Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

5 minutter med... Tanja Sørenen

"Mange af patienterne kender deres sygdom bedre end os, fordi de lever med den og ofte har sat sig grundigt ind i den. Men de har ikke nødvendigvis viden om symptomlindring, hverken farmaceutisk eller non-farmaceutisk.”

Sygeplejersken 2017 nr. 2, s. 7

Af:

Andreas Rasmussen, journalist

Tanja SørensenHvorfor valgte du at blive sygeplejerske?
”Jeg var ung i arbejde på et plejehjem, og det fik mig til at søge ind på SOSU-uddannelsen. En af mine kollegaer på plejehjemmet sagde: “Dig? Du vil bestemme alt for meget til at blive SOSU. Der er en ledig plads på sygeplejeskolen i Sønderborg.” Tre måneder senere var jeg optaget på skolen.” 

Hvad var dit første job?
”Jeg gik direkte fra praktik til fastansættelse på medicinsk visitationsafsnit i Haderslev.” 

Hvorfor valgte du at specialisere dig inden for palliation?
”Jeg havde lært at udføre personlig pleje på plejehjemmet. Det så de erfarne sygeplejersker, så jeg fik lov at hjælpe til med de terminale patienter, når der var brug for at være to. Siden da har jeg haft med cancer at gøre, og derfor var palliation en naturlig udvikling for mig.” 

Hvem har du lært mest af i din karriere?
”Det er helt klart patienterne. Jeg lærer noget nyt af stort set hver patient. Deres sygdomme er forskellige, patienterne er forskellige, og de har forskellige behov og prioriteringer. Det er udfordrende, og det sætter livet i perspektiv.”

Hvad kendetegner en god sygeplejerske?
”Man skal være venlig, åben, nysgerrig og imødekommende. Man skal turde være i et rum, uanset hvor svært det er. Nogle gange er det sværeste at være til stede.” 

Hvilket råd vil du give en nyuddannet?
”De er nødt til at forstå, at det, man lærer på skolen, er et ideal. I praksis ser det tit helt anderledes ud. Man må indstille sig på, at det er meget forskelligt. Derudover er det vigtigt, at man beder om hjælp, hvis der er noget, man ikke forstår eller kan finde ud af.” 

Hvad er det mest tilfredsstillende ved dit job?
”Mine patienter. At møde dem og hjælpe dem, og så senere se, at indsatsen har gjort en forskel. At bidrage til at give dem en bedre livskvalitet indenfor de rammer, deres sygdom, netværk, de fysiske rammer og sundhedsvæsenet udstikker. Samtidig er der værdifuld læring og sparring, både mono- og tværfagligt, der skaber stof til refleksion, udvikling og eftertanke.” 

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?
”Det er patienterne. Vi møder dem i alle stadier af deres cancer og i mange forskellige livssituationer. Det er let at blive berørt. Samtidig er det også en udfordring. Mange af patienterne kender deres sygdom bedre end os, fordi de lever med den og ofte har sat sig grundigt ind i den. Men de har ikke nødvendigvis viden om symptomlindring, hverken farmaceutisk eller non-farmaceutisk.”

Hvad kan holde dig vågen om natten?
”Mit fag holder mig heldigvis ikke vågen om natten. Jeg har lært at lægge tingene fra mig, når jeg går hjem. Hvis jeg ligger og tænker, at der er noget, jeg har glemt, så står jeg op og skriver en seddel på køkkenbordet og tager hånd om det næste dag.” 

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
”Jeg er mest stolt af de gode forløb, som vi bidrager til at skabe for vores patienter, der er i nogle svære situationer, som de ikke selv har ansvar for eller kontrol over. Jeg er også stolt over, hvordan det palliative felt udvikler sig. Det er fantastisk at være med til.” 

Hvis du kunne ændre en ting i sundhedsvæsenet, hvad skulle det så være?
”Jeg ville sikre en øget fokus på palliation til non-maligne patienter med f.eks. KOL, hjerteproblemer eller sklerose. De burde få palliationstilbud på samme niveau som cancerpatienter.” 

Hvor ser du dig selv om fem år?
”Jeg flytter mig ikke ud af det palliative felt. Det er min hylde.”

Hvordan tror du, at sygeplejen vil udvikle sig de næste 10 år?
”Jeg er bekymret for, at de flere ambulante besøg og kortere kontakter vil betyde, at flere falder igennem sikkerhedsnettet og får en dårligere behandling, hvor de f.eks. ikke bliver tilbudt palliation. Jeg håber, at palliation bliver anerkendt som speciale, og at der bliver oprettet flere tilbud og sengepladser til patienter med palliationsbehov.” 
 

Tanja Sørensen er 44 år og arbejder på Palliativt afsnit, Rigshospitalet.