Skiftedag: "Jeg er selv flygtet fra krig"

“Jeg havde egentlig lige sagt ja til et andet job. Jeg var i hjemmesygeplejen, men var kørt træt der. Jeg søgte derfor nye udfordringer hos Handicapkonsulenterne.

Kort efter at jeg havde sagt op i hjemmeplejen, blev jeg så kontaktet af en veninde og tidligere kollega fra asylverdenen, der ville høre, om jeg var interesseret i det her job, jeg er i nu. Jeg har arbejdet med asylansøgere fra før 2014. Jeg savnede det. Men jeg var i tvivl, for selvom jeg brænder for sygeplejearbejdet med flygtninge, havde jeg jo lige fået nyt job. 

Om aftenen tog jeg alligevel kontakt til lederen her i AsylSyd. Jeg tog ind til en samtale, og mandagen efter startede jeg. Jeg kunne simpelthen ikke sige nej.

Vi har en klinik i asylcenteret, hvor ukrainske asylanter kommer, hvis de er syge eller mangler medicin. Vi vurderer så, om de f.eks. skal ses af en læge, tandlæge eller psykolog. Vi møder alt det, man nok ikke ser så meget af hos den praktiserende læge.

Det kan være hiv, tuberkulose og hepatitis. Det kan jeg godt lide, for her udfordrer jeg mig selv og er nødt til at søge mere viden om de her mere sjældne sygdomme. Så er der alt det, vi kender såsom diabetes, halsbetændelse og infektioner. 

Der er også mange administrative opgaver. Hvis lægen f.eks. henviser til en kræftpakke, skal vi søge penge til det fra Udlændingestyrelsen. 

Det er et meget selvstændigt job. Vi vurderer selv diagnoser og hvilken medicin, der skal til, og så godkender lægen det. Så jeg har gode muligheder for at dygtiggøre mig inden for asylområdet.

Da krigen i Ukraine begyndte, så vi mest kvinder, børn og ældre, men nu begynder hele familier at flygte fra de bombede områder, hvor der ikke længere er huse, ligesom vi også ser, at manden i familien ikke længere er i stand til at deltage i krigen. De er så her hos os, mens deres asylsag bliver behandlet.

Det kan være hårdt, for det kommer tæt på. Jeg er fra Libanon og er selv flygtet fra krig som 18-årig, hvor jeg kom til Danmark. Så der dukker minder op. Men det betyder også, at jeg sagtens kan sætte mig ind i deres situation. 

Det er ikke nemt at flygte til et nyt land, hvor man skal lære et nyt sprog og være i helt nye omgivelser. Rigtig mange bærer på hjerteskærende historier. Vi har f.eks. lige haft en ung kvinde med to børn, hvor den ene er helt nyfødt. Hendes mand blev skudt og dræbt ved døren ind til deres hjem. Hun flygtede derfor med sine to børn og sin mor. 

Vi modtager også krigsveteraner, som kommer til Danmark og skal have behandling. Mange er virkelig skadet, fysisk og psykisk. Det er klart, at den slags gør indtryk. Men jeg elsker det her job. Jeg har et stort ansvar, jeg udvikler mig fagligt, og så er jeg glad for, at jeg kan hjælpe andre, der har stået i samme situation som mig.”