Et forsvar for vand og sæbe

Hajrije Gajtani rækker patienten spejlet. Hun kan se, at han bliver berørt, da han kigger på sig selv.
Han er 70 år og har været indlagt på Intensiv i en uges tid. Sidste gang, Hajrije Gajtani så ham, var i søndags. Nu er det tirsdag, og hun har netop givet ham et tiltrængt sengebad. Han er også blevet friseret og soigneret.

”Jeg kan slet ikke genkende mig selv. Jeg ligner et nyt menneske,” siger han.

Da hun først kom ind på stuen og tilbød ham hjælp til at blive vasket, var det tydeligt, at han ikke ønskede at være til besvær.

”Du kan bare gøre det samme, som du gjorde forleden. Du behøver ikke gøre mere ud af det, det er fint nok,” havde han sagt til hende.

Men Hajrije Gajtani lod ham forstå, at det ikke var til besvær.

”Jeg forklarede ham, at jeg havde tid til at hjælpe ham, og at han ikke behøvede at nøjes med vådservietter,” siger hun, da hun fortæller Sygeplejersken om episoden.

”Det er meget symptomatisk for mange af de patienter, vi ser her, at de helst ikke vil være til ulejlighed. Derfor gør vi meget ud af at forklare dem, at det er de ikke. At de faktisk har mulighed for at vælge. Når vi gør det, viser det sig jo, at langt de fleste helst vil vaskes med vand og sæbe,” fortæller hun.

Sådan var det også med denne patient. Egentlig ville han allerhelst i rigtigt brusebad, men det var han for syg til. I stedet tilbød Hajrije Gajtani, at han kunne få et sengebad med vand og sæbe. Det ville han rigtig gerne.

”Det endte med, at han sad op i sengen og endda selv hjalp lidt til med at sæbe sig ind og tørre af,” siger hun.

Ingen teori siden Krimkrigen

Hajrije Gajtani er intensivsygeplejerske på Intensiv på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. På afdelingen arbejder de målrettet med at præsentere patienter for deres muligheder ved sengebad. Sygeplejerskerne tager patienterne med på råd, forklarer dem fordele og ulemper og giver dem et valg mellem vådservietter, vand og sæbe eller måske en kombination af begge dele.

Den tilgang til sengebadet er der fordele ved, som vi snart vender tilbage til.

Arbejdet er baseret på Pia Lysdal Vejes forskning. Hun er uddannet sygeplejerske, cand.cur., ph.d. og er lektor på Sygeplejerskeuddannelsen på University College Syddanmark i Aabenraa.

Som sygeplejeforsker beskæftiger hun sig med den personlige pleje med fokus på nedre toilette og sengebad. Netop sengebadet var omdrejningspunktet for hendes ph.d.-afhandling ’Comparison of two washing methods for bed baths: Soap and water or disposable wet wipes - A mixed methods study’.

I sit forskningsprojekt sammenlignede Pia Lysdal Veje sengebad, hvor patienten vaskes med vand og sæbe eller med vådservietter.

”Forskningen på området er sparsom. Der er ikke sket ret meget, siden Florence Nightingale introducerede sengebad med vand og sæbe under Krimkrigen. Jeg har også selv givet mange sengebade som sygeplejerske, men jeg er ikke blevet introduceret for evidens, heller ikke som underviser på sygeplejerskeuddannelsen. Det var bare sådan, man gjorde,” forklarer Pia Lysdal Veje.

Tidsforbrug og effektivitet

Hendes forskningsprojekt udsprang af et simpelt spørgsmål: Hvorfor?

”Da jeg begyndte at undervise sygeplejestuderende i nullerne, fandtes der f.eks. vådservietter, men de lå ude på depotet og dem kunne vi blot vise, ikke bruge. Nu har vådservietter mange steder helt erstattet vand og sæbe. Jeg kunne ikke lade være med at undre mig over, hvorfor det er blevet sådan. Kunne det virkelig være rigtigt, at patienterne var lige tilfredse, og at den ene metode var lige så god som den anden?” siger Pia Lysdal Veje.

Via randomiserede studier, kvalitativ og kvantitativ forskning, har hun undersøgt patienternes egne oplevelser og præferencer ift. sengebadet, omkostninger og sygeplejerskernes tidsforbrug samt de to vaskemetoders effektivitet ift. at fjerne mikroorganismer.

Og er den ene metode så lige så god som den anden?

Ifølge Pia Lysdal Veje og hendes forskning er svaret: Det kommer an på.

