Nyt middel i kampen mod tryksår

En dag læste tryksårssygeplejerske på Odense Universitetshospital (OUH) Aase Fremmelevholm en artikel i et amerikansk tidsskrift. I årevis har behandling og ikke mindst forebyggelse af tryksår ved indlæggelse været noget af en hjertesag for hende, og hun har stået for flere projekter, der har fået antallet af tryksår ned. Nu læste hun noget, der fik hende til at studse.

”Det var en artikel, der opremsede forskellige tiltag i indsatsen mod tryksår. Her blevet det nævnt, at skummadrasser i god kvalitet kan være lige så effektive som vekseltrykmadrasser. Så tænkte jeg: Det må undersøges nærmere,” fortæller Aase Fremmelevholm.

Forbruget af vekseltrykmadrasser var steget markant på hospitalet, og hvis der kunne findes en alternativ løsning, der var lige så effektiv, kunne det være godt. Derfor fik hun i første omgang forskningsenheden og MTV-afdelingen med på at lave et litteraturstudie.

”Vi fandt nu ikke ret meget, og vi blev enige om, at der var grundlag for et egentligt forskningsprojekt. Jeg fik to afdelinger på OUH med, nemlig Geriatrisk Afdeling og Ortopædkirurgisk Afdeling, og vores mål var at lave en medicinsk teknologivurdering, hvor patienter i risiko for at udvikle tryksår afprøvede to typer topmadrasser i høj kvalitet,” forklarer Aase Fremmelevholm.

Pinefuldt problem

Baggrunden for forskningsprojektet er alvorlig nok. Tryksår kan være et stort problem, og det kan tage lang tid, før såret heler op. Det er meget pinefuldt og kommer oven i alt det andet, patienten har at kæmpe med. Tryksår kan opstå på bare et par timer, hvis patienten ligger helt stille. Og det gør patienten ofte, hvis det er forbundet med smerter at bevæge sig. Der kan også være tilfælde, f.eks. på intensiv, hvor patienten er bedøvet og ikke kan bevæge sig. Almentilstand spiller også ind, og det er oftest tynde og ældre patienter, hovedsageligt kvinder, som får tryksår.

”I forskningen lagde jeg ud med en observationsperiode, hvor vi i et halvt år så på, hvad vi får ud af at gøre, som vi i forvejen gør. Det vil sige enten benytte standardmadrasser eller vekseltrykmadrasser for dem, vi bedømmer som værende i risiko for at udvikle tryksår,” fortæller Aase Fremmelevholm.

En vekseltrykmadras består af lameller, hvor en pumpe sørger for luftskifte, så patienten ikke får tryk fra madrassen på samme sted hele tiden og dermed kan udvikle tryksår. Det er dog ikke alle patenter, som bryder sig om denne løsning. Nogle bliver søsyge og føler ubehag, og der er hver gang behov for en sengehest, så patienten ikke rutsjer ud af sengen. Alligevel er det en god løsning, der har været med til at nedsætte antallet af tryksår. 
 

Begge madrastyper testet

”Efter den første observationsperiode med registrering af, hvordan de hidtidige løsninger virker, gik vi over til at benytte topmadrasser og observerede ligeledes her resultatet over et halvt år. De patienter, som blev vurderet til at skulle ligge på vekseltrykmadras, startede på en sådan madras ved indlæggelsen, men blev så flyttet over på en ordinær madras med toppmadras. De prøvede dermed begge dele,” fortæller Aase Fremmelevholm. 

Incidensen af tryksår i perioden med anvendelse af topmadrasser var 2,75 pct., men ingen udviklede tryksår efter at være kommet over på topmadras. De valgte topmadrasser er udviklet til forebyggelse af tryksår og har en massefylde, der ligger et sted mellem den lille top på standardmadrasserne, hvor massefylden er 38 kg pr. m3, og de helt luksuriøse topmadrasser med massefylde på 78 kg pr. m3. 

”Vi har valgt topmadrasser, der ligger midt imellem, for madrassen skal jo ikke skal være så tung, at den er for svær at håndtere,” siger Aase Fremmelevholm.

Observationen blev fulgt op med interviews med patienterne. Her indgår 12 interviews i undersøgelsen. De pågældende patienter havde alle ligget mindst et døgn på en vekseltrykmadras og et døgn på topmadras, og de var alle bevidste om, hvornår de havde ligget på hvilken type madras. De blev bedt om at svare på spørgsmål omkring hårdhed, støjgener, mobilitet og bevægelighed samt temperatur. 

Patienter foretrækker topmadrassen

”Undersøgelsen viste, at patienterne foretrak at ligge på topmadrassen. De fandt den blød og behagelig, og det var nemmere for dem at bevæge sig og dermed styrke mobiliteten. Det er jo ikke uvæsentligt i dag, hvor der er meget fokus på hurtig mobilitet,” siger Aase Fremmelevholm.

I hendes konklusion efter forskningsprojektet hedder det bl.a. om resultatet, at ”topmadrasserne er et hensigtsmæssigt alternativ til vekseltrykmadrasserne for patienter i middel - høj risiko for udvikling af tryksår, da der ikke var forskel på tryksårsincidensen før og efter indførelse af topmadrasser, og da ingen patienter på topmadrasserne udviklede tryksår.”
Dertil kommer jo så det økonomiske perspektiv, tilføjer Aase Fremmelevholm:

”Der er jo en del penge at spare ved at anvende topmadrasser frem for vekseltrykmadrasser. Sidstnævnte leases, mens topmadrasserne er en engangsudgift. Men det er jo ikke sådan, at vi helt kan undvære vekseltrykmadrasserne. De er fortsat effektive for patienter, som allerede har tryksår, eller som slet ikke kan bevæge sig. Så vi skal fortsat have dem parate, dog i mindre antal end hidtil.”

Aase Fremmelevholms forskning har åbnet en ny dør, så der nu er flere alternativer: Standardmadras, vekseltrykmadras samt ordinær madras med topmadras. Nu skal brug af topmadras så implementeres, og det er de i første omgang i fuld gang med på OUH’s matrikel i Svendborg. 

Læs også: Så bestiller vi bare en seng med topmadras…

Læs også Fag&Forskning 2018;(2):22-24. De fleste tryksår kan forebygges