Debat: Paparazzi-sygepleje

Før påske postede Aalborg Universitetshospital et foto af en mand i en hospitalsseng på Facebook. Manden ses bagfra med en cigaret i hånden, en arm rækker et vinglas frem, og der er udsigt til solnedgang over Aarhus, teksten lyder:

"Carsten Flemming Hansen sov stille ind på Aarhus Universitetshospital.

Få dage forinden var han blevet indlagt med en udposning på pulsåren i maven, som var bristet; og da han i forvejen var for syg til at blive opereret, ville det være et spørgsmål om få timer eller dage, før han ville dø af den indre blødning … hans største ønske en Grøn LA og et glas hvidvin."

Hospitalets begrundelse for at offentliggøre identificerbare oplysninger om mandens sygdom og død kommer fra pressechefen: "Vi har haft store overvejelser, om vi kunne bringe billedet eller ej, men familien var med på det, og vi har en opgave i at aftabuisere døden."

Opslaget har rørt mange, er delt og kommenteret livligt. Hospitalet roses for at efterkomme mandens ønsker, på Facebook takker afdødes datter for sympatitilkendegivelser og trøst.

Der er saglige begrundelser for at oplyse om vilkår for døende på hospital, men dette kan lige vel gennemføres, uden at informationer om enkeltpersoners private forhold offentliggøres.

Tilbage er derfor en ubehagelig smag af, at formålet med at viderebringe detaljer om en enkelt patients sygdom og død handler om at massere hospitalets image og i mindre grad ønsket om at oplyse. Denne lidet flatterende udlægning støttes af et senere opslag på hospitalets Facebook-side:

"Hør en af vores superseje sygeplejersker kommentere den overvældende opmærksomhed, som et opslag på Aarhus Universitetshospitals Facebook-side har fået."

Image er tilsyneladende et konkurrenceparameter for hospitaler, og ikke kun i Aarhus har man travlt. Andre hospitaler profilerer fortræffeligheder og ekspertise for offentligheden. Seere inviteres med til live-kejsersnit, kan følge med, når en patient interviewes under en hjerneoperation, informeres om prognose og behandlingsrisici, eller når identificerbare unge med vægtproblemer konsulteres. Prisen for hospitalers imagepleje er, at medier får adgang til patienter i kompromitterende situationer.

Generelt opfordres til selvrefleksion, og det anbefales at genbesøge klassiske professionelle dyder om at tilsidesætte egne interesser og værne om patienters integritet. Er man i tvivl, kan man stille sig selv følgende spørgsmål:

• Hvilken gavn har den enkelte patient af, at private oplysninger viderebringes i medierne?

• Udsætter jeg min patient for risici, når jeg medvirker til at viderebringe private oplysninger til medier?

Niels Sandholm Larsen er lektor, ph.d. ved Institut for Sygepleje, Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet, Professionshøjskolen Metropol.