Tendentiøst: Empowerment – al magt til patienten?

Empowerment. Ordet smager af styrke, kraft og retfærdighed. Siden begrebet i 1986 blev introduceret indenfor sundhedsområdet af Verdenssundhedsorganisationen WHO, har empowerment vundet indpas, så alle sygeplejersker i dag er stødt på ordet før eller siden.

Det bliver f.eks. brugt i forbindelse med hjælp til selvhjælp for at øge patienter og borgeres kompetencer. Men er det empowerment at vente på, at en hofteopereret 90-årig selv skal trække støttestrømperne på? Eller at ældre på plejehjem skal skrælle kartofler?

Sygeplejeforsker Vibeke Zoffmann er en af de sygeplejersker, som skelner mellem rigtig og forkert brug af empowerment.

"Ordet empowerment har en god udstråling. Faren er, at det bliver grebet af mange – mere eller mindre ukritisk – uden at de nødvendigvis har en dybere forståelse af begrebet eller er i stand til at praktisere i overensstemmelse med empowerment. Derved kan det blive brugt forkert om noget, som på ingen måde er empowerment.

F.eks. hvis man ønsker, at patienterne skal ændre adfærd på en bestemt måde, hvor de retter sig efter de sundhedsprofessionelle – det man kalder compliance. Empowerment går ud på, at professionelle forholder sig sundt nysgerrigt til, hvad der egentlig er patienternes potentiale, og her kan man blive positivt overrasket," siger Vibeke Zoffmann.

Empowerment bliver internationalt defineret som en proces, der hjælper mennesker til at opdage og bruge deres iboende kapacitet til at mestre deres eget liv. Det kan f.eks. ske gennem undervisning og især ved at stille bevidstgørende spørgsmål.

Professor og leder af sundhedsfremme og forebyggelsesforskningen på Steno Diabetes Center, Bjarne Bruun Jensen, mener, at empowerment ofte bliver brugt uden en præcis definition.

"Empowerment bliver brugt i så mange forskellige sammenhænge og så generelt, at det risikerer at miste sin betydning. Det handler ikke kun om den enkelte patient eller borger, men derimod om at indrette systemer og strukturer – f.eks. gruppebaserede forløb, hvor man bruger hinandens erfaringer og får støtte fra sociale fællesskaber. Man kan ikke tale om, at den enkelte patient skal empowers.

Så ville jeg bruge andre begreber som f.eks. handlekompetence og health literacy, som mere går på individers evne til at tilegne sig og anvende viden om sundhed, og som ofte er noget, man kan måle.

Man kan ikke på samme måde måle empowerment," siger Bjarne Bruun Jensen, som oplever en enorm interesse på bl.a. professionshøjskolerne for at kende definitioner, og hvad der adskiller det ene begreb fra det andet. Han har planer om at arrangere en konference, der bl.a. handler om begrebernes indbyrdes overlap, forskelle og modsætninger:

"Målet er, at vi skal være mere præcise, når vi hævder, at vi arbejder med begreber som empowerment, handlekompetence og health literacy."