Samme problemer i Ringkøbing og Nepal

Sygeplejerske Susanne Rystok, 55, er sundhedskoordinator begge steder. I Nepal som frivillig gennem seks år på et dansk projekt i lavlandet i Madi provinsen med fem skoler og landsbyer, der blev startet i Kantipur i 2009 og bl.a. har opnået at få rent drikkevand til området via et par boringer sponsoreret af Poul Due Jensens Fond til 1,2 mio. kr.

"Det er nøjagtig de samme problemer, jeg ser begge steder. Forhøjet blodtryk, KOL, type 2-diabetes, og nu er der også begyndende alkoholproblemer, så Danmark og Nepal minder mere og mere om hinanden på det sundhedsmæssige plan." Det er en udfordring, mener Susanne Rystok, der til daglig arbejder som koordinator for sundhedsfremme og forebyggelse i Sundhedscenter Vest i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Hun er lige kommet hjem efter et to uger langt besøg i Nepal, hvor hun har kørt Healthcare sessions for lokalbefolkningen på skoler og Health Posts sammen med jordemoder Sanne Sand, hvor de har lært dem at børste tænder og vaske hænder.

Derudover har de været sundhedsteam på det allerførste store børneløb i Nepal med 1.500 børn og voksne, der deltog i løbet, og en Childrens Day for at sætte spot på sund levevis, læring og leg for børnene.

Danske børn i Viborg løb sidste år et overskud hjem på 100.000 kr. til børnene i Nepal. Pengene skal udover Childrens Day den 11. april bruges til at sætte spot på sund kost som grøntsager og indkøb af en form for bogbus med en ansat, der skal servicere de fem landsbyer i Madi, så børnene får bedre læse- og uddannelsesmuligheder.

"Det er vigtigt, der sker noget. Det går alt for hurtigt med at importere de rige landes velfærdsproblemer. For fem år siden var der ingen problemer med alkohol. Nu er der kommet boder med spiritus i landsbyerne, og vi ser især gamle, der går fulde rundt om dagen. Det har jeg aldrig set tidligere," understreger Susanne Rystok og ryster på hovedet.

Hård dagligdag

Og hun kender Nepal godt. Har tidligere arbejdet for Mellemfolkeligt Samvirke i landet og boet der med sin familie fra 1997-2000 og bliver ved med at vende tilbage.

"Det er en helt fantastisk kultur. Der er en helt unik ægthed og menneskevarme. Nepaleserne griner meget – også af hinanden, og de har en dejlig let måde at være sammen på. Fejl betyder ikke så meget."

Men alligevel ændrer dagligdagen sig for den fattige befolkning. Her i landsbyen Dachnin Ayodhyapuri står kvinderne stadig op klokken 4.00 om morgenen. Fejer den lerklinede gårdsplads, smører måske frisk bøffelmøg ovenpå, driver gederne og bøflerne på græs, arbejder i marken, kommer hjem, vasker tøj og forbereder dagens første måltid dal bath med ris og grøntsager til klokken 9.00.

Mændene begynder lidt senere og er efterhånden sværere at få øje på. Mange af fædrene og sønnerne tager til udlandet, olielandene, hvor de kan få farlige og usle jobs, som giver den eftertragtede hårde valuta, som naturalieøkonomien med lavt høstudbytte i landsbyen ikke kan hamle op med. Penge til motorcykler, elektricitet i husene, mobiltelefoner, slik, kiks, sodavand, øl og alkohol.

Vel er den større velstand positiv med elektricitet, som de manglede for bare få år siden. Men den giver også endnu længere dage, når der ikke er mørkt om aftenen. Hvor mændene tidligere spillede spil, sidder de nu passive foran TV og mobiler, går ikke længere til fods, hvis de har fået råd til en motorcykel, og tandhygiejnen er blevet udfordret af et meget større indtag af sukker.

"Det bliver mændene, der først kommer til at dø af diabetes 2. Det er dem, der har motorcyklerne, er inaktive og først bliver ramt af misbrugsproblemer med alkohol. Men vi kan se problemerne overalt. Børn og voksne har dårlig tandstatus. Vi forsøger at lære dem at børste tænder, at de skal gøre det morgen og aften. At de skal vaske hænder efter toiletbesøg og før tilberedning af mad. De siger ja-ja-ja og er nok lidt trætte af at høre på os – nøjagtig ligesom rygerne i Danmark, der bliver ved med at ryge, selv om det er farligt," siger Susanne Rystok.

Et hul i jorden

Derfor er succeserne begrænsede. Der er en tandbørste i husholdningen. En til hele familien, der måske bliver brugt en gang om dagen. Toilettet er et hul i jorden bag en afskærmet dør, hvor venstre hånd bliver brugt i stedet for toiletpapir. Højre hånd bliver brugt til at spise med. Ofte uden afvaskning før måltidet, og mens det især er mændene, der er de inaktive, fører kvinderne med dårlige lunger og KOL. Deres små lerklinede køkkener med åben ild, masser af røg og dårlig udluftning sætter deres helbred over styr.

"Vi kan ikke redde verden, og vi får aldrig et rent samfund uden dårligdomme, men vi kan være med til at skabe en balance og forsøge at give viden og kanalisere den hjælp, der er behov for. Og på trods af udviklingen med flere penge og mere velfærd, så er folkesundheden blevet bedre i Nepal, selv om der er store uligheder.

Det er den jo også i Danmark, selv om folk ryger og drikker og har stor viden om sundhedsområdet. Og her har viden været med til at skabe meget større velvilje og forståelse for de sundhedsinitiativer, vi kommer med. Modstanden er nok mindre, når der er stor viden," nikker Susanne Rystok, der tror på, det drejer sig om at blive ved. Og ved.

Og give folk de redskaber og muligheder, de har brug for, for selv at kunne tage ansvaret for deres sundhed og liv.