Sygeplejersken - 2015 - 9

I Danmark findes ca. 150 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået siden, de fik deres forskertitel.

​Kvalitet kan udvikles af sygeplejestuderende, når de spørger, undrer sig og ikke uden videre accepterer faste rutiner. En næsten færdiguddannet studerende får blod på tanden, da det går op for hende, at hun er kvalitetsudvikler.

En hortensia under armen medfører, at Rie brækker anklen efter en cykeltur. Det er specielt uheldigt, fordi hun skal være alenemor, have udført et kejsersnit og efterfølgende til kontrol. Men systemet kan ikke tage særligt hensyn til Ries situation, så hun skal møde til røntgen som alle andre.

Når sygeplejersker i dag deltager i bekæmpelse af epidemier såsom ebola, har sikkerheden mod smitte højeste prioritet. Men da Danmark i 1950’erne blev ramt af en polioepidemi, satte sygeplejerskerne deres eget helbred på spil.

Hvis nogen skulle finde på at spørge ”Er du en god kollega?” vil de fleste ikke betænke sig, men højt og tydeligt svare ja. Sundhedsvæsenet er dog fortsat ramt af voksenmobning og skyllerumssladder og det deraf afledte ønske om en mobbepolitik, så det ”ja” er måske lidt billigt sluppet.

KOMMUNER UNDER PRES. 8 ud af 10 kommunale sygeplejersker oplever, at patienter bliver udskrevet, før de er færdigbehandlet. Patientflowet fra de økonomisk trængte sygehuse er enormt, og det presser kommunerne, som ikke har ressourcer og kompetencer til at løfte de mere komplekse patienter. Udviklingen frem mod de danske supersygehuse i 2020 går for stærkt, advarer Dansk Sygeplejeråd, KL og Danske Patienter nu om.

Nye krav om effektiviseringer og besparelser i regioner og kommuner presser det kommunale sundhedsvæsen, som skal tage sig af stadigt flere, mere komplekse og ofte ikke-færdigbehand-lede borgere. Skal opgaverne løftes, er der behov for flere ressourcer, bedre kommunikation, kompetenceløft samt en national plan for det nære sundhedsvæsen, lyder anbefalingen fra Dansk Sygeplejeråd, KL og Danske Patienter.

Med strukturreformen i 2007 og de efterfølgende anbefalinger fra Erik Juhl-udvalget skød politikerne gang i udviklingen mod specialiserede supersygehuse med færre sengepladser. Men læger, sygeplejersker og patienter mener, at udviklingen går for stærkt, og det medfører bl.a. massiv overbelægning på sygehusene og udfordringer i kommunerne.

I Frederikshavn Kommune giver sygeplejerskerne opfølgende hjemmebesøg til nyudskrevne borgere og nedsætter dermed antallet af genindlæggelser.

I Varde Kommune mærker sygeplejerskerne også, at indlæggelsestiderne på hospitalerne er blevet kortere, og at borgerne kommer hjem med mere komplekse sygdomsbilleder. For at lette sygeplejerskernes og de praktiserende lægers arbejde indfører kommunen nu rammedelegation på tre konkrete områder.

Sygeplejersker verden over skal træde mere i karakter og søge indflydelse på sundhedspolitikkerne for i højere grad at understøtte befolkningernes behov. Sådan lød det fra tre hovedtalere på ICN-kongressen. Sygeplejersker skal bl.a. forebygge og bekæmpe grænseoverskridende virusinfektioner og sætte ind mod ulighed i sundhed.

35 danske sygeplejersker deltog i juni i den internationale sygeplejerskekonference i Seoul i Sydkorea. Flere af dem havde et projekt med i bagagen.

Sygeplejersken spurgte fire danske deltagere, hvad der for dem var den røde tråd på ICN-kongressen i Seoul, og hvilket udbytte de har haft af at deltage.

Sauna og samvær kan udmærket kobles med et sundhedstjek, og sygepleje kan dermed læres i uvante rammer. Det har undervisere og sygeplejestuderende på Professionshøjskolen Metropol erfaret, og her beskriver de, hvorfor og hvordan den type klinisk praksis er kommet i stand.

Ultralyd har vist sig at være meget velegnet som hjælp til anlæggelse af perifere, vaskulære kanyler. Det er en procedure, der er let tilgængelig for sygeplejersker, specielt for de, der i forvejen er vant til at anlægge kanyler. Metoden er billig, når først ultralydsapparatet er anskaffet, den giver en stor træfsikkerhed for anlæggelsen af kanylen, og der er minimal risiko for at tilføje patienten skade.

Et ønske om at reducere forekomsten af tryksår førte til en indsats med henblik på at minimere antallet af hospitalsforårsagede tryksår. Indsatsen havde mange vinkler, og resultaterne er lovende, idet antallet af tryksår over en toårig periode er mindsket med mere end 50 pct.

Livsrum-huset i Odense handler meget om samtaler. Men indholdet, de frivillige og de professionelle medarbejdere, er det vigtigste, siger lederen, sygeplejerske Vivi Brandt Rasmussen, der har været med i hele processen omkring huset.

Sygeplejerskerne har et godt samarbejde med kræftrådgivningerne. Det er ikke direkte sygepleje, men en ekstra dimension i arbejdet og kan være et supplement til den behandling, vi giver, siger oversygeplejerske Merete Bech Poulsen, Odense Universitetshospital.

Ønsket om at gøre en forskel. Det er den primære motivationsfaktor for at arbejde med yngre, kræftramte patienter. Det viser to undersøgelser, som tre faglige selskaber har udarbejdet. Undersøgelserne viser samtidig, at sygeplejerskerne i høj grad oplever at identificere sig med den yngre kræftramte patient, og at de oplever, at der stilles høje følelsesmæssige krav til dem (1).

Mennesker i strålebehandling er kort tid på hospitalet under behandlingen. Deres spørgsmål og eventuelle gener af behandlingen kan derfor nemt blive overhørt og set, men indførelse af et samarbejdsskema har gjort livet lettere for både patient og sygeplejerske.

Den tværfaglige og specialiserede behandling, et hospice tilbyder, kan for nogle patienter betyde, at de blomstrer op igen. Et stigende antal hospicepatienter bliver ligefrem udskrevet, viser nye tal.

På Hospice Djursland blev 30 patienter udskrevet sidste år, men for mange patienter kommer det som et chok at skulle hjem igen. Derfor har man indført en ny type samtale, som skal sikre, at patient og pårørende er forberedt på udskrivelsen.

Mere tydelig skiltning og en sygeplejerske i grøn vest skal skabe en bedre oplevelse for de ventende patienter og færre afbrydelser for sygeplejerskerne. Bispebjerg Akutmodtagelse har taget metoden ”nudging” i brug.

På Farsø Sygehus i Nordjylland var sygeplejerskerne frustrerede over, at de ikke kunne tilbyde deres konfuse og demente patienter optimal behandling. Men så opfandt de ”Rosen-Projektet”. Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen tog i klinik på sygehuset.

Sygeplejerskens redaktion byder hvert år de nye sygeplejestuderende velkommen til studiet med et lille tillæg. Tillægget uddeles af aktive medlemmer af SLS til alle nye studerende over hele landet sammen med et nummer af Sygeplejersken og andet intro-materiale.