De fleste tryksår kan forebygges

Selvom de fleste kan forebygges, udvikler mange patienter og borgere stadig tryksår. Forsker forudser, at udviklingen med stadigt kortere indlæggelser og flere multisyge og behandlingskrævende borgere i eget hjem kan få antallet til at stige i især primær sektor. Sygeplejersker er centrale i både forebyggelse og behandling, hvor grundlæggende sygepleje som personlig hygiejne, mobilisering og ernæring er vigtige indsatsområder.

Florence Nightingale anså tryksår som resultat af dårlig sygepleje og omsorg og forbandt tilstedeværelsen af dem med skam. Godt 160 år efter hendes gang blandt sårede soldater på krigshospitalet i Scutari på Krim deles hendes syn på tryksår og sygepleje stadig af enkelte sygeplejersker. Og det er heller ikke glemt i forskerkredse.

Overordnet er følelsen af skam dog aftaget i takt med øget viden og forskning. Tryksår er en fast del af pensum på sygeplejestudiet, og næsten alle sygeplejersker vil uanset speciale jævnligt møde patienter eller borgere, som enten har eller er i risiko for at udvikle tryksår.

Alligevel er tryksår et nedprioriteret indsatsområde mange steder. Det påpeger en af Europas førende forskere på området, sygeplejerske og ph.d., Christina Lindholm:

"Flertallet af tryksår kan forebygges, men alligevel får mange patienter og borgere stadig tryksår," fortæller hun.

F.eks. viser de nyeste svenske tal, at 17 pct. af de akutte patienter på sygehusene har tryksår mod 13-14 pct. blandt borgerne i primær sektor (3).

"Men det er nok et spørgsmål om tid, før antallet stiger i kommunerne. Udviklingen med flere multisyge og behandlingskrævende borgere i eget hjem og i plejeboliger kan desværre sagtens resultere i flere tryksår her," forudser Christina Lindholm.

Uglamourøse patienter

Kimen til Christina Lindholms faglige passion for sår blev lagt for årtier siden, hvor hun som sygeplejeelev var med til at pleje en patient med et stort, kompliceret sår på skinnebenet. Han skulle opereres efter en helt ny metode, som med Christina Lindholms ord var "et slags forsøg". Patienten blev bedøvet, hvorefter han fik sprøjtet såkaldt "fast green" ind i kroppen. Det, der ikke blev grønt, var dødt væv, som kirurgerne så skulle operere væk, fortæller hun:

"Men han blev så frygtelig grøn, jeg glemmer det aldrig! Og det tog lang tid, før han fik normal farve igen. Han lignede en fra Mars. Han havde mange problemer og smerter og blev et tilløbsstykke for hele hospitalet. Sikken en oplevelse."

Interessen voksede i takt med, at Christina Lindholm mødte flere patienter med sår og gang på gang oplevede, hvor dårligt de havde det, og hvordan de blev behandlet.

"De var virkelig Askepotterne i sundhedsvæsenet. Det var så uglamourøst at pleje dem. Den holdning er heldigvis ikke så udbredt længere, især ikke der, hvor der er entusiaster, som går forrest med evidensbaseret viden og forskningsprojekter," siger hun.

Øget dødelighed blandt de sværeste tilfælde

Der findes ikke en national opgørelse over antallet af tryksår i Danmark, men ifølge sårsygeplejerske Aase Fremmelevholm fra Odense Universitetshospital er der ingen grund til at tro, at det danske antal afviger fra det svenske, hvilket bekræftes af tidligere danske og internationale undersøgelser (4).

Aase Fremmelevholm: Det afhænger meget af, hvilket hospital eller hvilken kommune du ser på. I modsætning til Sverige er tryksår ikke et nationalt politisk fokusområde, så indsatsen afhænger meget af den enkelte ledelse.

Som sårsygeplejerske har Aase Fremmelevholm stået i spidsen for en succesfuld implementering af anbefalingerne fra det nu hedengangne Patientsikkert Sygehus på Odense Universitetshospital. Hun tilser og plejer jævnligt patienter med lette og især mere alvorlige tryksår, og hun underviser også løbende sygeplejersker fra kommuner og hospitaler i emnet.

