Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

5 minutter med: Lisbeth Bavnsgaard

" … Og jeg er dybt taknemmelig for at få lov til at stå der. Det er følelsen af ”wow!”. Ikke ”wow!” som i ”jeg er god”, men ”wow, det lykkedes!”

Sygeplejersken 2019 nr. 1, s. 7

Af:

Michael Holbek, journalist

Lisbeth Bavngaard
Lisbeth Bavngaard, 56 år. Arbejdssted: akut- og projektsygeplejerske, Akutsygeplejen, Assens Kommune.
Privatfoto
Hvorfor valgte du at blive sygeplejerske?
”Jeg mødte nogle rigtig dygtige sygeplejersker, mens jeg arbejdede som ufaglært, og tænkte, at jeg gerne ville være ligesom dem. Det var deres overblik. At kunne se præcis, hvad problemet var, og have løsninger til det.”

Hvad var dit første job?
”På intensivafdeling på Middelfart Sygehus.”

Hvorfor valgte du at specialisere dig inden for akutsygeplejen?
”Uanset om jeg har været intensivsygeplejerske, har undervist på sygeplejerskeuddannelsen, arbejdet med flygtninge, været ansat i kirurgien eller i den kommunale sygepleje, er akutsygeplejen der, hvor jeg er bedst.”

Hvem har du lært mest af i din karriere?
”Jeg sender en særlig tanke til hende, som lærte mig op, da jeg stod som nyuddannet på intensivafdelingen. Hun mestrede det at stille sin faglighed og erfaring til rådighed og samtidig lod mig finde min egen vej. Det lærte jeg rigtig meget af.”

Hvad kendetegner en god sygeplejerske?
”Et godt klinisk blik, mod, faglighed, ansvarsbevidsthed, at man er sine egne værdier bevidst. Det handler om at involvere sig med sine patienter og hele tiden prøve at forstå deres situation eller perspektiv.”

Hvilket råd vil du give en nyuddannet?
”Du skal være nysgerrig og give dig selv tid til at være ny. Man kan ikke det samme som de erfarne, og det tager tid at få viden, kunnen og færdigheder. Det kan man ikke forcere.”

Hvad er det mest tilfredsstillende ved dit job?
”At gøre en forskel. Det lyder banalt, men ude på kanten betyder sygeplejen sommetider forskellen på, om borgeren lever eller dør. Og jeg er dybt taknemmelig for at få lov til at stå der. Det er følelsen af ”wow!”. Ikke ”wow!” som i ”jeg er god”, men ”wow, det lykkedes!”

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?
”I det daglige, helt praktiske, er det, at systemerne ikke taler sammen. Der er mangel på kommunikation og ansvarsfordeling og mange arbejdsgange, som tilgodeser organisationsenheder frem for sammenhæng for patienten eller borgeren. Det er den helt store udfordring, når du står ude i den primære akutfunktion og skal samarbejde med alt fra den lokale sosu-medhjælper til en højtspecialiseret sygehusafdeling.”  

Hvad kan holde dig vågen om natten?
”Meningsløshed, afmagt, ondskab. Når jeg f.eks. ser et billede af den lille treårige syriske dreng, der var druknet og skyllet ind på stranden. Det kan holde mig vågen.”

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
”At vi gør en forskel for patienterne og de pårørende.”

Hvis du kunne ændre en ting i sundhedsvæsenet, hvad skulle det så være?
”Så ville jeg tvinge de politiske lag til at tage stilling til, hvad vi kan og skal med de ressourcer, de prioriterer. Vi er langt ude over det med work smarter and harder og lean og dysfungerende it-systemer. Det kan ikke ændre det misforhold, der er mellem de opgaver, vi skal løse, og de ressourcer, der er til rådighed.”

Hvor ser du dig selv om fem år?
”Jeg er nok i en funktion, der ligner den, jeg har nu. Jeg er i hvert fald stadig fagligt forankret i akutsygeplejen.”

Hvordan tror du, at sygeplejen vil udvikle sig de næste 10 år?
”Jeg tror, vi står ved en skillevej. På den ene side kan jeg frygte, at de sygeplejersker, vi uddanner lige nu, lynhurtigt flygter ud af faget eller videreuddanner sig ind på kontorerne. Og dermed bliver der færre hænder til patienterne. På den anden side ser jeg også nye specialuddannelser, f.eks. den nye uddannelse i borgernær sygepleje og den nye kandidatuddannelse i avanceret klinisk sygepleje. De er tegn på, at vi er på vej tilbage til vores borgere igen med et løftet fagligt niveau. Og jeg er spændt på, hvilken vej vi kommer til at gå.”