Fag & Forskning
Tænk infektionshygiejne ind i alle procedurer
Pandemier som covid-19 understreger, hvor vigtig infektionshygiejne er som tværfaglig disciplin i sundhedsvæsenet, både på hospitaler og i hjemmesygeplejen. Det kræver dog, at medarbejderne er klædt på til opgaven, hvilket langt fra alle er.
Fag & Forskning 2022 nr. 4, s. 22-25
Af:
Christina Sommer, journalist
Covid-19’s indtog for snart tre år siden satte for alvor infektionshygiejne på dagsordenen i sundhedsvæsener og samfund verden over. Selvom anledningen var trist, fik hygiejnesygeplejersker som Jette Holt rig mulighed for at dele ud af deres viden om den grundlæggende men også lidt nedprioriterede tværfaglige disciplin.
”Da corona ramte Danmark, var min første tanke, at nu bør vi for alvor kunne vise alle, hvad det er, vi kan. Infektionshygiejnens finest hour er kommet,” siger hun.
Nogle af de generelle infektionshygiejniske forholdsregler er blevet almen viden blandt alle danskere nu, f.eks. korrekt udført håndhygiejne. Men pandemien afslørede også, at langt fra alle sundhedsfaglige medarbejdere kunne deres infektionshygiejne, fortæller Jette Holt, der som specialuddannet hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd. og ph.d., har været ansat på Statens Serum Institut i Central Enhed for Infektionshygiejne siden 1998.
”Mine kolleger på hospitalerne og i kommunerne fortalte, at de brugte al deres tid på helt basal undervisning i brug af værnemidler – f.eks. af- og påtagning og tilpasning. De fortalte, at personalet følte sig utrygge ved at skulle passe patienter med covid-19. Og som tidligere underviser på såvel sygeplejerske- som hygiejneuddannelsen tænker jeg, at utryghed kan bunde i manglende viden om og erfaring med infektionshygiejniske metoder til forebyggelse af smitte,” siger hun (1). (Læs også artiklen ”Infektionshygiejnen er udfordret i kommunerne” side 32).
Gik med livrem og seler
Billedet af utrygheden og den manglende viden og erfaring genkender hygiejnesygeplejerske Hanne Hvingelby. I 2020 arbejdede hun på Regionshospitalet i Herning-Holstebro, hvor efterspørgslen på undervisning i infektionshygiejne var stor og kollegerne utrygge.
”Havde vores kolleger haft en større grundviden om smitteveje og smitteafbrydelse, havde de måske ikke været så utrygge. Når man er utryg, går man med livrem og seler. Og man kommer let til at fokusere på remedier som værne- og desinfektionsmidler frem for den infektionsforebyggende adfærd, som er altafgørende,” siger hun.
Begge hygiejnesygeplejersker forstår kollegernes usikkerhed. Især i begyndelsen, hvor både internationale og danske eksperter diskuterede, hvordan covid-19 skulle håndteres, og også myndighederne gik med livrem og seler. Ret hurtigt stod det dog klart, at covid-19 skulle tackles som alle andre dråbebårne vira rent infektionshygiejnisk, fortæller Jette Holt.
”Afbrydelse af smittevejene ved dråbebårne vira og kontaktsmitte er kendt viden, og det samme er værnemidlerne. Det viste sig da også, at vi langt hen ad vejen kunne holde det personale, som arbejdede med patienter diagnosticeret med covid-19, uden for smitte - netop fordi de planlagde, tilrettelagde og udførte de procedurer, der indebar risiko for smitte, korrekt.”
Hanne Hvingelby tilføjer:
”Men covid-smitten gjorde for alvor sit indtog i sundhedsvæsenet, da der var tale om udbredt samfundssmitte. Med sådan en smitsom sygdom, der også kan smitte uden, man har symptomer, bliver det for alvor svært at holde smitten ude af sundhedsvæsenet.”
- 7-10 pct. af alle indlagte patienter i Danmark får en hospitalserhvervet infektion (4).
- Nyeste forskning antyder, at det er muligt at forebygge op til 70 pct. af de hospitalserhvervede infektioner (5), men det kræver en ekstra hygiejneindsats.
- Det er svært at beregne, hvor meget hospitalsinfektioner koster sundhedsvæsenet, men de medfører en større belastning i form af bl.a. længere indlæggelser, forringede og tabte leveår. I Danmark skønnes det f.eks., at alene sårinfektioner som følge af kirurgi koster omkring 1 mia. kr. om året (6).
- Ifølge Statens Serum Institut er den hyppigste hospitalserhvervede infektion urinvejsinfektion, dernæst kommer bakteriæmier (bakterier i blodet, red.) og Clostridioides difficile. Statens Serum Institut overvåger de fem hyppigste infektioner i Hospital-Acquired Infections-databasen HAIBA (7).
- Ifølge Jette Holt fører de stadigt kortere indlæggelser til, at ikke alle hospitalserhvervede infektioner bliver registreret, idet HAIBA kun registrerer infektioner opstået efter 48 timers indlæggelse.
Der findes ikke samme systematiske overvågning af infektioner i primær sektor. Siden 2010 har Statens Serum Institut gennemført tre prævalensundersøgelser på plejecentre, også kaldet HALT. Den seneste HALT fra 2018 (8) viser, at på en given dag har 6,8 pct. af plejehjemsbeboere en infektion, hvor urinvejsinfektioner, hud-/sår- og luftvejsinfektioner er de hyppigste. I alt 10,5 pct. af alle plejehjemsbeboere får antibiotika. Af dem får 6,8 pct. profylaktiske antibiotika, hvoraf 6,4 pct. var givet mod urinvejsinfektion.
Kilde: 5,6,7,8
Behov for mere undervisning og træning
Hver pandemi har sit læringspotentiale, fortæller Jette Holt. Som eksempel fremhæver hun de store internationale MRSA-udbrud i 1960’erne, som førte til det såkaldte SENIC-studie (2). Studiet afdækker bl.a., hvordan en velorganiseret hygiejneindsats på hospitaler i form af en infektionshygiejnisk enhed med uddannet personale, retningslinjer, systematisk overvågning af hospitalserhvervede infektioner og tilbagemelding til klinikerne om infektionstallene kan forebygge 32 pct. af alle hospitalserhvervede infektioner.
Ifølge Jette Holt og Hanne Hvingelby er læren efter covid-19 bl.a., at der er behov for mere undervisning og træning i infektionshygiejne på de sundhedsfaglige uddannelser generelt og især på sygeplejerskeuddannelsen – et budskab, de var ude med allerede i 2017 (3).
For selvom infektionshygiejne som nævnt er en tværfaglig disciplin, er det oplagt, at sygeplejerskerne går forrest.
”Historisk har området siden Florence Nightingales tid altid ligget på sygeplejerskernes bord. Det er en disciplin, der skal understøtte alle fagdiscipliner – af hensyn til patienter og borgere, men i høj grad også til de pårørende og personalet,” siger Hanne Hvingelby, som i dag er ansat som hygiejnesygeplejerske i Ikast-Brande Kommune.
Hun uddyber:
”Personalet skal heller ikke blive syge af at gå på arbejde. Men vi kan have udbrud af Roskildesyge på en afdeling, hvor der er flere medarbejdere end patienter, som bliver syge. Det kan forebygges, hvis de følger de generelle infektionshygiejniske forholdsregler og bliver hjemme, hvis de selv er syge. Det sidste er en stor udfordring i et sundhedsvæsen, der mangler personale.”
