Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sauna, samvær og sundhedstjek - en anden måde at lære sygepleje på

Sauna og samvær kan udmærket kobles med et sundhedstjek, og sygepleje kan dermed læres i uvante rammer. Det har undervisere og sygeplejestuderende på Professionshøjskolen Metropol erfaret, og her beskriver de, hvorfor og hvordan den type klinisk praksis er kommet i stand.

Sygeplejersken 2015 nr. 9, s. 78-82

Af:

Nanna Hedegaard Nielsen, Sygeplejestuderende,

Dorte Lindstrøm Vilstrup, Lektor, Sygeplejerske, cand.scient.san.

Badeanstalten_FAG
Resumè

Nielsen NH, Vilstrup DL. Sauna, samvær og sundhedstjek – en anden måde at lære sygepleje på. Sygeplejersken 2015;(9)78-82

Sauna og samvær kan udmærket kobles med et sundhedstjek, og sygepleje kan dermed læres i uvante rammer. Det er, hvad Metropols Sundhedsklinik gør i Sjællandsgade Bad på det centrale Nørrebro i København. Her tilbyder de sygeplejestuderende og en underviser i samarbejde med andre professioner borgerne et sundhedstjek som et ekstra curriculært tilbud til studerende.
Artiklen er skrevet på baggrund af et års erfaring med undervisning på en gammel badeanstalt. Den erfaringsbaserede viden suppleres med udsagn fra de studerendes evalueringer af læringsaktiviteten.
De studerende oplever et nyt samspil mellem teori og praksis i et praksisnært miljø. At lære i et miljø med stor diversitet medfører, at de studerende lærer at jonglere med forskellige kommunikative redskaber og en vifte af viden.
Som underviser er det spændende at undervise i et miljø fuld af energi, samtidig med at relationen til de studerende er anderledes. De studerende skal ikke bedømmes, de er der frivilligt, og det er brugerne også.

Keywords: Diversitet, badeanstalt, sundhedstjek.

Badeanstalten_FAGSygeplejestuderende Nanna Hedegaard Nielsen (tv.) er medforfatter på denne artikel. Hun får i Metropols Sundhedsklinik i Sjællandsgade Bad på Nørrebro, København, sammen med andre studerende inden for sundhedsprofessionsuddannelserne mulighed for at lære at interagere med mennesker uden for de rammer, hvor man normalt møder dem som f.eks. hospitaler, botilbud, og plejehjem.
 

Sundhedsklinikken Metropol har eksisteret siden 2010, først som projekt, men fra 2013 som et fast tilbud til studerende fra forskellige sundhedsuddannelser.

Det har hele tiden været målet, at der ud over at være fokus på tværprofessionalitet og praksisnærhed, hvor der trænes og øves, også skulle være en social profil. Ønsket om en social profil har rødder i Metropols placering i hjertet af Nørrebro, København, med alle de muligheder, der er for et udfordrende samarbejde med en befolkning med stor diversitet.

Det er dog af mange forskellige årsager ikke helt nemt at få indgået de forskellige samarbejder, men når det lykkes, giver det rigtig god mening for både studerende og de mennesker, som de studerende møder i læringsrummet.

Det er i hvert fald vores erfaring, at sygeplejestuderende bliver klogere på forskellige opfattelser af sundhed ved at praktisere sygepleje i en helt anden kontekst, end de er vant til. Ønsket med denne artikel er at formidle vores erfaringer med ”Sundhedstjek på Sjællandsgade Bad” fra en undervisers og en studerendes perspektiv (1), se boks 1.

Boks 1. Fakta om Sjællandsgade Bad

Sjællandsgade Bad blev bygget i 1917. Behovet for en badeanstalt er dog formindsket gennem tiden, og Københavns Kommune besluttede trods stigende besøgstal og store protester fra nærmiljøet at lukke badet i 2010. I 2011 blev der stiftet en forening for badet, og i maj 2012 blev bygningen fredet. I august 2012 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget at genåbne badet for en fireårig periode, hvor foreningen skal stå for driften under ansvar for 2000-kultur. Kommunen betaler husleje og forbrug og har bidraget til istandsættelse. Stedet drives og bemandes af frivillige kræfter. I badet er der mulighed for mange forskellige sociale arrangementer, brusebad, karbad, sauna og samvær.

