For mange eksempler og for mange faggrupper

Her er en anderledes lærebog med bud på, hvordan man forbedrer sin kommunikation. Bogen har fokus på den eksisterende viden samt Calgary-Cambridge-Guiden (CCG) som model for den patientcentrerede samtale. Den henvender sig til en bred gruppe sundhedsprofessionelle, og forfatterne ønsker at skrive enkelt, konkret og tage udgangspunkt i viden fra kliniske studier. Måske er det lykkedes for godt. Det er på den ene side positivt, at mange faggrupper er repræsenteret i eksemplerne. På den anden side bliver det lidt komisk ikke bare at skrive "sundhedsprofessionelle". Et eksempel ses på s. 122, hvor det "at italesætte vrede" er omdrejningspunktet. Her står:

Sygeplejerske: "Gætter jeg rigtigt, når du tænker, at du er vred?"

Læge: "Jeg fornemmer på dit ansigtsudtryk, at der er noget, du ikke er tilfreds med?"

Radiograf: "Det ser ud, som om du er vred?"

De mange eksempler virker forstyrrende. Alene i kapitel 7, "Samtaler med alvorlig besked og eksistentielle temaer", er der 21.

Forfatterne vil skrive en god lærebog, som kan bruges på f.eks. efter- og videreuddannelse. Men bogen forekommer for overfladisk og har for mange forskellige emner med, som ikke behandles i dybden. Den er et godt supplement til den eksisterende videnskabelige faglitteratur på området. Som selvstændig lærebog synes jeg ikke, den er lykkedes.

Af Ben Nielsen, lektor, cand.cur., Professionshøjskolen Metropol.