Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Studerende i praksis: Det var, som om glansbilledet krakelerede for moderen i det øjeblik

En rolig, fattet og afslappet sundhedsplejerske betyder et vendepunkt for en mor, som er tæt på en depression. For den studerende er det fantastisk at observere detaljerne i kommunikationen.

Sygeplejersken 2017 nr. 4, s. 60

Af:

Rikke Winther Hansen, sygeplejestuderende på modul 11

Rikke Winther HansenJeg har netop afsluttet 14 dage i sundhedsplejen, hvor jeg fik et helt nyt syn på sygeplejen. Mange af de redskaber, der bliver brugt i sygeplejen, bruges også i sundhedsplejen, bl.a. god kommunikation med aktiv lytning og nonverbalt sprog.

I min praktik mødte jeg en førstegangsfødende mor, der havde født en lille pige sidst i det gamle år. Moderen var meget opsat på, at alt skulle planlægges og struktureres, så dagen blev så perfekt som mulig, og så moderen følte, at der var styr på det hele. 

Til den lille piges tomåneders tjek i sundhedsplejen var alt også, som det skulle være. Den lille pige var sund og rask. Ved dette tjek skulle moderen screenes for efterfødselsreaktion. Moderen besvarede spørgsmålene, og bagefter talte sundhedsplejersken om resultaterne. Moderen havde fået en høj score i screeningen, og hun var derfor i risiko for at udvikle en fødselsdepression. Det var, som om glansbilledet krakelerede for moderen i det øjeblik.

Hun blev ved med at spørge, hvad der var gået galt, og hvorfor netop hun havde scoret for højt. Hun fejlede i hvert fald ikke noget, og det var der heller ikke nogen, der skulle fortælle hende. Til sidst var hun nærmest råbende og forlod sundhedsplejen med smækket dør. 

Tilbage sad sundhedsplejersken og jeg. Vi reflekterede over situationen, og sundhedsplejersken vurderede, at hun ville ringe til moderen om et par timer. 

Efter et par timer var moderen mere afslappet, og de aftalte, at vi tog ud til hende næste dag. Da vi kom, føltes det, som om moderen havde paraderne oppe igen. Hun ville tage testen forfra, og hun sikrede sig mindst fem gange, at vi havde tavshedspligt, og at vi ikke ringede til hendes familie eller andre med resultatet af testen.

Sundhedsplejersken var rolig, fattet og afslappet, hvilket smittede af på moderen.    

De sad sammen i en halv times tid, hvor de talte om alt andet end testen, da moderen pludselig brød ud i gråd. Hun ønskede inderligt, at hun ikke havde fået en depression, for så havde hendes egen mor ret i, at hun ikke kunne passe et lille barn. 

Igennem sin fantastiske kommunikation og tålmodighed formåede sundhedsplejersken at åbne op for moderen, som ellers skjulte alt bag facaden og glansbilledet. Det var helt igennem fantastisk at observere, hvordan et lille nik og en rolig stemme fra sundhedsplejersken havde betydning for moderens tryghed. En gang imellem lagde sundhedsplejersken sin hånd på moderens lår, og ellers sad hun blot og lyttede. Det gav en reminder om og et billede af, hvor vigtig vores kommunikation er og altid vil være.