Ud over erfaringer inddrages mundtlige og skriftlige evalueringer fra andre studerende. Håbet er, at vores erfaringer og formidling af, hvad det kræver at etablere en sundhedsklinik, kan inspirere andre til lignende initiativer, fordi det på flere niveauer giver god mening.

Etableringen af Sundhedsklinikken
Sundhedsklinikken er tænkt som en form for tredje læringsrum mellem uddannelse og arbejdsliv, der skal ruste de studerende til deres fremtidige arbejde (2), se boks 2.

Det første år af Sundhedsklinikkens levetid var det aktiviteter fra fysioterapeut-, jordemoder- og ernærings- og sundhedsuddannelserne, der blev afprøvet. Herefter kom ergoterapeut- og sygeplejerskeuddannelsen med.

Sundhedsklinikken har både mono- og tværprofessionelle aktiviteter som fødselsforberedelse, kostvejledning, skadeambulatorium, ergonomi, studielivstjek og sundhedstjek. Deltagelse i sundhedsklinikkens aktiviteter fungerer som studiefastholdelse, talentpleje og undervisningsdifferentiering og beror udelukkende på frivillig deltagelse som ekstra curriculær aktivitet. De fleste deltagende studerende har passeret 2. studieår. Formålet er rettet mod tværprofessionalitet og at træne kompetencer med fokus på sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Samtidig har ønsket fra start været at inddrage en social dimension (3)

Boks 2. Det juridiske grundlag bag sundhedstjekket

I aktiviteterne i Sjællandsgade Bad benyttes ikke personhenførbare oplysninger, og de studerende er forpligtet til at overholde tavshedspligt jf. sundhedsloven. Alle brugere afgiver skriftligt, informeret samtykke inden den pågældende studieaktivitet.
Der er ikke tale om en selvstændig behandling eller undersøgelse. Efter dialog med Undervisningsministeriet over en årrække er der nu enighed om, at det ikke drejer sig om en vederlagsfri sundhedsydelse, men en læringsaktivitet, hvor borgere, andre studerende og ansatte på Metropol stiller sig til rådighed for aktiviteten.

De sygeplejestuderende har primært arbejdet med sundhedstjek i samarbejde med studerende fra ernærings- og sundhedsuddannelserne i forhold til at udføre, udvikle og evaluere sundhedstjek. Sundhedstjekket består i en samtale om brugerens sundhed med udgangspunkt i brugerens egne ønsker og behov. Som støtte for læringen bruger de studerende en vejledning, de selv har udformet sammen med en guide, hvor de forskellige målinger kan noteres, hvis brugeren ønsker at få dem foretaget. De studerende kan måle blodtryk, puls, vægt, BMI, taljemål og fedtprocent.

Sundhedsklinik med fokus på mangfoldighed
At få den sociale profil integreret i Sundhedsklinikken Metropol har ikke været nemt. Det har taget lang tid at få lov at møde borgerne på Nørrebro. I starten handlede det primært om den ministerielle godkendelse, som nu er givet i kraft af en enighed om, at det alene drejer sig om læringsaktiviteter og ikke ydelser.

Desuden kræver det, at man som underviser vil det og gider det, for tit kræver det, man bliver på arbejdet til ud på aftenen. Endelig har vi faktisk også haft vanskeligt ved at rekruttere studerende til alle aktiviteter.

Men det ender med at løse sig, og siden efteråret 2014 har vi udvidet Sundhedsklinikkens sundhedstjek i Sjællandsgade Bad til en gang om måneden og dermed fået fokus på social ulighed i sundhed som en del af læringen. Sundhedstjekket i Sjællandsgade Bad er tit kortere og mere fokuseret end det, der tilbydes om torsdagen, hvor Sundhedsklinik Metropol har åbent på skolen. Brugerne af badet er i nogle tilfælde kun kommet for at få sundhedstjekket, men langt de fleste kommer, fordi de skal nå en tur i badekarret, bruseren, det kolde kar eller saunaen.

