Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygeplejerske truet af coronaskeptikere

Sagen meldt til politiet, som optog sagen som personfarlig kriminalitet

Sygeplejersken 2021 nr. 1, s. 10

Af:

Lotte Dahlmann, journalist,

Jakob Lundsteen, journalist

En sygeplejerske fra Gentofte er blevet truet af vaccinemodstandere, efter hun skrev et opslag på Facebook.

Her opfordrede hun blot til, at vi alle gør, hvad vi kan for at minimere risikoen for smittespredning, så sundhedspersonalet kan følge med og gøre deres arbejde.

Iblandt de positive bemærkninger var der også et væld af negative kommentarer fra coronaskeptikere.

Sagen tog en ny drejning, da Flemming Blicher, som har været med til at arrangere demonstrationer mod regeringens coronaindsats ved Christiansborg, opfordrede sine mange følgere på Facebook til at opsøge sundhedspersonale, der udtaler sig om coronasituationen på danske hospitaler.

Sagen blev meldt til politiet, som optog sagen som personfarlig kriminalitet. Dansk Sygeplejeråd har stillet advokatbistand til rådighed for medlemmet.