Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hvor fri skal den fri abort være?

Sundhedsvæsentligt. Grænsen for fri abort står over for den første ændring, siden abort blev legaliseret i 1973. Debatten er fyldt med etiske dilemmaer, men fortalere som sygeplejerske Eva Damsgaard, der har beskæftiget sig med området i over 20 år, fremhæver kvinders ret til selvbestemmelse.

Sygeplejersken 2023 nr. 13, s. 28-30

Af:

Maria Klit, Journalist

61812905

Foto:

Illustration: iStock/Mathias N Justesen

Det har den seneste tid skabt debat, at regeringen har åbnet for at diskutere, om abortgrænsen skal rykkes.

Loven har været uændret siden 1973, men nu skal det besluttes, om danske kvinder skal have ret til fri abort efter 12. uge.

”Det synes jeg, de skal. Helt fuldstændig klokkeklart,” siger Eva Damsgaard. Hun er sygeplejerske i Ambulatorium for Gynækologi på Regionshospital Nordjylland og har arbejdet i specialet i over 20 år.

I september meldte Etisk Råd ud, at et smalt flertal på ni af 17 medlemmer anbefaler en grænse på 18 uger.

Fire vil hæve grænsen til 15 uger, mens de resterende fire ønsker at fastholde den nuværende grænse på 12 uger. Et samlet Etisk Råd anbefaler, at 15-17-årige fremover kan få abort uden forældre eller værges samtykke.

Hvorfor er dette vigtigt for dig

  • Folketinget forventes snart at tage stilling til, om grænsen for den fri abort skal hæves.
  • Der er brug for mere viden om, hvordan sene aborter påvirker både kvinder eller par og de sundhedsprofessionelle, som skal udføre dem.
  • Kvinder og par, der søger om abort, har brug for mere kompetent støtte og vejledning.

Kilder: Laura Louise Heinsen & Eva Damsgaard

Aldrig et nemt valg
Hvis man ønsker abort efter 12. uge, skal man i dag søge om tilladelse i et af landets fem abortsamråd, der typisk består af en psykiater, en gynækolog og en jurist eller socialrådgiver. Der kan ansøges på fostermedicinsk indikation, når fosteret fejler noget eller på social indikation på baggrund af kvinden eller parrets sociale forhold.

Ca. 75 pct. af de kvinder, der søger om abort efter 12. uge, søger på fostermedicinsk indikation, mens den sidste fjerdedel hovedsageligt søger på social indikation.

Tal fra Abortankenævnet viser, at 803 kvinder i 2021 ansøgte om abort efter 12. uge. Af de 53, der fik afslag, havde 43 ansøgt på social indikation.

”Tallene afspejler, at de fostermedicinske aborter forstås som mere tilladte. Næsten alle får ja i samrådene, og alle synes, det er okay. Ved de sociale aborter afvises kvindernes begrundelser oftere som ugyldige,” siger Eva Damsgaard.

Årsagerne er ellers mange og reelle, mener hun. Nogle har store sociale udfordringer og kan ganske enkelt ikke overkomme et barn. Andre har tre børn i forvejen og har hverken mentalt eller økonomisk overskud.

Udefrakommende omstændigheder kan gøre en ellers ønsket graviditet til en uoverstigelig udfordring. Eva Damsgaard fortæller, at hun på denne tid sidste år sad over for flere par, hvis økonomi var presset i bund af de stigende energipriser.

”Jeg har aldrig mødt en kvinde, der brugte abort som prævention eller på nogen måde syntes, det var et nemt valg,” siger hun.

Ulighed i samrådsafgørelser
Antropolog Laura Louise Heinsen har i sin ph.d. undersøgt praksisser for abort hos abortsamrådene, sundhedsprofessionelle, der arbejder med senabort og kvinder og par, der ansøger om at få en.

I arbejdet med samrådsafgørelser har det vist sig, at samrådene fra et juridisk perspektiv overså mange ting i ansøgningerne. Bl.a. børnekonventionen i visse tilfælde, hvor den gravide er under 18 år.

”Afgørelserne viser, at en kvinde, der er gravid med et barn med Downs syndrom automatisk kategoriseres som havende mere brug for en abort, end en pige på 16 år, der er blevet gravid med et raskt barn som følge af en voldtægt. Dén ulighed har jeg svært ved,” siger hun.

Af den grund mener hun også, at abortgrænsen bør hæves, så gravide kvinders retsstilling ligestilles.

