Pallette af behandlinger hjælper vulvodyniramte

Det er ikke nyt, at kvinder kan have smerter i underlivet eller de ydre kønsdele. Det kan dokumenteres langt tilbage i tiden. Til gengæld er diagnosen vulvodyni og ikke mindst behandlingsmulighederne for sygdommen først blevet udbredt inden for de seneste 10-20 år i Danmark. Når en kvinde lider af vulvodyni, oplever hun smerter i de ydre kønsorganer i form af brændende, sviende eller skærende smerte. Smerterne bliver ofte oplevet i forbindelse med samleje eller anden berøring. Det er smerter, der kan have store konsekvenser for den enkelte og den ramtes parforhold, fortæller praktiserende gynækolog og ph.d. Christina Damsted Petersen, som siden 2005 har beskæftiget sig indgående med vulvodyni. 

”Det er opslidende for kvinderne, og det kan påvirke deres hverdag, når de f.eks. skal cykle, sidde eller ride. Det kan være svært at fastholde parforhold, og nogle viser tegn på depressive tendenser,” siger hun. 

Sammen med sygeplejerske og sexologisk counsellor Gitte Vittrup og sygeplejerske og lektor Birgitte Schantz Laursen fra Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitetshospital har hun udarbejdet en artikel, der belyser resultaterne af multidisciplinær behandling af vulvodyni med udgangspunkt i Gitte Vittrups sexologiske rådgivning på Sexologisk Ambulatorium på Nordjyllands Hospital i Hjørring (1). Gennemgangen, der ligger til grund for artiklen, viser, at 40 ud af de 61, som har fået den multidisciplinære behandling siden 2009, har opnået få eller ingen smerter ved samleje. I behandlingen arbejdes ud fra en bio-psyko-social model, hvor der både tages højde for fysisk smerte og den psykoseksuelle påvirkning hos patienten og dennes partner.

År uden rette behandling

Vulvodyni er langtfra en sjælden sygdom. Der er ikke foretaget danske studier af, hvor mange der lider af vulvodyni, men en svensk undersøgelse peger på, at 10 pct. af de svenske kvinder lider af smertesyndromet. Og det er en bred skare af kvinder, der bliver ramt. 

”En del kvinder under 40 lider af vulvodyni, men der er også kvinder i overgangsalderen, som har denne form for smerter. Det er alt fra unge piger, som lige har haft deres seksuelle debut, til kvinder på over 80,” siger Christina Damsted Petersen. 

Mange kvinder risikerer at gå længe med lidelsen uden at få den rette behandling. Det skyldes bl.a., at nogle venter med at søge hjælp, eller at de bliver fejldiagnosticeret. 

Læs også: Patienterne får sensualitetslektier med hjem

”Nogle går rundt med symptomerne i lang tid. Det kan være svært for patienten at stå i situationen, for der er ikke nogen åbenlys grund til smerterne. Det fører til, at mange patienter kan være kede af det, frustrerede og flove over deres situation,” siger hun.

Der er ikke nogen generel fysisk eller neurologisk årsag til vulvodyni, der først gives som diagnose, når disse årsager er udelukket, fortæller hun. Da årsagen til vulvodyni endnu er ukendt, er der forskel på, hvilken behandling der virker bedst for den enkelte. 

”Kvinderne står i en kompliceret situation og føler sig måske ikke mødt. Så man skal nærme sig problematikken fra mange vinkler,” forklarer Christina Damsted Petersen.

En pallette af behandlingsmuligheder

Sammensætningen af behandlingsmuligheder, der tager højde for biologiske, psykologiske og sociale forhold, er baseret på anbefalinger i danske såvel som internationale kliniske retningslinjer. Den multidisciplinære behandling er langsomt blevet indført i Danmark, og i slutningen af 00’erne er den blevet formaliseret. Patienterne bliver først tilset af en gynækolog, som diagnosticerer patienten bl.a. ud fra en smertetest. Gynækologen udelukker neurologiske eller fysiske årsager til kvindens smerter i de ydre kønsdele og giver ud fra dette diagnosen vulvodyni. Den første behandling herefter er desensibilisering ved hjælp af lokalbedøvende midler. Hvis gynækologen finder, at kvinden har en anspændt bækkenbundsmuskulatur, får hun tilbudt behandling hos en fysioterapeut og i nogle tilfælde sexologisk behandling. Og kombinationen af behandlinger tager altid udgangspunkt i patientens behov, siger Christina Damsted Petersen.

”Det er vigtigt, at den multidisciplinære behandling forstås som en pallette af behandlingsmuligheder, og at der behandles i et multidisciplinært team,” siger hun. 

Det er f.eks. ikke alle patienter, som har spændinger i bækkenbunden og dermed gavn af den fysioterapeutiske behandling. Christina Damsted Petersen oplever, at der stadig er meget uvidenhed om vulvodyni, og håber, at artiklen kan udbrede vigtig viden om, hvordan kvinder kan behandles bedst muligt.

”Der er tale om kvinder, som kan have mange kontakter til sundhedsvæsenet, og derfor er det vigtigt, at vi formaliserer behandlingen, så patienterne mødes med viden, forståelse og de rette behandlingsmuligheder. Resultaterne af undersøgelsen i Hjørring viser netop, at der er behov for forskellige fagfolk i behandlingen,” fastslår Christina Damsted Petersen. 

Litteratur

1. Vittrup G, Petersen CD, Laursen BS. Sygeplejerskers rolle i sexologisk behandling af vulvodyni, 2017 
2. Sadownik LA, Seal BN, Brotto LA. Provoked Vestibulodynia – Women’s Experience of Participating in a Multidisciplinary Vulvodynia Program. The Journal of Sexual Medicine. 2012 Apr;9(4):1086-93.
3. Find liste over vulvaklinikker på Dansk Selskab for Vulvalidelsers hjemmeside www.dsvl.dk