Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Opvarmet luft til KOL-patienter betaler sig

Sygeplejersken 2021 nr. 9, s. 13

Af:

Maria Klit, journalist

sy9-2021_akt_kol

I 2018 viste et forskningsprojekt fra Aalborg Universitetshospital, at iltbehandling med opvarmet luft tilført vanddamp forbedrer KOL-patienters almentilstand og livskvalitet.

Nu har et nyt studie påvist, at det også sparer sundhedsvæsenet for udgifter til pleje, indlæggelser og medicin.

Forskerne, der bl.a. tæller sygeplejerske Line Hust Storgaaard fra Danish Center for Healthcare Improvements ved Aalborg Universitet, har regnet på alt fra antal hospitalsindlæggelser, plejebehov i hjemmet, lægebesøg og medicinforbrug.

”Hver gang vi i Europa bruger 100 kr. til sundhed, går seks af dem til KOL-patienter. Så der er kun fordele for alle ved at give patienterne den rigtige behandling,” siger en af forskerne bag studiet, overlæge Ulla Møller Weinreich.