Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

Infektionshygiejnen er udfordret i kommunerne

I dag er mange borgere i eget hjem sygeplejefagligt mindst lige så behandlingskrævende som dem, der er indlagt på hospitalerne. Det stiller høje krav til den infektionshygiejniske indsats i kommunerne.

Fag & Forskning 2022 nr. 4, s. 32-35

Af:

Christina Sommer, journalist

ff4-2022-trialog_virusblomst

Pleje og behandling af postoperative patienter og kræftpatienter i kemoforløb er bare nogle af de nye opgaver, som sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere på landets plejecentre og i borgernes eget hjem har overtaget fra hospitalerne de seneste år. 

På 15 år er der nedlagt 6.000 sengepladser i takt med de stadigt kortere indlæggelser (17), men mange patienter skal fortsat have pleje og behandling, nu altså i primær sektor. Og opgaveflytningen er sket, uden den infektionshygiejniske indsats for alvor er fulgt med, fortæller Jette Holt: 

”Borgerne er ofte lige så syge og plejekrævende som dem, der er indlagt. Derfor skal der fortsat være opmærksomhed på infektionshygiejnen. Borgerne er ikke i mindre risiko for smitte og infektioner i eget hjem. Udviklingen er sket stille og roligt uden meget ramaskrig fra sygeplejerskernes side, desværre,” siger hun og tilføjer: 

”Det er som om, vi har været sovset ind i den der diskurs om, at det er borgernes eget hjem og derfor har glemt at indtænke den infektionshygiejniske indsats – den er i bedste fald nedprioriteret. I 30 år har vi f.eks. diskuteret renhedsgrader og forsvarlig opbevaring af medicin og udstyr på hospitalerne. Den diskussion har vi ikke haft i samme grad i kommunerne.”

Behov for en kulturændring

Hanne Hvingelby er glad for sit arbejde i en kommune, der aktivt har valgt at fokusere på infektionshygiejne ved at ansætte hende. 

”Men skal det virkelig rykke i kommunerne, er det helt afgørende, at ledelsen anerkender, at det er en vedvarende indsats, der koster tid og penge,” siger Hanne Hvingelby og fortsætter:

”Det koster i forhold til den tid, sygeplejersken skal have hos den enkelte borger, det koster i forhold til indretning af biler, hjælpemiddeldepoter og plejecentre. Jeg mener f.eks., der skal indrettes skyllerum med bækkenkoger og opvaskemaskine på alle plejecentre, og at vi skal have automatiseret genbehandling af udstyr i vores hjælpemiddeldepot. Når vi står med komplekse opgaver i primær sektor, følger alt dette med.”

I hjemme- og hjemmesygeplejen stiller det også endnu højere krav til organisering af arbejdet, fortæller Hanne Hvingelby:

”Medarbejderne skal i endnu højere grad forberede sig, så de kan klare uforudsete situationer på ruten og samtidig overholde kravene til korrekt opbevaring og håndtering af f.eks. rene og sterile varer i sygeplejebilen.”

Samme problemstilling kan de stå med i borgernes eget hjem, hvor også polstrede møbler, gulvtæpper, evt. husdyr og sparsom rengøring kan være en udfordring, når sygeplejersker f.eks. skal udføre kompleks sårpleje, eller borgeren er udskrevet med MRSA, PVK eller PEG-sonde. 

Også her skal de generelle infektionshygiejniske forholdsregler gennemsyre alle procedurer, understreger Hanne Hvingelby, hvilket kræver opkvalificering og også en kulturændring blandt nogle medarbejdere. 

”Når jeg taler for at styrke den infektionshygiejniske indsats, får jeg nogle gange kommentarer som ”Det er borgerens egne bakterier,” ”Lidt skidt skal vi alle have,” eller ”Det skal ikke være et sygehus det her.” Men de to første udsagn er myter, som vi for alt i verden skal have aflivet, og mange private hjem er jo blevet til små minisygehuse,” siger hun (se også boksen ’ Tre myter i primær sektor’ her på siden). 

3 myter i primær sektor

”Det er borgerens egne bakterier, de er ikke farlige”. 
Jo. Det er ofte borgerens egne hud-, fækalie- og mundhulebakterier, der kan give infektioner og pneumonier – den såkaldte endogene smitte, hvor smittekilden er borgerens egen mikroflora (bakterier, svampe og virus) på hud og slimhinder. Der er ikke mindre risiko for infektioner i borgerens eget hjem. 