Aase Fremmelevholm: Kursisterne er nysgerrige og spørgende, men en del mangler grundlæggende viden om både forebyggelse, opsporing og behandling af tryksår.

Det overrasker og ærgrer Aase Fremmelevholm på samme tid, bl.a. fordi mange tryksår netop kan forebygges, men også fordi tryksår ofte er smertefulde for patienterne både fysisk og psykisk. De forlænger indlæggelsestiden og kan medføre komplikationer som knoglebetændelse og blodforgiftning. De kan være invaliderende og direkte livsfarlige; f.eks. anslås det, at to ud af tre akutte patienter, som pådrager sig et kategori 4-tryksår (se "De fire kategorier af tryksår"), dør inden for 180 dage (5).

Sæt ind med den grundlæggende sygepleje

I kroner og øre koster tryksår altså dyrt i et allerede økonomisk presset sundhedsvæsen. Ifølge amerikanske undersøgelser er gennemsnitsudgifterne til et tryksår, som er opstået under indlæggelse, lavt sat 250.000 kr. (6). Der findes ikke nyere tal på, hvad tryksår koster det danske samfund, men en dansk undersøgelse anslog i 2013, at udgifterne løb op i ca. 1,3 mia. kr. (7).

Aase Fremmelevholm: Mange steder er tryksår stadig noget, man skammer sig over og ikke snakker om. Så længe, vi ikke rykker på det og f.eks. indberetter alle tryksår som utilsigtede hændelser og analyserer, hvad det var, der gik galt, bliver det vanskeligt at komme videre. Jeg møder også sygeplejersker, som forståeligt nok siger, at de mangler tid til den basale patientpleje. Men igen er det bedre at forebygge end helbrede.

Christina Lindholm tilføjer: "Vi kan ikke bruge skammen til noget. Det, der er brug for, er endnu mere viden og systematik i det forebyggende og behandlende arbejde. Som jeg ser det, handler det om grundlæggende sygepleje: At observere huden, når man udfører personlig hygiejne. At sørge for, at patienterne bliver mobiliseret og får ordentlig ernæring. Sygeplejersken skal bruge hele sit register – sin faglighed, viden og alle sanser."

tryksaar_1
Caption 
Attribution 

TRIALOG: TRYKSÅR

Fag&Forskning 2018;(2):22-35

Tryksår, ødelagte celler i et eller flere af hudens tre lag, er smertefuldt for både patienter, pårørende og samfundsøkonomien.

Selv om ca. 95 pct. af alle tryksår kan forebygges, udvikler mange patienter og borgere stadig tryksår, måske pga. manglende politisk fokus, tidspres og sparsom viden blandt personalet. Forsker forudser, at udviklingen med stadigt kortere indlæggelser og flere multisyge og behandlingskrævende borgere i eget hjem kan få antallet til at stige i især primær sektor.

Sygeplejersker spiller en central rolle i både det opsporende og forebyggende arbejde, og når skaden er sket. Her er en systematisk tilgang og grundlæggende sygepleje som personlig pleje, hudbedømmelse, mobilisering og korrekt ernæring væsentlige indsatsområder. Det dokumenteres af både internationale studier og konkrete resultater fra bl.a. Odense Universitetshospital og de 18 kommuner, som arbejder med den såkaldte tryksårspakke fra Isikrehænder.dk

Tryksår rammer især ældre, men i teorien er alle sengeliggende eller stillesiddende borgere og patienter i høj risiko, da især nedsat mobilitet, manglende følesans og medicinsk udstyr kan medføre tryksår. Der er beskrevet over 200 forskellige risikofaktorer for opståen af tryksår. En enkelt faktor resulterer næppe i tryksår, det er snarere kombinationen af forskellige risikofaktorer, som sammen med et ydre tryk er afgørende for, om der opstår et tryksår.

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

 

 

Emneord: 
Forebyggelse
Forebyggende behandling
Sår