Daglig screening kan redde liv

Delirøse patienter med hypoaktiv eller blandet delirium er de patienter, som har flest gener og oplever de værste konsekvenser af tilstanden, viser observationelle studier (14). 

”Som sundhedspersonale opdager vi simpelthen ikke de hypoaktive delirøse patienter. Samtidig er det de patienter, som har størst risiko for negative konsekvenser, så det synes jeg, er vigtigt, at vi er opmærksomme på,” siger Marie Oxenbøll Collet. 

Det hele falder tilbage på en manglende screening. 

”Hvis vi systematisk gennemgår alle vores patienter hver dag – og ikke kun de patienter, vi vurderer, er i risiko for at få delirium – så finder vi også de patienter, der sidder alene inde på stuen og ikke gør væsen af sig,” siger hun.

”Det er de patienter, som har det allerværst, fordi de overlades til sig selv. Ved at opdage delirium hos de patienter får vi en skærpet opmærksomhed, der gør, at vi kan behandle tilstanden,” forklarer hun. 

Hun opfordrer derfor til at screene alle patienter på alle sengeafdelinger helst et par gange om dagen, da delirium er en svingende tilstand. De bedste redskaber til hurtig screening er redskaberne 4AF, B-CAM, CAM-ICU og ICDSC (se Boks herunder).

”På mange intensivafdelinger screener vi efterhånden rutinemæssigt for delirium, men på de almindelige sengeafdelinger, på plejecentre og i hjemmeplejens akutteams, oplever jeg, at det ikke er en del af den almindelige praksis. F.eks. kender jeg ikke til, at der er udviklet redskaber til brug ved deliriumscreening i den primære sektor,” vurderer Marie Oxenbøll Collet. 

Delirium giver berøringsangst

Den mangelfulde praksis kan bl.a. hænge sammen med en berøringsangst for at tale om delirium, vurderer Tina Pico. 

”Mange sygeplejersker oplever, at de taler ned til patienterne og bliver pinligt berørte, når de i forbindelse med screening for delirium skal stille spørgsmål i stil med “vil en sten flyde på vandet?” eller ”vejer et kilo mere end to kilo?” I nogle tilfælde kan de næsten ikke få sig selv til at stille spørgsmålene, selvom de reelt godt ved, at det er den eneste måde at finde ud af, om patienterne har delirium,” fortæller hun. 

Men det handler blandt andet om at starte samtalen på den rigtige måde. 

”Vi får en naturlig start på samtalen ved f.eks. at sige ”vi ved, at hjernen ligesom resten af kroppen kan blive påvirket af et sygdomsforløb, så derfor stiller jeg dig lige et par spørgsmål, som kan hjælpe os med at vurdere, hvordan du har det”,” siger hun.