Baggrund: En livline for patienten

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom blandt danske kvinder, og flere end 4.500 nye tilfælde behandles hvert år.

Brystkræftpatienter behandles kirurgisk med enten brystbevarende operation efterfulgt af strålebehandling eller fjernelse af hele brystet. Den medicinske behandling består oftest af kemoterapi og/eller antihormonbehandling. De fleste patienter har således et forløb i både kirurgisk og onkologisk afdeling og i stråleterapiafdelingen.

Prognosen for brystkræft er væsentligt forbedret gennem de sidste årtier, hvilket betyder, at der i dag lever flere end 65.000 kvinder i Danmark, som tidligere er behandlet for brystkræft.

Det er velkendt, at en del af disse kvinder lider af fysiske og psykologiske senfølger i lang tid efter diagnose og behandling. Med et stigende antal kræftoverlevere bør der fokuseres på støtte og rehabilitering. Udfordringen er fortsat, hvordan patienter med særlige behov identificeres, og hvordan støtte i praksis tilpasses den enkelte.

Et redskab til identifikation af særligt sårbare patienter

Efter indførelse af optimerede patientforløb i brystkirurgiske afdelinger er indlæggelsestiden markant forkortet, og størstedelen af kvinderne udskrives i dag 4-6 timer efter operationen.

Forundersøgelse og efterkontroller foregår ambulant, så de kirurgiske sygeplejersker har kun kort tid til at lære patienterne at kende og vurdere eventuel særlig sårbarhed. Vi har i et tidligere studie vist, at det er muligt at identificere psykologisk sårbare kvinder med brystkræft allerede på diagnosetidspunktet ved at anvende et kortfattet screeningsinstrument, belastningstermometeret.

Det består af et enkelt spørgsmål, hvor kvinderne på en skala fra 0-10 bedes angive, hvor belastede de har følt sig i den forgangne uge. Kvinder, som scorer 7 eller derover, vurderes som moderat til svært psykologisk belastede og har behov for en målrettet rehabiliteringsindsats. Det synes derfor oplagt at undersøge, om det er muligt at gøre en særlig indsats for disse kvinder og dermed mindske deres belastning.

Sygeplejersken som navigator

Forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation til kræftpatienter anbefaler løbende screening for fysiske og psykiske symptomer samt sociale og eksistentielle problemer. Internationale studier peger på, at en sygeplejerske-navigator, som følger patienterne under behandlingen, måske kan være en farbar vej.

Vi udviklede derfor et nyt program for særligt sårbare brystkræftpatienter med løbende screening for fysiske og psykologiske symptomer og et tilbud om samtaler med en navigator. Vi afprøvede programmet i et pilotprojekt, og resultaterne af studiet bringes i dette nummer af Fag og Forskning; Peer reviewed "Angst og depression hos brystkræftopererede kan lindres"

Navigatorsamtalen med udgangspunkt i patientens behov

Navigatoren er en sygeplejerske med særlig viden og særlige kompetencer indenfor brystkræft, psykologiske problemstillinger og kommunikation. Samtalerne (se figur 1 - Rebecca-modellen) tog udgangspunkt i patienternes behov. De byggede på den kognitive metode og fulgte en samtalemanual.

Nogle samtaler drejede sig om følelsesmæssige eller eksistentielle problemstillinger, mens andre havde fokus på mere praktiske, konkrete problemer. Fælles for samtalerne var dog målet om at få patienten til at se og anvende sine egne ressourcer og give hende redskaber til at håndtere problemerne.

Det var ligeledes vigtigt at rådgive patienten om eksisterende rehabiliteringstilbud og tilskynde hende til at deltage i kommunal rehabilitering.

En hjælp til sammenhæng i behandlingsforløbet

Kræftpatienter oplever forløb præget af mange kontakter til både kirurgiske og onkologiske afdelinger, egen læge og kommunal rehabilitering, og det er velkendt, at dette kan virke meget overvældende og uoverskueligt for patienterne.

Flere end 80 pct. af deltagerne i pilotprojektet oplevede, at navigatoren hjalp dem til at skabe sammenhæng i deres behandlingsforløb, se tabel 3 i Peer Reviewed-artiklen. Samtidig fandt vi en signifikant reduktion i patienternes oplevelse af psykologisk belastning, angst og depression.

Vi er derfor nu i gang med et hovedstudie, hvor vi i en forbedret udgave afprøver en kombination af screening med patientrapporterede data og samtaler med en sygeplejerske-navigator. Studiet er finansieret af Trygfonden og forventes afsluttet i 2022.

Hvis vi genfinder en overbevisende effekt af interventionen, er det vores håb at kunne indføre et tilbud om sygeplejerske-navigation til særligt sårbare brystkræftpatienter som en fast del af praksis.

Læs Peer reviewed "Angst og depression hos brystkræftopererede kan lindres" i dette nummer af Fag&Forskning