Derfor kan sundhedstjekket godt bare være 10 minutter, hvor brugerne vil have målt taljemålet og vide, hvorfor det er vigtigt at holde øje med, eller også vil de bare vide, hvad vi tænker om den nyeste dille inden for slankekure.

Interagere med mennesker i nye rammer
Som sygeplejestuderende i Metropols Sundhedsklinik i Sjællandsgade Bad på Nørrebro får man mulighed for at lære at interagere med mennesker uden for de rammer, hvor man normalt møder dem som f.eks. hospitaler, botilbud, og plejehjem.

At træde ud af skolens trygge rammer for læring betyder, at man som studerende bliver bekendt med – men også stillet til regnskab for – de færdigheder, man har tilegnet sig igennem sine år med teoretisk og klinisk undervisning. Som sygeplejerskestuderende bliver man undervist i patient- og borgerkontakt og i, hvordan man kan tale med et fremmed menneske om sundhed, sygdom, familie, liv og død. I Sundhedsklinikken lærer man det.

En mangfoldighed af brugere
Brugerne af Sjællandsgade Bad er meget forskellige, der er alt fra veltrænede unge mennesker, som ikke har bad, og ældre medborgere, som altid har taget bad der, til mennesker, der kommer for samværet, varmen og de skønne omgivelser, samt hjemløse, misbrugere, gravide og børn.

Netop denne diversitet gør, at man som sygeplejestuderende skal kunne jonglere med forskellige kommunikative strategier og have en alsidig viden, fordi forventningerne er så forskellige. Vi måler blodtryk, fedtprocent og BMI på mennesker, som intet ved om det, og på mennesker, som ved en masse om det.

De meget forskellige krav er med til at udvikle os studerende. Specielt er det udfordrende, at der stilles mange kritiske spørgsmål, og at der ikke findes en vejledning eller procedure at rette sig efter. Man vil gerne besvare deres spørgsmål og gøre det på en måde, som de forstår, men lærer også at sige fra og være tydelig omkring egen formåen.

Men udfordringerne gør, at man går hjem og læser af ren nysgerrighed. Det er blevet tydeligt for Nanna, at man virkelig øver sig i at tænke specifikt, målbart, adfærdsbeskrivende, realistisk og tidsangivende – SMART (4).

Det er specielt givende, at tid og rum ikke fylder på samme måde, som det gør på et hospital. I Sjællandsgade Bad er brugerne på hjemmebane, og vi forsøger at give dem det, de har brug for. Vi har tid til at snakke med borgerne uden en dagsorden, og det oplever de studerende som en fordel for læringen.

Man skal kende sine begrænsninger
Kunsten for de studerende er at kende egne faggrænser. Vi sender f.eks. de borgere videre, som har et meget højt blodtryk, og de får en forklaring på, hvorfor det er vigtigt at kontakte sundhedsvæsnet. Vi oplever, at de efterlever opfordringen, og flere er kommet igen og har fortalt om forløbet. Dvs. at borgere, som normalt ikke ville opsøge sundhedsydelser, har gavn af, at vi øver og træner dér, hvor de er.

De studerende har primært meldt sig for at lære noget om forskellige mennesker og deres historier. ”Jeg tror på, at det vil styrke mig som sygeplejerske, at jeg har mødt en masse forskellige mennesker med en masse forskellige historier, for det er bestemt ikke kun de brugere, som bliver tjekket, som bliver klogere, det gør jeg også hver gang,” fortæller en studerende.

De studerende er blevet spurgt, om de synes, det giver mening at lære på denne måde. Svarene er udelukkende positive; en studerende siger: ”Det er en rigtig god idé. Det er en unik mulighed for at koble teori og praksis i et praksisnært miljø, opøve og vedligeholde kompetencer i et trygt og hyggeligt læringsmiljø og møde andre studerende på tværs af årgangene.”

