Fag & Forskning årgang 2020 nr. 4

Sygeplejersker møder ofte efterladte i sorg og spiller en central, men til tider uafklaret rolle i sorgforløbene. For nogle sørgende kan den blive invaliderende, og sygeplejersker skal kunne skelne mellem naturlige og komplicerede sorgreaktioner. Sorg ikke er en tilstand, der går over, pointerer en forsker og en kliniker på området.

Omkring en kvart mio. danskere bliver ramt af sorg hvert år. Langt de fleste formår at tilpasse sig den nye virkelighed ved egen og families hjælp. Men for 10-15 pct. bliver sorgen så belastende, at de har behov for behandling.

Jo ældre man er, jo større risiko er der for, at man får forlænget sorglidelse. Men sorg og komplicerede sorgreaktioner rammer både mænd og kvinder i alle aldre uanset hvem, man har mistet.

Sygeplejersker spiller en afgørende rolle for efterladte i både naturlige og komplicerede sorgforløb. Det kræver både faglige kundskaber og empati, selvindsigt og vilje til at være i smertens rum.

Psykologisk behandling, kognitiv adfærdsterapi og mindfulness har positiv effekt på komplicerede sorgreaktioner som angst, depression og forlænget sorglidelse.

Når et menneske pludselig dør, f.eks. i en trafikulykke, er risikoen for kompliceret sorglidelse til stede. En sorggruppe ledet af sygeplejersker fra intensiv afdeling har i 15 år hjulpet efterladte videre.

Palliation til mennesker med fremskredent hjertesvigt skal gennem tværfagligt og tværsektorielt samarbejde tænkes ind i sygeplejen af hensyn til både patient og pårørende.

Rapporter om UTH skal bruges aktivt, hvis patientsikkerheden skal styrkes og praksis ændres.

Grundlæggende sygepleje er gledet i baggrunden, men Fundamentals of Care kan med den sygeplejefaglige ledelses aktive handlen implementeres i praksis og bringe den patientcentrerede sygepleje tilbage på sporet.

Begreber fra antropologien kan være nyttige, når sygeplejersker skal støtte kronisk, multisyge patienter i at mestre deres liv.

Patientuddannelse i forskellige former har ikke nødvendigvis den tilsigtede effekt, viser 63 udvalgte reviews.

Kunst kan påvirke helbred og velvære positivt på samfunds- og individuelt niveau, viser et scoping-review.

Palliation. Behovet for palliativ pleje forsvinder ikke under covid-19-pandemien.

Ved overlevering af patienter fra en intensivafdeling til en sengeafdeling har sygeplejerskerne ofte forskellige opfattelser af, hvor meget og om hvad der skal kommunikeres.

Sygeplejerskerne skal holde fokus på patientens status og plan for pleje og behandling ved overlevering fra en intensivafdeling til en sengeafdeling.

Neuropædagogik. Omsorgsarbejdet med mennesker med demens kan kvalificeres, så det afspejler en helhedsorienteret indsats. Tilgangen er undervisning ud fra et neuropædagogisk perspektiv og dermed prioritering af relationsopbygning før opgaveløsning.

Patientens behov for at blive set, hørt og forstået må ikke blive glemt i travlhed, men skal underbygges af forskningsbaserede og faglige argumenter.

Sprogblomster. Faglige artikler kan bringe et enkelt blegt smil frem nu og da. Sygeplejerskers stillingsbetegnelser er derimod en kilde til stadig undren.