De har det i Sverige og Finland. Verdenssundhedsorganisationen WHO har anbefalet det siden 2015. Alligevel har vi i Danmark stadig ikke en rådgivende sygeplejerske – en såkaldt chief nurse officer (CNO) – i toppen af det politiske system.
Det er et problem, mener flere hospitalsdirektører og en sundhedsøkonom – og kan være grunden til den sygeplejerskemangel, vi oplever lige nu, siger de.
”Faget er blevet mindre attraktivt, og der er ingen nationale planer for, hvordan sygeplejen skal udvikles. Det er meget op til de enkelte hospitaler og uddannelsesinstitutioner, hvilket gør udviklingen meget fragmenteret,” siger sygeplejerske og hospitalsdirektør på Nordsjællands Hospital, Bente Ourø Rørth.
Birgitte Rav Degenkolv, sygeplejerske og hospitalsdirektør på Amager Hvidovre Hospitaler, er enig. Hun mener også, at den aktuelle mangel på sygeplejersker til dels skyldes et manglende nationalt overblik over, hvor mange sygeplejersker Danmark har brug for.
”De seneste år har vi jo for alvor oplevet, hvad det betyder, når vi ikke har sygeplejersker nok. Og så prøver vi ledelsesmæssigt at lave nogle løsninger, men på lokalt niveau. Der mangler en national strategi, som sætter retning for, hvor mange og hvilke sygeplejersker vi skal uddanne i Danmark,” siger hun.
Sygeplejen i baggrunden
Ifølge sundhedsøkonom og professor ved Syddansk Universitet Jes Søgaard skyldes den manglende strategi bl.a., at sygeplejen længe er blevet skubbet i baggrunden til fordel for diverse lægespecialer og behandlingsgarantier, når store tanker om fremtidens sundhedsvæsen er blevet tænkt, primært på Christiansborg.
”Det skal især ses i lyset af det effektiviseringsfokus, der har været på sygehusene siden 00’erne – ud fra både økonomiske og lægefaglige begrundelser – altså ønsker om at spare og skabe de hurtige, accelererede patientforløb. Det har mange fordele, men har også skubbet sygeplejen i baggrunden,” siger han.
Derfor er både Jes Søgaard og de to hospitalsdirektører ligesom Dansk Sygeplejeråd fortalere for, at Danmark følger WHO’s snart 10 år gamle anbefaling og ansætter en CNO i Sundhedsstyrelsen eller anden national myndighed, f.eks. Sundhedsministeriet.
Mangler tydeligt talerør
Hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth finder det også bemærkelsesværdigt, at det primært er op til Dansk Sygeplejeråd at tale sygeplejefagets betydning op på nationalt niveau.
”Det er en stor opgave at lægge på en fagpolitisk organisation, som har nogle andre dagsordener end dem, man ville have, hvis man som CNO varetog det strategiske arbejde omkring sygeplejen i f.eks. Sundhedsstyrelsen. Det er ærgerligt, at faget ikke har et tydeligt talerør”.
Det kan forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, godt følge.
”Jeg oplever nogle gange, at vores sygeplejefaglige holdninger og budskaber kan blive forurenet af, at Dansk Sygeplejeråd arbejder både for løn- og arbejdsvilkår og professionen – at folk tænker, at alt vi siger, siger vi for at få flere sygeplejersker og mere i løn,” siger hun og uddyber:
”Vi har brug for en person, der udelukkende fokuserer på sygeplejen i de fora, hvor der bliver diskuteret strategier og taget beslutninger. Sygeplejen lever et stille liv i skyggen. Der mangler et nationalt fokus på det særlige ved sygeplejen,” siger hun.
Kærkommen modernisering
Ifølge de to hospitalsdirektører skal en CNO rådgive de politiske beslutningstagere, men også ledere som dem selv.
”En CNO kan udvikle forskellige nationale løsninger, vi ledere kan støtte os op ad. Alt skal ikke standardiseres, men der er behov for en national barre for sygeplejen: Hvad skal vi tilbyde, og hvordan måler vi kvaliteten, f.eks. i forhold til de kommunale ydelser,” siger Birgitte Rav Degenkolv og fremhæver også special- og kandidatuddannelsesområdet.
