Overladt til sig selv

Selvom mange patienter efterfølgende er påvirkede af deres oplevelser med delirium under indlæggelsen, tilbydes der de fleste steder i Danmark ingen opfølgning efter udskrivelse. Patient og pårørende er med andre ord overladt til sig selv med oplevelserne. 

Det kan ifølge Marie Oxenbøll Collet være problematisk af flere årsager. 

”Et studie lavet på intensivpatienter med delirium viser, at de færreste patienter de facto husker, hvad der skete under indlæggelsen (8). De husker derimod de hallucinationer og vrangforestillinger, de havde i forbindelse med deliriumtilstanden og oplever det, som var det sket i virkeligheden,” forklarer hun. 

”Det kan efterlade patienterne i en forpint tilstand, hvor den enkelte patient er tydeligt påvirket af oplevelserne fra indlæggelsen, og hvor nogle patienter decideret bliver invalideret af oplevelserne,” fortæller Marie Oxenbøll Collet. 

Anerkend oplevelserne

Hertil kommer, at et norsk studie har vist, at delirium gør patientens kognitive funktion dårligere, sammenlignet med før patienten fik delirium (29).

”Opfølgning bør derfor bestå både af kognitiv rehabilitering, hvor hjernen skal komme sig, og af samtaleterapi, så de voldsomme oplevelser, som delirium kan give, ikke sætter sig som egentlige traumer og skaber konflikter i forholdet til de nære,” siger Marie Oxenbøll Collet og uddyber. 

”I og med at man ofte har svært ved at huske faktuelle ting fra indlæggelsen, og at vrangforestillingerne er så virkelige for patienten, kan det skabe konflikt mellem patient og pårørende, når man taler om indlæggelsen, fordi oplevelserne er så forskellige,” tilføjer hun.

Derfor kan det også være en god ide at tale med pårørende om, at det er vigtigt at anerkende, at patienten måske har en anden oplevelse af indlæggelsen, end de pårørende har.

”Vi kan ikke tage de ofte voldsomme oplevelser forbundet med delirium fra patienten. Selvom den pårørende ikke deler patientens oplevelse af, at f.eks. personalet har gjort patienten ondt, eller at væggene var fyldt med blod, og gulvet gyngede, er man som pårørende nødt til at anerkende patientens oplevelser,” forklarer hun.

Kan opleves pinligt

Endelig kan det være stigmatiserende at have haft delirium.

”Mange forbinder delirium med, at man har et alkoholproblem, fordi de forveksler det med delirium tremens, der i gamle dage blev kaldt “drankergalskab” (se boks). Herudover kan det måske opleves som pinligt, at delirium er noget med hallucinationer, og at man under indlæggelsen har sagt mærkelige ting til sine nære,” siger Marie Oxenbøll Collet.

På Rigshospitalet bliver patienter, der har været indlagt på intensivafdeling, tilbudt en samtale seks uger efter de er blevet udskrevet. Til samtalen er der mulighed for at tale et evt. deliriumforløb igennem og få iværksat rehabilitering, hvis det er nødvendigt.