”Men det er ikke sort og hvidt,” tilføjer hun.

Abort i Danmark

  • Loven om fri abort blev vedtaget den 24. maj 1973
  • Årligt får ca. 15.000 kvinder en abort
  • Fire ud af fem aborter sker før ottende graviditetsuge

Moralske betænkeligheder
Laura Louise Heinsens forskning viser også, at det moralske arbejde med abort er en stor udfordring for de sundhedsprofessionelle, der varetager det:

”Alle problemer er langt fra løst, bare fordi grænsen hæves. Hvilke moralske og følelsesmæssigt implikationer vil det f.eks. have for dem, der skal udføre aborterne, hvis grænsen hæves?”

En bestemmelse i Sundhedsloven giver sundhedspersoner ret til at frasige sig at foretage eller medvirke til abortindgreb, hvis det strider imod deres religiøse eller etiske overbevisning. Der findes ingen tilsvarende bestemmelser for andre sundhedsydelser i dansk lovgivning.

”Jeg mener personligt, at aborten bør sættes fri frem til levedygtighedsgrænsen på 22 uger,” siger Eva Damsgaard og henviser til, at WHO i april 2022 udsendte opdaterede retningslinjer og anbefalede, at alle abortgrænser ophæves.

”Jeg er klar over, at det for mange er et radikalt synspunkt. Men hvem skal bestemme over en kvindes liv?

Der kan være tusind gode grunde til, at en kvinde ønsker abort. Og så skal et samråd bestemme, om hun får lov. Det er bare forkert,” siger hun.

Ikke alle vil være med
Eva Damsgaard er bevidst om, at den holdning langt fra deles af alle. Selv inden for det obstetriske og gynækologiske speciale kender hun til kolleger, der ikke vil være med til at udføre aborter, hvis grænsen hæves til 18 uger.

”Vi er alle forskellige, og det er sværere for nogle end for andre. Der kan også være perioder i livet, hvor det er særlig svært. Hvis man selv er gravid eller har svært ved at blive det, eller måske har oplevet at miste et barn. Det har jeg fuld forståelse for.”

En samlet bestyrelse i Fagligt Selskab for Gynækologiske og Obstetriske Sygeplejersker (FSGOS) bakker op om kvinden som kompetent til at træffe beslutninger om sit eget liv – også i forhold til abort.

Lægeforeningen vedtog i oktober sin første abortpolitik. Foreningen støtter fri abort til 18. graviditetsuge, samt at 15-17-årige kan få abort uden forældres eller værges samtykke.

Også fødselslægerne i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) mener, at grænsen bør hæves – men fortæller, at deres medlemmer er splittede.

Det gælder også den almene dansker. Ifølge en rundspørge, Epinion foretog for DR tidligere i år, vil 48 pct. beholde den nuværende grænse. 31 pct. mener, at den bør hæves, tre pct. ville sænke den, mens 18 pct. enten ikke ønskede at svare eller var i tvivl.

I Etisk Råd lægger de medlemmer, der ønsker at fastholde grænsen på 12 uger, bl.a. til grund, at den nuværende grænse klart markerer fosterets selvstændige værdi og er med til at sikre mod problematiske tendenser mod et selektionssamfund, der i stadig mindre grad accepterer det anderledes og uperfekte.

Brug for mere støtte
Eva Damsgaard mener, at sundhedspersonale skal klædes grundigere på til arbejdet med abort, og at kvinder og par, der ønsker abort, skal have mere støtte og rådgivning.

Hun forklarer, at Nordjylland som den eneste region tilbyder kvinder et fast samtaletilbud i forbindelse med abort, selvom alle kvinder ifølge Sundhedsloven har ret til en støttesamtale. Kvinderne tilbydes fire samtaler på en time: To før og to efter. De fleste andre steder foretages samtalen typisk af egen læge.

”Men det kræver stor erfaring og forsigtighed at tilgå samtalen på en måde, så personlige holdninger ikke kommer til udtryk,” siger hun.

Ifølge Laura Louise Heinsen mangler abortområdet generelt ensretning. Der er brug for mere forskning og for et abortomsorgssystem, som tager hånd om alle de perspektiver, der er på spil – også de sundhedsprofessionelles:

”Det findes i min optik ikke i dag.”

61812917

"Hvem skal bestemme over en kvindes liv?"

Eva Damsgaard
sygeplejerske i Ambulatorium for Gynækologi på Regionshospital Nordjylland