Sygeplejersken Årgang 2019 nr. 13

Hvordan bliver man klar til at tage samtalen – i god tid? Det ved de på Sygehus Lillebælt i Vejle. Her har sygeplejerske Helen Bruun og klinisk sygeplejespecialist Jannie Christina Frølund med hjælp fra kollegaer og ledelse skabt rum til samtalen om døden.

På Medicinsk Afdeling på Sygehus Lillebælt i Vejle har de arbejdet målrettet med at klæde sundhedspersonalet på til den svære samtale om livets afslutning. Her handler det ikke kun om at få taget stilling i god tid, men også om at fremelske en åbenhedskultur, hvor der er respekt for både det faglige og det menneskelige skøn.

Nye vejledninger om fravalg af genoplivning og livsforlængende behandling skal være med til at sikre, at der på landets sygehuse og plejehjem bliver taget stilling til døden i god tid. Men ikke alle får ret til at fravælge genoplivning.

Det går ud over arbejdsglæden, når sygeplejersker ikke føler, de har nok tid til at pleje døende patienter, eller når de tvinges til at genoplive døende patienter, fordi der ikke tages stilling i tide. Ifølge et amerikansk studie kan såkaldt nytteløs eller upassende behandling bidrage til klinisk udbrændthed blandt sundhedspersonalet.

Når Sanne Andersen skal tale med patienter og deres pårørende om døden, er hun ikke bange for at sætte sig selv i spil. Ifølge hende er det vigtigt, at man til den svære samtale ikke kun er en sygeplejerske, men også et menneske.

På plejehjemmet Solsidecentret i Nibe lever de livet, imens de giver naturligt plads til døden. Her starter man samtalen om den sidste tid allerede, når den ældre borger flytter ind – men altid på beboerens præmisser.

Personalet på Bakkegården plejecenter arbejder tæt sammen med pårørende for at give beboere med demenssygdom en værdig afslutning på livet.

Ofte bliver snakken dog ved det rent praktiske. Det er nemlig kun cirka hver tredje voksne dansker, der har talt med andre om deres overvejelser i forbindelse med genoplivning eller livsforlængende behandling – og blot 15 procent har talt med andre om deres ønsker for den sidste levetid. 

Med de nye vejledninger er det blevet mere overskueligt, hvordan man som sygeplejerske skal håndtere patienter og borgeres måske mest betydningsfulde valg – og fravalg.

F.eks. fik jeg som studerende lov til at være inde hos den samme patient i seks måneder. Jeg lærte hende godt at kende og kunne lytte til, hvordan hun bedst kunne lide at modtage al den pleje, hun skulle have.

Før i tiden var det ikke almindeligt at fortælle patienten, at han havde kræft eller en anden dødelig sygdom

Politikerne er enten uvidende eller taler mod bedre vidende, når de omtaler pårørende som en ressource, man bare kan trække på. Det mener sygeplejerske Lisbeth Uhrenfeldt, som med sin kronik vil gøre de ansvarlige lidt mere ansvarlige.

Det er DSR’s holdning, at alderdomssvækkelse også bør være tilstrækkelig grund til fravalg af genoplivningsforsøg.

"Lægen kiggede på mig og gav mig et stort indforstået smil og sagde ”ja, nu skal du høre unge dame. Det er jo nogle dyre bolsjer, ikke?”"

Vi sygeplejersker har en meget selvstændig og koordinerende funktion i sundhedsafdelingen.

Mennesket bag sygdommen er ikke synligt for alle sygeplejersker, og det kan der være mange årsager til. En studerende er dog overvejende fag-optimist efter de første to semestre.

Efter massiv kritik har politikerne i Assens Kommune trukket en del af de planlagte besparelser for sygeplejen tilbage. Borgere og patienter vil dog stadig opleve massive forringelser, fastslår både medarbejdere og Dansk Sygeplejeråd.

På Odense Universitetshospital bliver patienter nu tilbudt at behandle sig selv med intravenøs antibiotika i hjemmet. Det vil spare unødige indlæggelsesdage. Det betyder, at der skal stor fokus på hygiejne i hjemmet.

Gladere patienter. Større arbejdsglæde blandt sygeplejersker. Bedre brug af ressourcer. På Afdeling for Hjertesygdomme på Gentofte Hospital kan de sætte flueben ved alle tre punkter.

Indkomst og uddannelse har alt for stor betydning for, hvor langt og sundt et liv danskerne lever. Det mener en række organisationer, der er gået sammen i en alliance om at bekæmpe social ulighed i sundhed.

Ny rapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed retter hård kritik af ledelsen på Botilbuddet Fangelvej i Odense efter en beboers dødsfald. Dansk Sygeplejeråd kræver erstatning til fyret sygeplejerske.

Virtual Reality. Rigshospitalet dokumenterer i en undersøgelse, at Virtual Reality-spil kan få børn til at glemme deres frygt for at blive stukket og lindre deres smerter.

Ny amerikansk undersøgelse af 48 voldsomt forbrændte børn viser, at brugen af Virtual Reality nedsætter oplevelsen af den værste smerte, når sårene renses.

Odense Psykiatrisk Afdeling har erfaring med, at computer-simulerede miljøer kan være et middel i behandlingen af patienter med depressive symptomer og fobier. Det understøtter konklusionerne i forskningen.

Eksperter opfordrer til, at teknologien bliver brugt med omtanke. Næste skridt er, at den bliver tilpasset den enkelte patient.

Ja, jeg er en rigtig sygeplejerske. Jeg er ligeså meget sygeplejerske som mine kollegaer, der arbejder på operationsgangen, sengeafdelingen og i kommunen

Skal klinikperioderne ligefrem droppes og erstattes med e-learning og simulation, hvis de studerende alligevel ikke får lov til at deltage?

Mere nænsomt og trygt. Større mulighed for kommunikation til patient og kollega. Mindre risiko for dødsfald. Region Hovedstadens Psykiatri er den første region i Danmark til at indføre nyt fastholdelsesgreb.

Vi skal ikke slå os selv i hovedet, fordi vi sætter ambitiøse mål, vi ikke når, lyder det fra formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner, Sophie Hæstorp Andersen

Patienter med længerevarende symptomer efter hjernerystelse må ofte selv finde og betale for deres behandling. Leder af Dansk Center for Hjernerystelse, Hana Malá Rytter, efterlyser lige behandling for alle.

Ida Herskind var netop begyndt på drømmejobbet som vært på den nu lukkede Radio24syv i 2015. Men få uger efter måtte hun sætte karriere og sit sociale liv på standby i flere måneder pga. en hjernerystelse, der blev sent diagnosticeret og behandlet.

I dette nummer af Sygeplejersken anmeldes bøgerne "Fra diagnoser til udviklingsstøttende kontakt", "Marte Meo - udviklingsstøttende samspil mellem mennesker", "Det gode bachelorprojekt i sundhedsuddannelserne" og "Rusmiddelbrugere i krydsfeltet mellem sektorer og fagligheder"

I fremtiden skal danske sygeplejersker i højere grad også tænke på malaria, zikavirus og dengue, når en patient indlægges med influenzalignende symptomer. Det er en konsekvens af klimaændringerne, der også kan få betydning for folkesundheden i Danmark.