Lige nu kan man tune ind på Netflix og se serien ´Sygeplejersken´. Den handler om akutafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus, hvor sygeplejerske Christina Aistrup Hansen i 2017 fik en dom på 12 års fængsel for drabsforsøg på fire patienter og fik frataget sin autorisation som sygeplejerske.
Det skete, efter at hendes kollega, sygeplejerske Pernille Kurzmann Larsen (i dag Kurzmann Lundén), tilbage i marts 2015 begyndte at mistænke hende for at give patienter dødelige doser medicin med vilje.
Det er yderst sjældent med sådanne sager. Så hvad kan vi egentlig lære af serien?
Spørger man Lotte Marker Christensen, oversygeplejerske på Afdelingen for Hjertesygdomme på Kolding Sygehus og medlem af Sygeplejeetisk Råd, er der flere ting at lære:
“Sygeplejersken var aldrig kommet i den her situation, hvis systemet havde en digital registrering af, hvornår og hvor meget stærk medicin, hun administrerer. Med sådan en digital log vil vi kunne beskytte en sårbar sygeplejerske, der mistænkes for at tage medicin – f.eks. til eget misbrug.”
Pernille Kurzmann Larsen forsøgte forgæves at råbe ledelsen op, inden hun gik til politiet.
“Det er vigtigt, at der er tillid til og åbenhed fra ledelsen, så bekymringer kan deles, og faglig refleksion kan fremmes, så vi sikrer høj patientsikkerhed,” siger Lotte Marker Christensen.
Ikke pligt til at anmelde
Kent Kristensen, lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet, understreger, at man ikke har anmeldepligt. Men mistænker man en kollega for noget kriminelt, så kan man – afhængigt af alvorsgraden – gå til den pågældende kollega, så ledelsen, derefter Styrelsen for Patientsikkerhed og til sidst evt. politiet.
“Sygeplejersker har meget få klagesager og er fagligt rigtig dygtige. Så man skal ikke begynde at se på sine kollegaer med mistroiske øjne efter at have set serien. Man skal have tillid til, at kollegaerne handler fornuftigt og varetager patienternes interesser,” siger han.
Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at der i forbindelse med sagen fra Nykøbing Falster blev indført en lokal retningslinje for bekymringshenvendelser og instrukser for håndtering af medicinsvind m.m.
Læs
interview med Pernille Kurzmann Larsen i Sygeplejersken nr. 3/2020.