Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Fra forsker til fag: Målet er empowerment i praksis

I Danmark findes ca. 120 sygeplejersken med en ph.d. eller doktor-grad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået siden, de fik deres forskertitel. Denne gang: Vibeke Zoffmann.

Sygeplejersken 2013 nr. 9, s. 69

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

SY-2013-09-69-1aVibeke Zoffmann bor i Kokkedal og er gift. Hun har to voksne børn og fire børnebørn. Hun er ansat som seniorforsker på Steno Diabetes Center i Gentofte og i en 20 pct. bistilling på Nasjonalt kompetansesenter for læring og mestring (NK LMS) i Norge.

Hvad fik dig til at forske?

Jeg fik idéen til min forskning ved synet af Imogene Kings model på Danmarks Sygeplejerskehøjskole i 83-84. Modellen skitserer et samspil mellem patient og professionel, hvor de bidrager ligeligt i en interaktiv problemløsning frem imod fælles mål. Idéen har jeg siden forfulgt, først teoretisk og siden 2005 i kvalitativ og kvantitativ forskning. 

Hvad er forskningsemnet i din ph.d.-afhandling?

Udvikling og testning af Guidet Egen-Beslutning (GEB) i vanskelig diabetesomsorg. Forskningen blev påbegyndt fire år før min ph.d., hvor kvalitativ forskning hjalp mig til at opdage mønstre, som står i vejen for empowerment i relationen mellem patient og professionel. For at bryde mønstrene udviklede jeg sammen med sygeplejersker fra praksis metoden GEB, som først blev evalueret kvalitativt og efterfølgende i en randomiseret kontrolleret undersøgelse. Anvendt i 16 timers gruppeforløb forbedrede GEB her blodsukker-regulering og livsdygtighed hos voksne med vedvarende dårligt reguleret type 1 diabetes.

Hvor tog du din forskeruddannelse henne?

På Afdeling for sygeplejevidenskab på Aarhus Universitet. Under ph.d.-forløbet var jeg på et kortere studieophold på Michigan Diabetes Research and Training Center i Ann Arbor.

Hvordan har dine økonomiske rammer været, mens du tog din forskeruddannelse?

Før ph.d’en modtog jeg fondsmidler fra Helsefonden, Novo Nordisk og Ely Lilly. Ph.d’en var samfinansieret af Dansk Sygeplejeråd, Forskningsinitiativet ved Aarhus Universitetshospital samt afdelingerne C og M.

Hvor kan man læse om dine forskningsresultater?
Blandt andet i min afhandling fra 2004, “Guided Self-Determination – a life skills approach
developed in difficult diabetes care” og i nedenstående artikler. Fire af de videnskabelige
artikler er oversat til dansk og publiceret i klinisk sygepleje 2009.
 

Hvordan har din forskning betydning for praksis?

Virkeliggørelse af empowerment i praksis er min ambition. Jeg er derfor glad for, at studerende, forskere og praktikere, som arbejder på tværs af kroniske tilstande har ladet sig inspirere af min forskning. GEB mobiliserer et potentiale hos patienter og professionelle og er let at tilpasse til andre områder, og den er især relevant der, hvor det er svært at leve et godt liv med tilstanden og svært for os professionelle at støtte patienterne i det. Indføres den slags metoder i et medicinsk speciale, vil det oftest være på initiativ af sygeplejersker. De bidrager herved til en personcentreret indsats på området. Det er bl.a. sket inden for behandling af diabetes, skizofreni, dobbeltdiagnose, gynækologisk cancer, stomiopererede, hæmodialyse, kroniske smerter, epilepsi og forældre til for tidligt fødte. Anvendelse af GEB giver en stor forandring i samspillet med patienterne og fordrer både teoretisk og kommunikativ kompetence i anvendelsen af refleksionsark. På Steno har vi fundet frem til et egnet undervisningskoncept bestående i et firedages kursusforløb over nogle måneder inklusiv øveforløb med patienter i egen praksis. Syv ph.d.-projekter er i gang, fem i Danmark og et i henholdsvis Norge og Sverige.

Hvad forsker du i aktuelt?            
I efteråret afslutter jeg et randomiseret studie på Steno Diabetes Center, hvor vi undersøger effekten af en fleksibel GEB hos unge voksne med dårligt reguleret type 1 diabetes. Jeg er desuden i gang med et pilotprojekt for kvinder, som har type 1 diabetes og graviditetsønske. Teoriudvikling om styrkelse af identitet og integritet hos mennesker med nydiagnostiseret diabetes er et nystartet projekt. Endelig er begrebet personspecifik evidens et nyt undersøgelsesfelt.

Litteratur

  • Zoffmann V, Kirkevold M. Realizing Empowerment in Difficult Diabetes Care: A Guided
    Self-Determination Intervention. Qual Health Res. 2012 Jan;22(1):103-18. Epub 2011 Aug
    29.
  • Zoffmann V, Harder I, Kirkevold M. A Person-Centered Communication and Reflection
    Model: Sharing Decision-making in Chronic Care. Qual Health Res 2008; 18(5):670-685.
  • Zoffmann V, Kirkevold M. Relationships and their potential for change developed in difficult type 1 diabetes. Qual Health Res 2007;17(5):625-38.
  • Zoffmann V, Lauritzen T. Guided self-determination improves life skills with Type 1 diabetes and A1C in randomized controlled trial. Patient Educ Couns 2006;64(1-3):78-86.
  • Zoffmann V, Kirkevold M. Life versus disease in difficult diabetes care: conflicting
    perspectives disempower patients and professionals in problem solving. Qual Health Res
    2005;15(6):750-65.
  • Zoffmann V. Patient-sygeplejerske relationen. In: Hundborg S. & Lynggaard B., editors. Sygeplejens fundament. Copenhagen: Dansk Sygeplejeråd & Nyt Nordisk Forlag, 2013.p. 728-739.
  • Zoffmann V. Fra grounded theory til randomiseret kontrolleret studie: hærdning af bløde data. I: Lorensen M, Hounsgaard L, Østergaard-Nielsen G, red. Forskning i klinisk sygepleje 2: metoder og vidensudvikling. 1. bogklubudgave. Kbh.: Gyldendals Akademiske Bogklubber; 2003. s. 239-58.