Patienter foretrækker vand og sæbe

Hun fandt forskelle på sygeplejerskernes tidsforbrug ved de to metoder, hvor vådservietterne bliver italesat som ”nemmere og hurtigere” at bruge i sengebadssituationen. Det var dog ifølge Pia Lysdal Veje store variationer, som ikke nødvendigvis kunne kvalificeres som en målbar gevinst.

Rent hygiejnisk bliver patienterne rene af begge metoder, og hendes studier viste ingen statistiske forskelle. Begge vaskemetoder flytter desuden i nogen grad rundt på mikroorganismer.

Men patienternes præferencer var til gengæld relativt klare.

”Hvis jeg skal sige det så kort som muligt, så er hovedkonklusionen i min afhandling, at patienterne helst vil vaskes med vand og sæbe. Det er duften, traditioner, kultur og opvækst. Vandet, der vasker snavset væk, er en indgroet del af os, og det er det, vi instinktivt forbinder med at være rigtig ren,” forklarer Pia Lysdal Veje.

Både og, ikke enten eller

Men – for der er et men.

”Spørger man patienterne om, hvad de allerhelst vil, så er svaret brusebad. Så hvis patienten overhovedet kan komme op, så er det dét, man gør. Og hvis man spørger patienterne, om de er tilfredse med et sengebad med vådservietter, hvis alternativet er, at de slet ikke bliver vasket, så vælger de straks vådservietterne og siger, at det skam er fint nok,” forklarer forskeren.

Derfor kan vådservietterne være et godt alternativ. Pia Lysdal Veje understreger, at det må bero på sygeplejerskens kliniske vurdering og patientens ønsker ved selve sengebadet.

”Det er ikke enten eller, det er både og. Hvis patienten f.eks. er dårlig, har ondt eller har sart hud, så kan den bedste løsning være vådservietterne. Det kan også være en kombination, hvor man vasker kroppen med vådservietter, og så f.eks. vasker hænderne og ansigtet med vand og sæbe,” siger Pia Lysdal Veje.
Hun uddyber:

”Min forskning viser f.eks., at mange patienter helst ikke vil ansigtsvaskes med vådservietter, fordi det efterlader en følelse af at have ’noget’ i ansigtet. Mange giver desuden udtryk for, at de også gerne vil have deres hænder vasket med vand og sæbe bare én gang om dagen. Når jeg er ude og undervise i det her, kan jeg også godt finde på at spørge f.eks. hygiejnesygeplejersker: Hvad synes I egentlig? Kan I forsvare at patienter kun vasker hænder med vådservietter?”

Sengebad er sygeplejefaglighed

Hajrije Gajtani er én af de sygeplejersker, Pia Lysdal Veje har undervist i sin sengebadsforskning. Hun oplever, at noget så simpelt som at give valgmuligheder ved sengebadet kan styrke den gode relation til patienterne.
”De føler sig set og respekteret og føler sig måske også en smule mere i kontrol i en situation, hvor der er et kæmpe kontroltab. Det styrker deres tillid til mig. Selvom de bliver indlagt på Intensiv, har de stadig deres egne rutiner, præferencer og behov. Det er ikke bare en patient – et objekt – der ligger i sengen, det er et menneske,” forklarer Hajrije Gajtani.

For hende har denne tilgang til sengebadet sat en tyk streg under, hvorfor netop sengebadet også er en sygeplejefaglig kerneopgave, der ikke uden videre kan overlades til andre faggrupper.

”Det viser bare endnu en gang, at det meste sygepleje er usynligt for andre end sygeplejerskerne. Et sengebad er ikke bare noget vask og sjask, Det er klinisk, sygeplejefagligt arbejde. Det er observation af patientens hudtone, åndedræt og fysiske tilstand. Det er stimulering, bevægelse og motorik. Det er omsorg og styrkelsen af relationen til patienten,” siger Hajrije Gajtani og uddyber:

”Det er Fundamentals of Care. Hvis det ikke er mig, der giver sengebadet, føler jeg mig nærmest amputeret ift. min viden om og føling med patienten,” siger Hajrije Gajtani.

Hun opfordrer andre sygeplejersker til at koble konklusionerne fra Pia Lysdal Vejes forskning på, når de giver sengebade til deres patienter:

”Som sygeplejersker kan vi også godt komme til at tage udgangspunkt i vores egne præferencer. Når jeg spørger kollegaer, hvordan de er kommet frem til, hvilken slags sengebad, der er bedst for patienten, svarer de ofte: Jeg gjorde det sådan, fordi sådan ville jeg selv have foretrukket det. Men hvis patienten er vågen, så synes jeg da, vi skal spørge dem, hvad de foretrækker i stedet.”