”Vi har alle brug for noget skidt”.
Der forskes en del i, at alle mennesker har brug for at blive eksponeret for forskellige patogener. Hvis ikke udvikler vi måske i højere grad autoimmune sygdomme. Det ændrer dog ikke ved, at de borgere, som sygeplejersker og andre sundhedsfaglige kommer hos, allerede er svækkede. Og det er personalets ansvar at beskytte dem mod yderligere risici, f.eks. ved ikke at bringe potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra den ene borger til den næste via urene hænder eller arbejdsdragt eller ved ikke at adskille rent og urent i forbindelse med sårbehandling eller kateterskifte.

”Det er ikke et sygehus, det her”. 
Det er lige præcis det, mange private hjem er blevet i takt med de korte indlæggelser og udskrivelse til pleje og behandling i eget hjem og på plejecentre. Det stiller lige så høje krav til den infektionshygiejniske indsats og viden som på hospitalerne, hvis ikke større krav, da de fysiske rammer ofte er en barriere i sig selv.

Kilder: Jette Holt og Hanne Hvingelby

Selvstyrende enheder udfordrer

Ifølge de to hygiejnesygeplejersker er en anden udfordring, at det nære sundhedsvæsen består af fem regioner og 98 selvstyrende enheder, der gør tingene på hver deres måde, f.eks. i forhold til arbejdsdragt. Langt de fleste får leveret uniformer fra centrale vaskerier, der er ansvarlige for, at tøjet vaskes ved en valideret proces. I enkelte kommuner står personalet dog selv for deres arbejdsdragt, inkl. vask, hvor det nok er mere tilfældigt, om tøjet faktisk genbehandles jf. anbefalingerne fra Statens Serum Institut, påpeger Hanne Hvingelby (18). 

”Jeg har mødt medarbejdere i eget tøj, som tydeligvis ikke kunne vaskes på 80 grader – måske igen ud fra tankegangen, at borgerens eget hjem ikke skal være et sygehus. Men på hospitalerne er vi jo ikke i tvivl om, at vi skal have arbejdsdragt på,” siger Hanne Hvingelby og fremhæver her anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen om, at al sundhedsfagligt og plejepersonale i primær sektor bærer arbejdsdragt (19).

Men der er måske håb forude, tilføjer Jette Holt og henviser til en kortlægning, som Statens Serum Institut foretog i november 2020, otte måneder efter covid-19-pandemien ramte Danmark (20).

Den viser bl.a., at kommuner med en formel hygiejneorganisation, som bl.a. er ansvarlig for at formidle kommunens hygiejnepolitik og samarbejde med de lokale institutioner, klarede sig bedre gennem pandemien end kommuner uden. Det sås bl.a. på ældreområdet, hvor kommuner med en hygiejneorganisation var længere tid om at nå et incidens-niveau på 100 covid-19-tilfælde blandt deres plejehjemsbeboere end kommuner uden.

Dedikerede medarbejdere gør en forskel

Kortlægningen viste også, at kun 45 af landets kommuner havde en formel hygiejneorganisation før pandemien, mens det seneste kendte antal var steget til 62 i november 2020.

”Det viser, at organisation faktisk betyder noget. Har du dedikerede medarbejdere med en sundhedsfaglig baggrund, kan du udskyde tidspunktet for smitte, eller helt forebygge smitte, når der ikke er tale om udbredt samfundsmitte, som covid-19 jo var til sidst. I det tidsrum kan du i første omgang spare borgerne for en infektion og nå at uddanne mere personale og få vaccineret borgerne, så de ikke bliver alvorligt syge, når samfundsmitten rammer,” siger Jette Holt.

Rapporten viser dog også, at de infektionshygiejniske nøglepersoner i kommunerne havde travlt med at undervise ’både høj og lav’, som Jette Holt udtrykker det:

”Det bekræfter mig endnu en gang i, at der er behov for at opruste undervisningen i infektionshygiejne - ikke blot på sygeplejerskeuddannelsen men på alle sundhedsfaglige uddannelser.” 

ff4-2022_kassefoto

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

Infektionshygiejne
Pandemier som covid-19 understreger, hvor vigtig infektionshygiejne er som tværfaglig disciplin i sundhedsvæsenet, både på hospitaler og i hjemmesygeplejen. Det kræver dog, at medarbejderne er klædt på til opgaven, hvilket langt fra alle er
.

Læs i denne Trialog:

Tænk infektionshygiejne ind i alle procedurer

”Min patient smitter ikke”

Start med sygeplejeprocessen

Infektionshygiejnen er udfordret i kommunerne 

Referencer til Trialog om infektionshygiejne