Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Studerende i praksis: " … når man bliver god til at læse forskningsartikler, så er det sjovt"

Langhåret forskning og vanskelig læsning havner på listen over kommende indsatsområder, fordi nytteværdien er så tydelig, fortæller en studerende.

Sygeplejersken 2020 nr. 7, s. 64

Af:

Nathalie Kjær Bach, sygeplejestuderende

Nathalie Kjær Bach
Nathalie Kjær Bach
Privatfoto
4. semester har for mig budt på valgfaget Journal Club, hvor vi læser og arbejder med forskningsartikler inden for sygepleje.

Det lyder måske ikke som det mest attraktive, og jeg må indrømme, at jeg også selv tænkte, at det godt kunne blive lidt langhåret. Ikke desto mindre valgte jeg faget, fordi min underviser altid har sagt, at når man bliver god til at læse forskningsartikler, så er det sjovt.

Det skulle vise sig, at hun havde ret.

Den første opgave vi fik stillet, var, at vi skulle fremlægge en forskningsartikel. Min gruppe og jeg valgte at udforske sygeplejerskens rolle i en situation, hvor patienten skal have overbragt dårlige nyheder.

Et af undersøgelsens resultater viste, at sygeplejersker generelt ikke får megen undervisning i at give en dårlig nyhed. Hverken på uddannelsen eller i jobbet.

I vores præsentation inddrog vi derfor en konkret og evidensbaseret kommunikationsmodel, som kunne bruges ude i praksis. Kommentaren fra vores underviser var efterfølgende, at der skal gøres noget ved, at vi på skolen ikke underviser i netop dette.

Hun foreslog sågar, at min gruppe skulle undervise de andre semestre i dette emne. Det var en lærerig og opmuntrende oplevelse at erfare processen fra evidensbaseret forskning til konkret anvendelse som undervisning på uddannelsen.

Afslutningsvis på Journal Club skulle vi udarbejde en VIP-vejledning (Vejledninger, Instrukser, Politikker) for opsporing og behandling af dehydrering hos ældre patienter. VIP-vejledningen skulle underbygges af evidensbaseret forskning på området.

Den proces fik mig til at tænke over, hvordan opsporing og behandling praktiseres ude på afdelingerne. Et væskeskema er en simpel metode til at monitorere patientens væskeindtag, men skemaet er ofte en indsats, der bliver nedprioriteret af sygeplejersken, hvilket i sidste ende kan forlænge patientens indlæggelse.

At have arbejdet med netop denne intervention i Journal Club har betydet, at jeg i mit studiejob ude i praksis fokuserer mere på patienternes væskeskemaer.

Jeg kender nemlig nu til vigtigheden af at prioritere væskeskemaet og ved dertil også, at det på nuværende tidspunkt er den metode, der er den bedste, evidensbaserede måde at monitorere væskeindtaget på.

Jeg synes stadig, det kan være svært at søge forskningsartikler, og at de kan være vanskelige at læse og forstå, men jeg er blevet oplyst om betydning af forskning og evidens i sygeplejen.

Det er her, jeg skal gøre en indsats, hvis jeg gerne vil være opdateret på, hvordan jeg yder bedst mulig sygepleje.

Journal Club har inspireret mig til at klø på med at læse forskningsartikler med en lovning fra min underviser om, at det nok en dag skal blive legende let og sjovt at tilegne sig viden på den måde.

Nathalie Kjær Bach er sygepljestuderende på 4. semester, UC Diakonissestiftelsen