Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Høj selvmordsrisiko blandt indsatte: Efterlyser mere forebyggelse

Risikoen for at dø ved selvmord er voldsomt meget højere for indsatte i fængsler, end den er for resten af befolkningen, viser ny forskning. Der mangler ressourcer til forebyggelse, siger fængselssygeplejerske.

Sygeplejersken 2020 nr. 10, s. 12

Af:

Andreas Rasmusen, journalist

Indsatte i danske fængsler er markant overrepræsenteret blandt de mennesker, der dør ved selvmord. Det viser et nyt forskningsprojekt, der har kortlagt selvmord i de nordiske fængsler over en 16-årig periode. Selvom antallet af selvmord er faldet både inden for og uden for tremmerne, så er tallet for indsatte stadig mange gange højere end for resten af befolkningen.

Undersøgelsen viser, at mens der i Danmark årligt er ca. 10 selvmord pr. 100.000 personer, svarer tallet for fængslerne til 135 selvmord pr. 100.000 indsatte. Danmark ligger næsthøjest blandt de nordiske lande.

“Vi ved, at der er en sammenhæng mellem psykisk sårbarhed og kriminel adfærd, men hvad kommer først? Psykisk sygdom kan lede til kriminalitet, men kan dét at blive fængslet lede til psykisk mistrivsel? Man er udsat for voldsomme livsforandringer og stigmatisering, der kan lede til depressiv sindstilstand og tanker om, at livet ikke er værd at leve,” fortæller Britt Morthorst, som er en af forskerne bag undersøgelsen, tidligere sygeplejerske og nu postdoc i Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse.

For lidt kontakt til sundhedspersonale

Når en person bliver indsat i et arresthus, har vedkommende som noget af det første en indsættelsessamtale med en fængselsbetjent og senere med en sygeplejerske, der bl.a. screener for psykiske problemer, og om personen er selvmordstruet.

En af dem, der laver de samtaler, er Emil Christiansen. Han er sygeplejerske og tillidsrepræsentant for sundhedspersonalet i fængsler og arresthuse i København.

I Vestre Fængsel er det først og fremmest fængselsbetjentene, der har den daglige kontakt med de indsatte. Sundhedspersonalet ser kun de indsatte, hvis der er en konkret grund.

“Det sker nogle gange, at en betjent ringer og siger, at en indsat er ked af det, og så taler vi med den indsatte. Men vi har ikke supervision og den slags, og det kunne godt bruges en gang i mellem.”

Mangler tid og uddannelse

Emil Christiansen vurderer, at hovedparten af fængselsbetjentene ikke har tid nok til at snakke med de indsatte og opdage adfærdsændringer eller andre symptomer på selvmordstanker. Hvis antallet af selvmord skal bringes ned, handler det derfor om, at personalet har bedre tid, siger han.

Emil Christiansen efterlyser også, at betjente og sygeplejersker klædes bedre på:

“Der er brug for mere uddannelse af personale i selvmord og selvmordsforebyggelse. Begge faggrupper ville have gavn af det. Hvis man gav sundhedsfagligt personale uddannelse, så de kunne klæde betjentene på.”

Læs også tema om fængselssygepleje i Sygeplejersken nr. 2/2020