Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Pædagoger står for sundhedsindsatser på sociale botilbud

Kun hvert fjerde bosted har sygeplejersker ansat, viser den første afdækning af sundhedsindsatser på de sociale botilbud for udviklingshæmmede.

Sygeplejersken 2013 nr. 9, s. 26-27

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

    

Sygeplejersker er i dag den sundhedsfaglige plejegruppe, der er mindst repræsenteret på de sociale botilbud. Kun hvert fjerde sted har sygeplejersker ansat, viser den første afdækning, der nogensinde er foretaget af sundhedsindsatserne på de sociale bosteder på landsplan. Dette på trods af, at mange udviklingshæmmede har tillægshandicaps som epilepsi, spasticitet og psykiske lidelser og får meget medicin, som giver bivirkninger.

Undersøgelsen er foretaget af Kommunernes Landsforening, KL, i samarbejde med 45 kommuner som led i et toårigt projekt om dokumentation af hjemmeplejen, Partnerskabsprojektet.

Sygeplejerske Annette Frederiksen, som er formand for Fokusgruppe for sygeplejersker, der arbejder med udviklingshæmmede – en undergruppe af Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker, mener, at alt pædagogisk personale skal have mulighed for tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, der har erfaring indenfor specialet. Derfor bør der efter hendes mening være sygeplejersker tilknyttet alle bosteder for udviklingshæmmede, små bosteder kan evt. deles om en sygeplejerske.

”Det er vores erfaring, at det er lederens uddannelse og holdning, der er afgørende for, om der skal være sundhedspersonale ansat. Men de steder, der har sygeplejersker ansat, er glade for det, for det giver nogle langt bedre sammenhænge på det sundhedsfaglige område. F.eks. bliver der indrapporteret utilsigtede hændelser, fordi sygeplejersker er bevidste om, at man kan lære af de hændelser og gøre noget ved problemet,” fortæller Annette Frederiksen.

Men KL vil ikke gå ud og sige, at der skal ansættes bestemte faggrupper. ”Vi mener, det er vigtigt, at kommuner og bosteder bruger kortlægningen som et dialogværktøj til lokalt at finde frem til gode løsninger på, hvordan man får en bedre kvalitet i sundhedsindsatserne,” siger konsulent Maj Fjordside fra KL.

Der er ingen sammenhæng mellem antallet af borgere på det enkelte botilbud og antallet af fastansat sundhedsfagligt personale. Undersøgelsen kan heller ikke éntydigt pege på, at det er de udviklingshæmmede borgeres problemstillinger, der er afgørende for, hvilken faggruppe man har ansat. De botilbud, der ikke har fastansatte sygeplejersker, benytter sig i højere grad af hjemmesygeplejen. 60 pct. svarer, at de har sosu-assistenter ansat, og mange angiver, at pædagogerne har fået sundhedsfaglige kompetencer via kurser og efteruddannelse.

SY-2013-09%20temaudvhaemmede4

Annette Frederiksen så gerne, at der fra centralt hold blev lagt nogle retningslinjer for sundhedsindsatsen på sociale bosteder. ”Det er for nemt at sige, at man skal finde på lokale løsninger, for så fralægger man sig ansvaret. Der er mange steder, hvor man ikke vil gøre så meget ved det. Hvis der skal ansættes mere sundhedsfagligt personale, skal timerne afgives fra pædagogtimer, og det vil pædagogerne synes er ærgerligt,” siger Annette Frederiksen.

KL anbefaler, at der kommer mere fokus på bostedernes instrukser og dokumentation på det sundhedsfaglige område. 96 pct. af bostederne angiver i undersøgelsen, at de har instrukser for medicinhåndtering, men kun lidt over halvdelen siger, at de har instrukser for opbevaring og føring af sygeplejefaglige optegnelser, som er et krav i sundhedsloven. Flere gav udtryk for, at de ikke kender til sygeplejefaglige optegnelser.

KL’s Maj Fjordside siger:”Det har været lidt af en øjenåbner i projektet, at krydsfeltet mellem serviceloven og sundhedsloven i praksis er så vanskeligt et område at håndtere for personalet. Den samme borger modtager både sundhedsindsatser og socialfaglige indsatser – og ofte samtidigt. Det gør selve dokumentationsdelen vanskelig.”

KL har som led i det netop afsluttede partnerskabsprojekt udarbejdet en ledelseshåndbog i god dokumentationspraksis og et notat om delegation og brug af faglige kompetenceprofiler: www.kl.dk

Top 10 – de mest udbredte sundhedsindsatser
  1. Hjælp til medicinadministration (65 pct.)
  2. Hjælp til medicindispensering (44 pct.)
  3. Modtager antipsykotisk medicin (38 pct.)
  4. Modtager dosisdispenseret medicin (37 pct.)
  5. Psykoedukation (27 pct.)
  6. Behandling af hudproblemer, f.eks. eksem (27 pct.)
  7. Smertelindring, f.eks. medicin eller massage (23 pct.)
  8. Udformning af forebyggelsesplan efter psykose (20 pct.)
  9. Behandling for diarré, forstoppelse eller mave-tarm-problemer (19 pct.)
  10. Behandling for søvnproblemer (12 pct.)

Kilde: Kommunernes Landsforening.

Dansk Sygeplejeråd: Det handler om at mindske uligheden

Dansk Sygeplejeråd arbejder for, at der skal være flere sygeplejersker og bedre adgang til sparring med sygeplejersker alle de steder, hvor der bor borgere med sundhedsproblemer.

Og ifølge formand Grete Christensen gælder det ikke kun på kommunernes plejecentre. ”Beboerne på bostederne har også komplekse sundhedsproblemer. Derfor er det tankevækkende, at 75 pct. af bostederne ikke har ansat sygeplejersker, og at 12 pct. hverken bruger hjemmesygeplejen eller har fastansat sundhedsfagligt personale. De tal bør være en øjenåbner for de ansvarlige politikere og for de sundhedsmyndigheder, som er ansvarlige for kvalitet og patientsikkerhed.

Dybest set handler det om at mindske uligheden i sundhed. Borgere med færre ressourcer er mere syge, og de har ikke fået nok del i den forbedring af behandlingstilbuddene, der har været i de seneste år. Her er beboerne på bostederne naturligvis en særlig udsat gruppe, og de fortjener en større opmærksomhed i fremtiden”, siger Grete Christensen.
 
Hun er ikke tilfreds med, at der er stor variation i de sundhedstilbud, de udviklingshæmmede får:
”Sundhedsstyrelsen stiller meget strenge krav til, hvilke behandlinger hospitalerne må udføre, og hvilke kompetencer der skal være til stede. Men når det kommer til bosteder, er der tilsyneladende meget få krav til de sundhedsfaglige kompetencer, og derfor bør Sundhedsstyrelsen og politikerne også rette blikket ud over det, der foregår på sygehusene.”