Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygeplejerskernes stærke stemme - også når det blæser

Med politisk knofedt, skarpslebne argumenter og et berømt 6. gear arbejder Dansk Sygeplejeråds nu 60-årige formand, Grete Christensen, med at sætte sygeplejerskernes arbejdsvilkår på samfundets dagsorden. Mærkesagerne er højere løn, mere uddannelse og afskaffelse af 2 pct. produktivitetsstigninger.

Sygeplejersken 2017 nr. 8, s. 34-37

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, Journalist,

Emma Tram, Journalist

2017-8-grete-60
Title

I min tid som formand er
jeg mest stolt af …

… at vi har fået en tættere dialog med medlemmerne.

Var jeg ikke blevet sygeplejerske, ville jeg være blevet …
… tandlæge, tror jeg. Det drømte jeg om som barn.

Min familie ville beskrive mig som …
… energisk, men nærværende.

Enhver sygeplejerske bør …
… gøre sig klart, hvor store muligheder de har for at påvirke sundhedsvæsenet og vores samfund.

Mit forbillede er …
… Nelson Mandela, fordi han fastholdt sit mål og ikke så ting som nederlag, men i stedet som læring.

Den bedste skønlitterære bog, jeg senest har læst, er …
… "Kvinder i Hvidt" af Cecilia Samartin, den handler om kvindernes kamp i den cubanske krise.

Hvis jeg skulle lave noget om i min karriere, ville jeg …
… ikke lave noget om.

"I sidste uge talte jeg med en sygeplejerske på en medicinsk afdeling, som fortalte, at hun ikke kan få lov at passe patienterne på en ordentlig måde, og at der ofte er vigtige ting, hun ikke når. Det er ikke i orden." Sådan lyder et af de mange eksempler, som Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen har brugt, når hun i offentligheden forsøger at råbe politikerne op for at forklare, at det ikke nytter at fortsætte de årlige 2 pct. produktivitetsstigninger. Andre gange argumenterer hun for mere uddannelse til sygeplejersker ved f.eks. at berette om et besøg i en kommunal akutfunktion, hvor hun har set, hvordan sygeplejersker kan overtage lægers opgaver.

Grete Christensen har gjort det til sit varemærke at bruge sygeplejerskers hverdagseksempler i en grad, så politikerne på Christiansborg må føle, at de står over for en større flok hvide kitler, hver gang de taler med Dansk Sygeplejeråds formand.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) er en af de politikere, som har stor respekt for Dansk Sygeplejeråds formand.

"Hun er en yderst professionel og engageret DSR-formand, som repræsenterer sygeplejerskerne på fornemmeste vis. I kraft af sine mange år på den fagpolitiske scene er hun godt inde i stoffet og god til at varetage sine medlemmers interesser på alle niveauer. Og så er Grete i øvrigt også en social person, man kan få sig et godt grin med."

Bag Grete Christensens politiske arbejde ligger der knofedt og hårdt arbejde, for i flere år har hun besøgt sygeplejerskers arbejdspladser og talt med medlemmer ansigt til ansigt. Hun høster stor anerkendelse hos politikerne, ikke mindst hos sin mangeårige forhandlingspartner, formand for Danske Regioner, Bent Hansen:

"Grete er en ildsjæl, som i alt sit virke arbejder for at varetage sygeplejerskernes og sundhedsvæsenets interesser. Dette gør hun uegennyttigt med stor faglighed og godt humør. Hun er en moderne udgave af Florence Nightingale, omplantet til Østsjælland, uden lampe, men med skarpslebne argumenter."

Tweeter sig til kaffeaftaler

Grete Christensen forsømmer ikke nogen chance for at påvirke politikerne. Hun er en af de flittigste fagforeningsledere på de sociale medier, og facebookopslag og tweets udvikler sig ofte til kaffeaftaler med politikere for at tale videre om emnet.

"Jeg drikker virkelig meget kaffe," siger Grete Christensen, som i årenes løb har udviklet et godt netværk af politikere, som hun jævnligt mødes med. Hun deltager også i mange debatter på tv og på konferencer. For nylig var hun i DR2 Dagen, hvor hun debatterede den økonomiaftale, som regionerne har indgået med Finansministeriet i starten af juni – og hvor 2 pct. produktivitetsstigningerne ikke blev afskaffet.

"Jeg forsøgte at invitere finansminister Kristian Jensen til at besøge en sygehusafdeling. Jeg oplever, at politikerne lukker øjnene på mange niveauer for sygeplejerskers virkelighedsfortællinger, fordi de sidder med en stærk tænkning ned i økonomien, og det samme gør arbejdsgiverne. De udnytter, at de færreste sygeplejersker vil lade patienterne i stikken og sige fra over for arbejdsforholdene."

I de seneste år har Dansk Sygeplejeråd offentliggjort den ene analyse af sygeplejerskers stigende arbejdspres efter den anden. Historierne har trukket store overskrifter i medierne, og sygeplejersker får stor sympati fra omverdenen, men alligevel er det ikke lykkedes at ændre på situationen, som Grete Christensen kalder rovdrift på sygeplejerskerne.

"De, der bliver kørt mest i sænk, ender med at blive sygemeldt, og det skaber mere pres på de andre, og på den måde bider problemet sig selv i halen. Jeg mener, det er på tide, at arbejdsgi-
versiden giver rum til, at TR’ere, FTR’ere og ledere sætter sig sammen og drøfter, om man kan løfte nogle ting på ny måder, så der kan komme mere ro på opgaveløsningen."

