Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Appel til Christiansborg: Der skal en politisk reform til at hæve sygeplejerskers løn

Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen vil have politikerne til at vedtage en ny værdisætning af faggrupperne for at rette op på uligheden i løn.

Sygeplejersken 2017 nr. 10, s. 30-31

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

2017-10-grete

Sygeplejerskerne siger det. Befolkningen synes det, og nu mener Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, at det er på tide, at Christiansborg også indser, at sygeplejersker får for lidt i løn.

”Dansk Sygeplejeråd har i mange år skubbet lønnen opad ved overenskomstforhandlinger og gennem udvikling af tillæg for uddannelse og ansvar, men hvis den store gruppe af sygeplejersker skal have et løft, der kan mærkes, kræver det et politisk indgreb og en ekstra pose penge,” siger Grete Christensen. Ved de kommende overenskomstforhandlinger, OK18, vil hun kæmpe for lønstigninger, men hun vil også som formand for Sundhedskartellet forsøge at råbe politikerne op. 

Det handler om at erkende, at sygeplejersker er indplaceret forkert på lønskalaen, mener hun. 

”Vores samfund er indrettet på en måde, så vi ikke i tilstrækkelig høj grad værdisætter det arbejde, som i dag og traditionelt har været udført af kvinder, såsom pleje og omsorg.  Vi vil have en ny vurdering af værdisætningen af forskellige typer job.”

Hun henviser til den såkaldte tjenestemandsreform fra 1969, der én gang for alle placerede de forskellige faggrupper på en lønskala. Dengang blev typiske kvindefag indplaceret lavere bl.a. ud fra den betragtning, at mænd blev anset for hovedforsørgere. 

”Vi lever med en historie om, at alle de her pleje- og omsorgsfag ikke skulle værdisættes så højt, fordi kvinder ikke har forsørgerpligt. Men det holder ikke i et moderne samfund anno 2017.” 

Sygeplejerskerne og Dansk Sygeplejeråd har gennem årtier taget mange kampe for bedre løn, senest i den over otte uger lange konflikt i 2008.

”Et af resultaterne af konflikten var Lønkommissionens redegørelse, som viste, at den væsentligste årsag til uligeløn i Danmark er det kønsopdelte arbejdsmarked. Altså det forhold at i den offentlige sektor finder du de lavtlønnede kvindegrupper, og i den private sektor finder du de højtlønnede mandegrupper. Vores pointe er, at det danske arbejdsmarked groft sagt er delt i to hold, med betydelige lønforskelle mellem de to hold. Selv hvis parterne i den offentlige aftalemodel har viljen til at løse problemet, så kan de ikke bygge bro til de private forhandlinger. Derfor har vi brug for, at politikerne kommer på banen. Det her handler om noget større, end parterne kan forliges om. Det handler om ligeværd og retfærdighed.”

Politikerne skal på banen

Dansk Sygeplejeråd går efter, at der afsættes en pose penge til de kvindedominerede grupper.

”Realistisk får vi ikke en meget stor pose, der for altid kan lukke løngabet. Men vi skal have nogle af pengene nu, og så skal der igangsættes en ny værdisætning af fagene”. 

Lønkommissionen tog det første skridt i den retning, da de gennemførte en stor afdækning, hvor de sammenlignede værdien af forskellige typer job, som f.eks. diplomingeniører og sygeplejersker. Man fandt bl.a., at disse to jobs har samme værdi, og kunne samtidig konstatere, at der var meget stor forskel på lønnen. 

”Lønkommissionen sagde, at generelt på det danske arbejdsmarked kan uddannelse godt betale sig. Det kan bare bedre betale sig for nogle grupper end andre, og de grupper var typisk mandsdominerede grupper.” 

Både arbejdsmarkedets parter og politikerne er fortalere for den danske model, hvor forhandlinger om løn foregår mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, og politikerne blander sig udenom, og det er Grete Christensen helt enig i.

”I Dansk Sygeplejeråd er vi også tilfredse med grundelementerne i den danske model. Vi må dog konstatere, at i denne særlige situation, hvor problemet har en langt større betydning, slår aftalemodellen ikke til.  

Vi er både oppe imod arbejdsgivere, politikere, og nogle af organisationerne i vores eget forhandlingsfællesskab, men vi er nødt til at få politikerne på banen, fordi det er så massivt et problem, så det ikke kan løftes af arbejdsgivere og lønmodtagere.”

Grete Christensen appellerer derfor til, at politikerne på Christiansborg giver en ekstra bevilling til de grupper, som beviseligt har det største lønefterslæb. 

”Sidste år lavede Danmarks Radio en debatudsendelse om løn og ulighed, hvor en gruppe bestående af forskellige faggrupper skulle fordele en lønpulje mellem sig. Her blev sygeplejerskers andel vurderet til at være langt højere end den løn, de reelt får. Og det er interessant, at debatten viste, at befolkningen er enige med sygeplejersker i, at de får for lidt i løn. Politikerne vil med andre ord have opbakning, hvis de vil gøre noget ved det problem.” 

Kamp på flere fronter

Dansk Sygeplejeråd har gennem årene opbygget tætte alliancer til andre fagforbund med de samme lønproblemer, f.eks. pædagoger og socialpædagoger. 

”Vi bruger mange kræfter på gennem alliancerne at tale med politikerne om det urimelige i lønforholdene på vores område, og vi bruger kræfter på at få politikerne til at forholde sig til spørgsmålet: Hvorfor er det mere værd at passe på folks penge, end de syge, børn og ældre? Det spørgsmål har mange politikere i mine øjne ikke kunnet levere et godt svar på. Ud over forhandlinger og det politiske pres vil Grete Christensen gerne have sygeplejerskerne ude på arbejdspladserne til at kræve lønnen hævet. 

”Vi har en fælles opgave i at kræve en bedre løn. Vi skal eksempelvis være bedre til at stille lønkrav ved nyansættelser og ikke bare acceptere arbejdsgivernes udspil med det samme. Sygeplejerskerne har så mange kompetencer og står dagligt med et kæmpe ansvar. Derfor skal de fortælle arbejdsgiverne, hvad de er værd, og lade være med at skrive under på en kontrakt, hvor de ikke er tilfredse med lønnen. I hvert fald ikke uden forhandling, og her skal Dansk Sygeplejeråd støtte dem gennem tillidsrepræsentanter og kredse,” siger Grete Christensen. 

2017-10-loen

TEMA: DEN BUMLEDE VEJ TIL HØJERE LØN

Et lille ord på tre bogstaver står øverst og blinker på sygeplejerskernes ønskeliste til de kommende overenskomstforhandlinger: LØN, LØN, LØN. Men vejen til højere løn er lang og bumlet, for hvis lønnen skal løftes, kan det ikke klares ved overenskomster alene. Sygeplejersker skal være bedre til at forhandle deres lokale løn, og politikerne på Christiansborg skal på banen og tage stilling til sygeplejerskers historiske lønefterslæb.