”Det arbejde bør jo bygge på grundige analyser, der afdækker, hvilket sundhedsvæsen vi har brug for, og hvilke kompetencer der skal i spil,” uddyber hun og fastslår:
”Jeg ser det som en kærkommen modernisering af Sundhedsstyrelsen at ansætte en CNO. Styrelsen har været meget lukket omkring de lægefaglige specialer. Det er for så vidt godt, men der skal være en balance. Vi samarbejder på tværs af fagligheder og sektorer, og det skal strategierne også afspejle”.
Husk de andre faggrupper
Jes Søgaard foreslår også, at en dansk CNO skal sidde i Sundhedsstyrelsen og have særligt ansvar for sygeplejen, både den basale og de forskellige specialer, samt ledelse af sygeplejersker på sygehuse, i kommuner og praksissektor samt rekruttering og fastholdelse.
”Det er så vigtigt, at vi ikke glemmer den del af behandlingen, som ikke er lægefaglig. Og her udgør sygeplejen jo en stor del. Det er ofte sygeplejen, der får tingene til at hænge sammen for patienterne,” siger han.
Både Jes Søgaard og Bente Ourø Rørth mener også, at en CNO kan varetage andre faggruppers interesserer, f.eks. jordemødre, bioanalytikere og social- og sundhedsassistenter, der også har stået i skyggen af de lægefaglige specialer. Det ses i andre lande, f.eks. Irland og Storbritannien, hvor stillingsbetegnelsen bredt lyder ”Government Chief Nursing and Midwifery Officer”. Til det siger Dorthe Boe Danbjørg.
”Jeg repræsenterer jo sygeplejerskerne og mener, at det er naturligt, at en CNO har en sygeplejefaglig baggrund. Vi er trods alt den største faggruppe på hospitalerne og varetager også en stor del af det kliniske lederskab i kommunerne. Men jeg er enig i, at der nationalt også skal mere fokus på det tværfaglige”.
Sundhedsstyrelsen afviser
Det har ikke været muligt at få et interview med Sundhedsstyrelsen, der i stedet har sendt et skriftligt svar på, hvorfor Sundhedsstyrelsen f.eks. ikke følger WHO’s anbefaling om en CNO. Det lyder:
”Ligesom søstersundhedsstyrelser i mange andre lande varetager Sundhedsstyrelsen funktionerne i relation til WHO mv. ved at lade os repræsentere af relevante direktører, chefer, medarbejdere eller lign. afhængigt af den konkrete sammenhæng.
Sundhedsstyrelsen har derfor ingen ansatte som chief medical officer, chief dental officer eller andre i specifikke, monofaglige stillinger. På samme måde arbejder læger i Sundhedsstyrelsen heller ikke alene med lægefaglige emner. Det har en betydelig styrke, at vi gør det sådan, fordi vores repræsentation har større organisatorisk tyngde, og fordi det giver os den tværfaglighed, som er afgørende for vores virke og sundhedsvæsenet generelt.
Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for de nationale specialuddannelser for sygeplejersker og har tydelige ambitioner om den fortsatte udvikling, og vi er også opmærksomme på Robusthedskommissionens analyse og anbefalinger vedrørende grund- og efter-/videreuddannelse samt arbejdsmarkedet for sygeplejersker.”
WHO om CNO
Ifølge WHO’s anbefaling fra 2015 skal en chief nurse officer eller government chief nursing and midwifery official (CNO/GCNMO) ”bistå regeringen med at opnå landets sundhedsmål ved at yde ekspertrådgivning baseret på rettidig nøjagtige lokale data og national og international evidens samt gennem professionelle netværk og faglig forståelse”.
Kilde: WHO: ”Roles and responsibility of Government Chief Nursing and Midwifery Officials: A capacity-building Manual”
Derfor er dette vigtigt for dig
En chief nurse officer vil sikre et kontinuerligt fokus på sygeplejen, når politiske beslutninger om sundhedsvæsenet skal tages på især nationalt niveau, bl.a. ved at arbejde for evidensbaseret viden om sygepleje, udvikling af den sygeplejefaglige ledelse og modvirke sygeplejerskemanglen ved at overvåge behovet.