Grete Christensen havde håbet at kunne fejre 60-års fødselsdag med afskaffelsen af 2 pct. produktivitetsstigninger, og da det ikke lykkedes, lød Grete Chri-
stensens kommentar i medierne: "Vi må konstatere, at regeringen stadig ikke vil det bedste for patienterne."

Blå bog

Grete Christensen er født i 1957 og blev uddannet sygeplejerske ved Sygeplejeskolen i Holbæk i 1981. Hun har arbejdet på Bornholms og Holbæks Centralsygehuse og har taget efteruddannelsen til intensivsygeplejerske.

Hendes fagpolitiske arbejde begyndte, da hun blev tillids- og fællestillidsrepræsentant i 1984. Syv år senere blev hun amtskredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Vestsjællands Amt, og i 1998 frem til 2009 var hun 1.-næstformand i Dansk Sygeplejeråd. I 2009 blev hun valgt som formand.

Det betød, at hun også blev formand for Sundhedskartellets Forhandlingsudvalg, forretningsudvalgsmedlem i FTF, formand for FTF’s udvalg om arbejdsliv og næstformand i PKA.

I maj 2016 blev hun formand for Forbrugsforeningen af 1886.

Også på den internationale scene har Grete Christensen haft indflydelse. Både som formand for European Federation of Nurses, EFN, fra 2007 til 2010 og som formand for styret i Sygeplejerskers Samarbejde i Norden, SSN, hvor hun har bestridt formandsposten siden 2011.

Ved siden af sit fagpolitiske arbejde har Grete Christensen også taget en bestyrelsesuddannelse på CBS.

Privat bor hun i Holbæk med sin mand. Parret har to voksne børn.

Sygeplejersker skal opad i lønhierarkiet

En mærkesag, som Grete Christensen har haft i alle sine år som politisk aktiv i Dansk Sygeplejeråd, er ligeløn og højere løn til sygeplejersker. En sag, der dog er op ad bakke, fordi sygeplejerskers løn af historiske grunde er låst fast med den såkaldte "tjenestemandsreform" fra 1969.

"Dengang blev de kvindedominerede fag placeret på et lavere niveau end de mandsdominerede fag, og man kan ikke flytte sig imellem grupperne uden at aftale med de andre fag, at de skal holde sig tilbage. Vi er nødt til at få hele Forhandlingsfællesskabet på det offentlige område til at tale åbent om problemet, og vi bliver nødt til at rette henvendelsen til Christiansborg, for det var Staten, som lavede den lønkommission, som indplacerede tjenestemændene i 1969. Det vil være på sin plads, at man indplacerer efter, hvor man rent faktisk mener, at fagene skal ligge, og det bør foregå ved siden af de overenskomstforhandlinger, vi skal have i 2018. Og så håber jeg, vi har nogle politikere på Christiansborg, som reelt vil arbejde for ligestilling og ligeløn og ikke bare påstå ved skåltaler, at vi har det," siger Grete Christensen.

De økonomiske vismænd har for nylig udtalt, at økonomien i samfundet er på vej ud af krisen, og på Facebook har nogle medlemmer af Dansk Sygeplejeråd allerede høje forventninger til OK18.

"Jeg har hørt, at arbejdsgiverne maner til besindighed, men jeg hæfter mig også ved vismændenes rapport, for når de privatansatte får mere i løn, så rykker det offentlige også. Jeg tror, vi kan få et lidt bedre resultat end i 2015," siger Grete Christensen.

Hun sender en opfordring til medlemmerne om også at skubbe på.

"Vi vil også klæde medlemmerne på til at stille krav i forbindelse med, at de får nye stillinger. Vi er på vej ind i en tid med sygeplejerskemangel, og derfor prøver vi at sige, at man ikke skal flytte sig uden at få mere i løn."

Op i 6. gear

Udsigten til den runde fødselsdag har fået Grete Christensen til at reflektere over sit forhold til at blive ældre.

"I mange år har jeg tænkt, at 60 år må være et tidspunkt, hvor man begynder at overveje at stoppe, for jeg har ofte hørt medlemmer sige, at "når jeg bliver 60, så går jeg på efterløn." Men nu, hvor det er mig selv, så tænker jeg, at 60 bare er et tal. Jeg føler mig ikke ved slutningen. Jeg er begunstiget af et godt helbred, og jeg føler mig ikke begrænset i forhold til, hvad jeg kan og vil."

Det er ofte blevet sagt af kolleger, som har arbejdet tæt på Grete Christensen f.eks. i døgnlange overenskomstforhandlinger, at hun har et 6. gear.

For selvom hun ikke har sovet i over et døgn, har hun alligevel prioriteret at stille sig på talerstolen over for tillidsrepræsentanter og fortælle om forhandlingerne. For nylig tog hun et fly hjem fra den internationale sygeplejerskeorganisation ICN’s kongres i Barcelona for at deltage i en konference i FTF’s repræsentantskabsmøde for derefter at flyve tilbage til ICN-kongressen.

"Jeg er ofte udfordret af, at jeg lige skal klare det næste, så jeg tror, det passer med det 6. gear."

2017-8-grete-60-1