Abir cykler tilbage til hjemmeplejen og fortæller sin vejleder om oplevelsen.

Vejlederen sender en garvet, hvid hjælper ud til manden, som så får det, som han vil have det.

• Hvad tænker du om problemstillingen?
• Hvordan kunne vejlederen have håndteret situationen anderledes?
• Hvad kan kollegerne gøre for at støtte Abir?

Læs, hvad to sygeplejersker med særlig interesse for etik mener om spørgsmålene.

Svar 1. Af Dorte E.M. Holdgaard, RN, exam.art., SD, MPA, etik- og kvalitetskonsulent, formand for Lokal Klinisk Etisk Komité ved Aalborg Universitetshospital:

Det er fint at få ro på situationen. At det så koster i forhold til overordnede, internationalt anerkendte menneskerettigheder, må vejlederen og kollegerne kunne tale med Abir om. Ikke alle mennesker har holdninger, der harmonerer med den generelle forståelse af god moral, og de mennesker har i Danmark også ret til behandling og omsorg.

Det er bl.a. i sådanne situationer, vi viser professionens etik som moralsk adfærd. Vi skal kunne se ud over sådanne holdninger, der heldigvis er få af, og også for sådanne mennesker have den barmhjertige samaritaner som forbillede. At Abir ikke skal forulempes på grund af andre menneskers holdning, står ikke til diskussion, og selvfølgelig kan det diskuteres, hvorvidt det beskrevne er krænkende.

Dog, når ærindet er professionelt, er det den professionelle, der bør have det etiske overskud, uanset at det er hudfarven, der fokuseres på. Professionelle kan komme ud for uetisk adfærd, der ikke kun relaterer til hudfarven. I alle sammenhænge er det den professionelle, der bør have det moralske overskud. Hvor grænsen går, vil til stadighed udgøre et dilemma.


Svar 2.Af Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske, Reumatologisk afdeling C, OUH, medlem af Sygeplejeetisk Råd, www.dsr.dk/ser:

Abir bliver selvfølgelig ramt personligt af mandens kommentar om hendes hudfarve, men hun formår at forholde sig professionelt til manden og respekterer hans ret til selvbestemmelse at vælge ikke at få hjælp fra hende.

Abir er blevet devalueret som menneske af en racistisk kommentar, og dette må vejleder, kollegaer og lederen forholde sig til på en ordentlig og ansvarlig måde. De har ansvar for at reagere i de etiske situationer, som plejepersonalet kommer ud for i forbindelse med plejen af en borger. Samtidig må de opføre sig professionelt og respektfuldt overfor borgeren.

Vejlederen burde have reflekteret mere over denne situation både sammen med Abir og Abirs kollegaer, som også kommer hos borgeren. En mulig løsning er, at Abir besøger borgeren sammen med vejlederen, der kan støtte Abir ved eventuelle kommentarer fra borgeren. Andre kollegaer må opfordres til at italesætte det uacceptable i borgerens udtalelser, hvis det sker i deres påhør. Samtidig kræves der kollegial støtte og omsorg for Abir i denne vanskelige situation.

Har du et dilemma, du gerne vil have belyst? Send det til fagredaktør Jette Bagh på jb@dsr.dk  Det må højst fylde 900 tegn uden mellemrum. Husk navn og medlemsnummer på din mail.