Sygeplejersken
Hver tredje afbrydelse i sygeplejen kan undgås
Afbrydelser er et stort problem i sygeplejen. Men sådan behøver det ikke at være. Et forsøg viser, at en afdeling på Aarhus Universitetshospital fik nedsat antallet af afbrydelser med 37 pct. på tre måneder.
Sygeplejersken 2013 nr. 9, s. 10
Af:
Pelle Lundberg Jørgensen, journalist
Irritation, stress og ufokuseret arbejde er bare nogle af konsekvenserne, afbrydelser kan medføre. Men faktisk kan man ved hjælp af ganske simple redskaber reducere antallet af afbrydelser betragteligt. Det beviste Hjerte-Lunge-Kar-kirurgisk afdeling på Aarhus Universitet med en undersøgelse og efterfølgende fokuseret indsats, anført af Liselotte Brahe, master i klinisk sygepleje og uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske på afdelingen. På kun tre måneder fik afdelingen reduceret antallet af afbrydelser med 37 pct.
Resultatet kom som følge af et studie, hvor man observerede afbrydelserne på afdelingen og sideløbende interviewede 11 sygeplejersker. Herefter brugte man de indsamlede oplysninger til at lave en forventningsafstemning blandt kollegerne og skabe et større fokus på arbejdsgangen på kontorer og i medicinrum.
Nogle af de metoder, der blev anvendt for at sætte større fokus på afbrydelserne var ”forstyr-mig-ikke”-veste ved medicindosering, lukkede døre, dialogmøder og faste sygeplejekoordinatorer. Men først og fremmest var det store fokus på problemet med til at ændre adfærden på afdelingen.
”Arbejdsmiljøet er ændret, fordi der er kommet en bevidsthed om afbrydelserne. Det er forskellen. Der er stadig afbrydelser, men mere fokus på at undgå de unødvendige. Folks øgede bevidsthed om afbrydelserne har skabt et bedre arbejdsmiljø,” fortæller Liselotte Brahe.
Sygeplejerske Mai-Britt Nielsen deltog i hele processen. Hun er ikke i tvivl om, at interventionen var med til at forbedre arbejdsgangen på afdelingen:
”Det havde en stor betydning. Afbrydelser vil nok altid være et vilkår i vores fag, men man kunne mærke, at de færre afbrydelser havde en positiv betydning for patientsikkerheden, koncentrationen og det generelle stressniveau.”
Ifølge Liselotte Brahe kan disse relativt simple metoder nedbringe antallet af afbrydelser alle andre steder, hvor afbrydelser er et problem.
”Det er min overbevisning, at det ville kunne gøres alle steder. Jeg har været ude omkring 20 steder, hvor de ser disse ”selvfølgeligheder”, jeg kommer med, og nærmest selv går i gang,” siger Liselotte Brahe. Hun slår samtidig fast, at en rigtig kulturændring ikke kommer af sig selv. Skal interventionen implementeres, kræver det engagerede ledere, tid, kreativitet og mod.
Men så vinder man også i sidste ende den investerede tid igen – flere gange,” siger hun.