Fag & Forskning
De 7 interventioner
Den evidensbaserede algoritme kaldet ’A-B-C-D-E-F-G bundle’ (26) er et ’’bundt” af syv interventioner, der tilsammen har vist sig i et stort kohortestudie at forebygge delirium hos 15.000 patienter på intensivafdelinger (25). Studiet viste signifikante og klinisk meningsfulde forbedringer i forhold til overlevelse, mekanisk ventilering, koma, delirium, genindlæggelser og behov for hjemmepleje (25).
Fag & Forskning 2022 nr. 3, s. 24-25
Af:
Sussi Boberg Bæch, journalist, cand.scient., ph.d.
A for Anerkend:
Anerkend, vurder, forebyg og håndter smerter.
Smerter er hyppige og kan være svære at identificere hos mange patienter med delirium, og derfor er det vigtigt at lokalisere og behandle smerter (27). Smerterne kan lokaliseres ved hjælp af værktøjer som NRS (numeric rating scale) eller VRS (verbal rang skala). Non-farmakologiske metoder som brug af varmepuder, lejring, berøring eller bevægelse, kan også virke positivt ind på smerter.
B for BEDØM:
Bedøm dagligt, om respiratorbehandling er nødvendigt, ved opvågningstest og spontan respirationstest (vejrtrækningstest).
Patienter, som ligger længere tid i respirator, har en større risiko for at få delirium. Ved dagligt at vurdere, om der forsat er behov for respiratorbehandling, kan den tid, en patient ligger i respirator, forkortes.
Målet er, at patienten skal være vågen, der skal være klar kontakt til patienten og patienten skal spontant kunne trække vejret selv. Herefter kan patienten enten forblive i respirator uden sedativer, eller der kan opstartes sedativer igen for at opnå komfort hos patienten.
Når patienten kommer ud af respiratoren, er det vigtigt at sikre sig, at patienten får ilt nok ved at måle iltmætningen. Ellers lider kroppen, og det øger risikoen for delirium.
C for SANER:
Valg af sedativer og mængde.
Medicin skal gennemgås og justeres. Det skal vurderes, om patienten får sedativer, som kan øge risikoen for delirium. Til det formål kan seponeringslisten være en hjælp.
D for Delirium:
Vurder, forebyg og behandl delirium.
Alle patienter bør screenes på daglig basis for delirium med et evidensbaseret screeningsredskab for på en systematisk måde at forebygge og behandle delirium.
Det er vigtigt at turde tale med patienten om delirium og være nysgerrig på patientens virkelighed. Mange føler sig alene og forladte, når de har delirium. Det kan få delirium til at virke mindre skræmmende, hvis de får at vide, at mange andre tidligere har haft lignende oplevelser. Og at delirium går væk igen.
E for Ekstra tidlig mobilisering:
Tidlig mobilisering og træning er vigtigt.
Mobilisering kan give følelsen af normalitet og er med til at forebygge delirium. Patienterne skal op og ud af sengen så tidligt som muligt. Det gælder for alle kritisk syge patienter, også på en almen afdeling. Jo tidligere patienten kommer ud af sengen, jo bedre.
Patienterne skal hjælpes til at gøre aktiviteter, der er en normal del af dagligdagen og kan give en kropslig oplevelse. F.eks. at tage et bad og børste tænder morgen og aften.
Det er også godt og sikkert for patienter i respirator, som stadigvæk får en smule sedation, at komme op at sidde i en stol. Det gør vejrtrækningen bedre, og behovet for sedation bliver måske mindre. I sidste ende kan det betyde færre dage i respirator og mindre risiko for delirium.
F for Familieinvolvering:
Familien skal engageres og medinddrages.
Det er vigtigt, at familien besøger patienten med delirium og er til stede så meget som muligt. Læs også artiklen ’Pårørende er vigtige støtter’, side 26
G for GOD SØVN:
God søvn er vigtigt.
God søvn er en stor udfordring for patienter med delirium. Man kan skabe mulighed for en god søvn ved at mindske forstyrrelser, der er:
- Miljøbetinget: larm, lys, dårlig sengekomfort, aktiviteter ved anden seng, besøgende, lugt.
- Fysiologisk og patologisk betinget: smerter, for varmt eller koldt, dyspnø, hoste, tørst, sult, kvalme.
- Pleje- og behandlingsbetinget: patientprocedurer, overvågningsudstyr, diagnostiske test, medicinadministration, endotracheal tube, katetre, sygepleje.
- Psykologisk betinget: angst, frygt, ikke orienteret i tid og sted, ensom, manglende privatliv, stress, manglende sengerutiner.
Ro omkring patienten er det vigtigste. Det er vigtigt at sikre sig, at patienten ligger godt og ikke har smerter. At patienten har fået børstet tænder, måske fået nusset fødderne og tilbudt ørepropper og flybrille.
Mobilisering er vigtigt for søvnen, fordi patienten bliver træt efter et par timer i en stol. Det er vigtigt at skille vågen- og sovetid ad. Når patienterne er vågne, skal de ikke ligge i sengen.
Sedation kan være skidt for patienter med delirium, fordi det ikke giver en naturlig søvn. Hjernen "renser” sig selv ved REM-søvn, men sedativer giver ikke i sig selv REM-søvn.