Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Fra forsker til fag: Oplevelsen af åndelig omsorg på hospice

Oplevelsen af åndelig omsorg på hospice I Danmark findes ca. 120 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået, siden de fik deres forskertitel.

Sygeplejersken 2013 nr. 8, s. 67-67

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

SY-2013-08-69aVibeke Østergaard Steenfeldt er 50 år, bor i Viby ved Roskilde, er gift og har to børn på 17 og 21 år. Hun er sygeplejerske, cand.cur., ph.d.,  og ansat som lektor på University College Sjælland, sygeplejerskeuddannelsen.

Hvad fik dig til at forske?

”Egentlig er der ikke en enkelt afgørende faktor, der har betydning for min interesse for forskning. Der er nærmere tale om en række omstændigheder, hvor det ene har ført det andet med sig. Under min kandidatuddannelse fik jeg for alvor en nysgerrighed efter at udforske åndelig omsorg i sygeplejen. I årene derefter har jeg arbejdet videre med dette område, dels som forfatter til en lærebog i åndelig omsorg, dels har jeg været engageret i en interessegruppe for undervisere inden for åndelig omsorg.

Jeg har også videreudviklet problemstillinger inden for området i forbindelse med forskningskurser og lignende, og på et tidspunkt var muligheden der så for et ph.d.-forløb.”

Hvad er forskningsemnet i din ph.d.-afhandling?

”Nu har jeg jo allerede antydet, at den handler om åndelig omsorg. Oprindeligt ville jeg undersøge, hvilken betydning det har for uhelbredeligt syge mennesker, at de professionelle yder åndelig omsorg. Undervejs blev jeg klar over, at der ikke blandt sygeplejersker er en klar opfattelse af, hvad de forstår ved åndelig omsorg. Samtidig blev jeg opmærksom på, at hospiceomsorgen endnu er relativt uudforsket  i Danmark, så afhandlingen kom til at handle om patienters, pårørendes og professionelles oplevelse af omsorgspraksis på hospice.

På den baggrund og gennem inddragelse af Medard Boss’ daseinsanalytiske tænkning og Kari Martinsens omsorgstænkning nåede jeg frem til at give mit bud på en ny forståelse af åndelig omsorg, der favner lidt bredere end de hidtidige opfattelser. Medard Boss, som var schweizisk psykiater, er ikke så kendt i Danmark. Han var optaget af Martin Heideggers daseinsanalyse og beskrev syv grundtræk: rumlighed, tidslighed, kropslighed, samværen, stemthed, erindring og dødelighed. Ifølge Boss kan man ikke forstå sygdom uden at forstå, hvordan sygdommen begrænser mennesket i at udfolde disse grundtræk.”

Hvor tog du din forskeruddannelse henne?

”Jeg var indskrevet på Forskerskolen i Livslang Læring ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet. Under ph.d.-forløbet var jeg tilknyttet Center for Sundhedsfremmeforskning, hvor jeg havde centerleder Betina Dybbroe som vejleder. Det var et alsidigt og givende forskningsmiljø, hvor der var en del ph.d.-studerende med forskellig sundhedsprofessionel baggrund.

Det havde også stor betydning for min forskning, at jeg undervejs kom i kontakt med professor Jan Bengtsson fra Göteborgs Universitet og fik mulighed for et studieophold deroppe. I den forbindelse blev jeg tilknyttet Kollegiet för Livsvärldsfenomenologisk Forskning, der på det tidspunkt blev ledet af Jan Bengtsson.”

Hvordan har dine økonomiske rammer været, mens du tog din forskeruddannelse?

”Jeg har haft et stipendium, der var en samfinansiering mellem Forskerskolen i Livslang Læring og University College Sjælland.”

Hvor kan man læse om dine forskningsresultater?

”Min afhandling er en monografi, og  indtil videre kan mine resultater kun læses i selve afhandlingen, der hedder: ”Hospice – et levende hus”. Der er dog en artikel på vej i tidsskriftet Journal of Research Practice. Denne artikel handler ikke om åndelig omsorg, men om den akavethed, man kan opleve, når man som feltforsker står i etisk udfordrende situationer. Artiklen er skrevet sammen med min kollega Thomas Bille på baggrund af, at vi har interviewet hinanden om vores oplevelse i sådanne situationer som et led i at klargøre vores forskersubjektivitet.”

Hvordan har din forskning betydning for praksis?

”Det er endnu meget nyt, idet jeg forsvarede afhandlingen i april måned, så jeg har ikke nået at have så meget kontakt med den kliniske praksis. I løbet af den tid, jeg har arbejdet med afhandlingen, har jeg præsenteret min forskning på flere konferencer, og her har der været stor interesse fra flere sider af klinisk praksis, ikke bare inden for sygeplejen, men også fra andre fagprofessionelle fra det palliative felt og fra helt andre faggrupper som f.eks. psykoterapeuter og musikterapeuter. Men hvordan afhandlingen kan inspirere og evt. få direkte betydning for praksis, er det endnu for tidligt at sige noget om.”

Hvad forsker du i aktuelt?

”Lige nu er jeg projektleder for det danske bidrag til en europæisk undersøgelse af sygeplejestuderendes forudsætninger og parathed til at yde åndelig omsorg. I dette projekt følges de studerende fra uddannelsens start og frem til slutningen. Projektet afsluttes i 2015.”