Samarbejde med terapeuter kan gavne patienterne

”Funktionelle lidelser er udtryk for en tilstand, hvor hjernen og kroppen er blevet overbelastet og er i en form for alarmberedskab, og hvor man ikke fungerer normalt,” oplyses det med reference til forfatterens egen forskergruppe primært bestående af psykiatere på Aarhus Universitetshospital. Forskerne udtrykker stor empati over for en patientgruppe, som lider af f.eks. fibromyalgi og kronisk træthed, som sundhedsvæsenet ikke kan stille en entydig diagnose på, og som det derfor hverken kan hjælpe eller forstå.

Forskergruppen anvender en bio-psyko-social behandlingstilgang, og via samtaleterapi, mindfulness, kognitiv adfærdsterapi og gradueret fysisk genoptræning hjælpes en del af patienterne til at tackle tilværelsen med f.eks. kroniske smerter, selv om de færreste bliver helt symptomfri. Gruppen klandrer sundhedsvæsenet med dets snævre biomedicinske tilgang til sundhed og sygdom og det skarpe skel mellem psyke og soma for at være den største hindring for, at deres forskning kan komme nærmere en forståelse af, hvad det er, der sker i samspillet mellem krop og hjerne.

Deres hypotese om, at det er en bestemt, følsom mennesketype, der rammes, ligner nu mere diskussionen om hønen og ægget, og mange patienter mener da også, at forskerne ikke gavner deres sag over for myndighederne ved at gøre dem ansvarlige for deres eget helbred. Man kunne ønske, at forskerne i stedet kom helt ud over rampen og indledte et samarbejde med de terapeuter, som i forvejen har så megen viden og erfaring om sammenhængen mellem krop og psyke, f.eks. Alexander-terapeuter, psykomotoriske terapeuter, kraniosakralterapeuter, kinesiologer og nervezoneterapeuter for bare at nævne nogle få. 

Bodil G. Lissau, cand.med.vet./toksikolog, BN. Arbejder i primærsektoren. Formand for fagligt selskab for sygeplejersker med interesse for komplementær og alternativ behandling.