Det styrker samarbejdet at mødes

“Vi byggede en jetjager, mens vi fløj den.” 

Sådan beskriver sygeplejerske Lisbeth Kaasgaard Madsen processen med at gå fra at være et elektivt geriatrisk team på Aarhus Universitetshospital til at blive det fælles geriatriske og kommunale akutteam, som de er i dag.

“Og uden at have alle reservedele med,” fortsætter sygeplejersken grinende sin jetjager-metafor, som blev et yndet billede blandt afsnittets sygeplejersker til at beskrive, hvordan de fra den ene dag til den anden i 2014 overgik til at være et døgndækkende akutteam – et såkaldt Shared Care-tilbud. 
 

Forud var der dog gået 22 års samarbejde om akutte syge geriatriske patienter mellem Geriatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Kommune. Og det mangeårige arbejde på tværs af sektorer og faggrupper viste sig at give pote.

I 2012 iværksatte hospitalet et kvalitetsudviklingsprojekt sammen med regionen og begyndte at tilbyde systematisk hospitalsopfølgning i hjemmet. Det vil sige, at en sygeplejerske og en læge fra geriatrisk team i dag besøger patienten senest første hverdag efter udskrivelse. Her følger de primært op på patientens indlæggelse og gennemgår bl.a. medicinlister og patientens funktionalitet i hjemmet.

48 pct. færre genindlæggelser

Resultaterne fra projektet viser, at indlæggelsesvarigheden i gennemsnit er blevet reduceret til to dage, og der er 48 pct. færre genindlæggelser hos de patienter, der modtog en tidlig opfølgning sammenlignet med patienterne i kontrolgruppen, der fik tilbud om opfølgende hjemmebesøg en uge efter udskrivelse. 

“Det er tit i sektorovergangen, at der sker fejl, og selvom der ikke umiddelbart lader til at være behov for et besøg hos patienten, så er der som regel nogle udfordringer alligevel, når patienten først er kommet hjem. Og det opdager vi tidligere nu,” fortæller Lisbeth Kaasgaard Madsen og tilføjer, at det var vigtigt, at der i forvejen var et godt tværsektorielt samarbejde at bygge videre på.

Shared Care-tilbud som bindeled

På samme måde som den tidlige opfølgning blev systematiseret, blev samarbejdet på tværs yderligere systematiseret gennem Shared Care-tilbuddet, oplever Lisbeth Kaasgaard Madsen. Hun kalder det døgndækkende akuttilbud for et direkte bindeled mellem sygeplejerskerne i de to sektorer, der nok er velfungerende i dag, men i 2014 altså føltes som at flyve en ufærdig jetjager.

“Alting går meget hurtigt i vores organisationer, så det var ikke altid, at alle informationer nåede helt ud på gulvene. Når alle parter ikke er ordentligt informeret om, hvordan og hvorledes en ny praksis er, kan det give modstand og faglige argumentationer. Så man kunne fra ledelsesside godt have gjort mere ud af i implementeringsfasen at mødes til fælles information i sygeplejegrupperne,” siger sygeplejersken, der i begyndelsen heller ikke følte sig 100 pct. fagligt klædt på til at lægge PVK og give i.v.-medicin i hjemmet.

“Det blev pludselig forventet, at vi skulle klare nye opgaver fra dag til dag, samtidig med at primærsygeplejerskerne skulle oplæres. Set i bakspejlet kunne man godt have mødtes mere om opgaverne og sammen have udviklet det,” siger hun og fremhæver gensidig respekt som væsentligt for et godt samarbejde.

Bedst med fælles morgenkonference

“Vi er jo alle presset på tid. Derfor er det så vigtigt at sætte sig ind i hinandens arbejdsliv, og at jeg f.eks. kender serviceniveauet i primærsektoren. Og så er det også guld værd at mødes og se hinanden i øjnene. Det tværsektorielle samarbejde lykkes klart bedst, når vi ser og hører patienten samtidig og kan byde ind med hver vores ekspertise.”
 

Lisbeth Kaasgaard Madsen forklarer, at samarbejdet især fungerer godt, når arbejdsdagen skal tilrettelægges på den fælles morgenkonference, eller når sygeplejerskerne fra de to sektorer holder patientmøder sammen. 

For når der er gensidig forståelse for arbejdsgangene, betyder det også, at hjemmesygeplejerskerne ved, hvornår de skal kontakte de geriatriske sygeplejersker, som f.eks. kan følge op på en behandling, der er blevet sat i værk tidligere på dagen hos en akut syg borger.

Og netop det øgede fokus på akutarbejde har gjort arbejdsdagen langt mere uforudsigelig for Lisbeth Kaasgaard Madsen, der i dag tilbringer det meste af dagen med at køre ud til borgere.

“Nu ved jeg aldrig, hvad jeg møder ind til, og det akutte arbejde betyder også, at det er blevet sværere at holde fast i den geriatriske tankegang. Men det kan lade sig gøre, når det tværsektorielle samarbejde fungerer,” slår hun fast.