Lyt til børnene

”Jeg hader skolen. Jeg er ordblind og synes bare, det er megasvært.” 

Sådan forklarer en skoleelev sit fravær. En anden forklarer det således: 

”Jeg har sådan en kvalme, når jeg vågner om morgenen.” 

Fra en tredje lyder det: 

”Jeg føler mig anderledes end mine klassekammerater.” 

Svarene kommer fra projektet ’Kom glad i skole – hver dag’, som ledende sundhedsplejerske Vibeke Samberg og sundhedsplejerske Helle Attrup-Christiansen står bag.

De arbejder begge i Københavns Kommune i området Nørrebro/Bispebjerg, hvor de ud fra samtaler med 5.-klasseselever har fået indsigt i, hvorfor nogle vælger ikke at komme i skole.

Øjenåbner 

”I skolen peger man ofte på, at det er i hjemmene, vi skal finde årsagen til det høje fravær. Forældrene derimod mener tit, at det er i skolen, årsagerne skal findes. Alle har vi vores forforståelse af børns høje skolefravær, men den egentlige årsag finder man først, når man lytter til eleverne,” forklarer Vibeke Samberg.

For Helle Attrup-Christiansen har projektet været en øjenåbner:

”Når vi spurgte børnene om deres forklaring på deres fravær, så skyldtes det ofte helt andre årsager end dem, vi som sundhedsplejersker, forældre og lærere havde fundet frem til og arbejdet ud fra. Så ved at bruge vores samtaleredskab, hvor man virkelig lytter til børnene, kan man komme til bunds i, hvorfor de har fravær.”

Lyt og forstå årsagen bag

Helle Attrup-Christiansen har fingrene helt nede i projektet ’Kom glad i skole – hver dag’. Som sundhedsplejerske på Nørrebro Park Skole er det hende, der har samtaler med eleverne.

Før samtaleredskabet blev udviklet, fandt hun ikke nær så mange børn, der havde fravær:

”Typisk sagde de, at de havde det godt og var i trivsel. Først ved den efterfølgende samtale med lærerne blev det klart, at børnene havde højt fravær og var i mistrivsel. Så vi har erfaret, at det kræver et stærkt samarbejde med skoleledelsen og lærerteamet omkring de enkelte elever, hvis indsatsen skal give det ønskede resultat: At de kommer glade i skole hver dag.”

Helle Attrup-Christiansen præciserer, at lærerne ikke er inddraget i samtalen, da den som udgangspunkt foregår mellem barnet og sundhedsplejersken.

Helle Attrup-Christiansen forklarer, at der i samtalen i 5.-klassesundersøgelsen nu er fokus på det mentale:

”Før lavede man de faste, fysiske sundhedsundersøgelser. Men at måle og veje børnene er en så lille del af vores arbejde som sundhedsplejerske, så selvfølgelig skal vi også hjælpe til at børnene trives mentalt. Det hjælper vi med ved at lytte til og forstå årsagen bag, hvorfor nogle børn ikke har lyst til at komme i skole.” 

Værktøj til alle sundhedsplejersker 

Ledende sundhedsplejerske Vibeke Samberg pointerer, at forskning peger på, at højt fravær har store konsekvenser for barnet både fysisk, psykisk og mentalt – for fravær og trivsel går hånd i hånd. 

”Derfor er det min opgave i projektet at få skrevet vores resultater ud til et brugbart værktøj, som ikke bare vi selv, men alle sundhedsplejersker kan benytte sig af,” siger hun og tilføjer:

”Vi har, qua vores baggrund som sygeplejersker, en sundhedsfaglig viden, som tilbyder rammer for dialoger om somatiske lidelser og psykiatri, der bidrager til et bredere perspektiv på barnets fraværsproblematik. Vi kan byde ind på det socialpædiatriske plan og hjælpe til, hvordan man kan hjælpe elever, der ikke kommer i skole, fordi de f.eks. har diabetes, begyndende angst eller glutenallergi.”

Tillid fra børn og forældre

Derudover slår Vibeke Samberg fast, at børn og forældre har tillid til sundhedsplejersken, hvorfor de med fordel kan tage dialogen med de børn, som vælger skolen fra:

”Vores samarbejde med børnene har betydet, at vi har fundet frem til dem, som ikke har det godt og derfor har højt fravær. Og ikke mindst fået forståelse for hvorfor. Det er for de børn, vi kan gøre en stor forskel.”