Underviserne betræder nye stier
Er det anderledes end klinisk undervisning, vil mange måske spørge? Det er det. De studerende er først og fremmest med frivilligt, hvilket giver en anden dynamik og skaber et andet læringsrum (5). Man kan i virkeligheden tale om en dobbelt frivillighed, fordi brugerne også er frivillige. Det betyder ikke, at de studerende kan komme og gå, som det passer dem, for de forpligter sig til et fastsat minimumomfang af deltagelse.

Man indgår som underviser i et samarbejde med de studerende på andre præmisser, fordi der ikke er den samme magtkonstellation. De studerende skal ikke vurderes eller eksamineres, de får blot et bevis på deres ekstra curriculære aktivitet.

Transfermuligheden er også anderledes, fordi det er en underviser fra den teoretiske del af uddannelsen, som er sammen med studerende om noget klinisk. Fra et underviserperspektiv er det specielt roen til at fordybe sig i det kommunikative og at øve sig i mødet med mange forskellige mennesker, der har stor værdi, hvilket de studerende genfinder.

Der har været metodefrihed for underviserne, og forskellige metoder er blevet afprøvet: bl.a. supervision, debriefing, narrativer, gruppe- og individuel feedback. Fælles er, at der altid er en monofaglig ekspert tilgængelig til at støtte de studerende.

Ofte er man to og to studerende sammen i Sjællandsgade Bad, så man kan lære af og hjælpe hinanden. Når sammensætningen af de studerende er optimal, er det en studerende fra sygeplejerskeuddannelsen og en studerende fra ernærings- og sundhedsuddannelserne eller fysioterapeutuddannelsen, som udfører sundhedstjekket sammen.

De studerende indgår i det, Wenger kalder et praksisfællesskab med andre studerende og undervisere (6), og de er meget engagerede, når vi bevæger os ud fra matriklen. Den entusiasme, man mødes med, når man går ind i Sjællandsgade Bad, er smittende og giver energi til både underviser og studerende.

Vi kan kun opfordre til, at der skabes flere muligheder for den type undervisningstilbud, fordi det giver mening for de mennesker, man møder omkring læringen. Det er vores håb, at der i fremtiden bliver mulighed for at foretage mere systematiske undersøgelser af effekten af initiativer som disse, så vores påstande kan bakkes op, eller det bliver mere tydeligt, hvad der skal optimeres.

Litteratur

  1. www.sjællandsgadebad.dk
  2. www.phmetropol.dk/Sundhedsklinik
  3. Marschall J et al. Projekt Sundhedsklinik Metropol – Afrapportering og evaluering, 2010-2013. Professionshøjskolen Metropol 2013. 
  4. Odgaard E. Kundskabsbaseret og problemorienteret sygepleje. I: Sygeplejebogen 1, Grundlæggende behov. Del 2. Pedersen S (Red.). København: Gads Forlag; 2009.
  5. Wahlgren B, Aarkrog V. Transfer – Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag; 2012.
  6. Wenger E. Praksisfællesskaber: læring, mening og identitet. København: Hans Reitzel; 2004.
English abstract

Nielsen NH, Vilstrup DL. Sauna, socialising and health checks - an alternative approach to nursing studies. Sygeplejersken 2015;(9):78-82.

Sauna and socialising can ideally be tied in with a health check, and enable nursing skills to be acquired in an unconventional setting. This is the setup created by Metropol’s Health Clinic at the Sjællandsgade baths in the Nørrebro district of Copenhagen.  Here the student nurses and a nurse tutor joined by other professions offer citizens a health check as an extra curricular option for students.

The article is written on the basis of 12 months’ teaching at a traditional Copenhagen bath house.  The experiential knowledge is supplemented by statements from the student nurses’ evaluations of the learning activity.

The students experience a new interaction between theory and practice in a practice-led setting. Learning in a setting characterised by user diversity enables the students to learn to juggle different communicative tools and wide-ranging skills.

As a tutor, it is stimulating to teach in a high-energy setting, and tutor-student relations are altered. The students undergo no assessment; they are there on a voluntary basis, as are the users.

Keywords: Diversity, baths, health check.