Fag & Forskning
"Hvor er det dejligt, at du sidder her og slapper af"
PSYKIATRI II. Den måde, personalet taler til patienterne på, har stor betydning for udvikling af konflikter.
Fag & Forskning 2019 nr. 2, s. 20-21
Af:
Sussi Boberg Bæch, journalist
Det hænder, at personalet indimellem bliver kaldt for ”møgso”, ”gamle kælling” eller ”luder” af patienterne i arbejdet på et psykiatrisk afsnit.
”Hvor den slags skældsord førhen kunne afføde en konfronterende reaktion blandt personalet i stil med ”sådan snakker du ikke til mig!” siger jeg ”ved du hvad – her respekterer vi hinanden og prøver at tale pænt til hinanden,” forklarer specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske Lene Monwell Drews, som arbejder på det nyetablerede lukkede afsnit 19.2 PCK Gentofte.
Hendes måde at tale til patienterne på bygger på metoden ”Safewards”, der er en evidensbaseret konflikthåndteringsmodel. Ved hjælp af en imødekommende, ligeværdig og anerkendende tilgang til patienterne skal metoden være med til at forebygge konflikter samt nedbringe og finde alternativer til kontrollerende handlinger, herunder tvang, i psykiatrien.
Safewards indeholder 10 konkrete interventioner, hvor den første går ud på, at personale og patienter sammen udformer en liste af gensidige forventninger til hinanden, f.eks.: ”der er en forventning om, at vi er høflige, og at vi lytter til hinandens tanker og meninger.” Ifølge Lene Monwell Drews gør det en stor forskel for det daglige arbejde.
”At vi har afstemt gensidige forventninger til hinanden, gør det muligt på en positiv og anerkendende måde at bede patienterne om at korrigere en uhensigtsmæssig adfærd,” forklarer hun og giver et eksempel mere.
Alternativ til løftede pegefingre
Den måde, personalet taler til patienterne på, har stor betydning for udvikling af konflikter, og det afspejles tydeligt i den intervention, der hedder ”milde ord”, hvor personalet kommunikerer imødekommende og positivt uden at bruge løftede pegefingre.
”Det kan være én, der sidder med sine beskidte sko eller sokker oppe på det bord, hvor andre sidder og drikker kaffe. Hvordan får jeg sagt til vedkommende på en ordentlig måde, at det er uhensigtsmæssigt?”
”I stedet for at sige ”du må ikke sidde med fødderne oppe,” kan jeg sige ”hvor er det dejligt at se, at du sidder her og slapper af. Skal jeg ikke hente en fodskammel til dig i stedet for?” På den måde byder man ind med alternativer til den løftede pegefinger,” forklarer Lene Monwell Drews.
Hun viser ind på personalets kontor, hvor en plakat hænger med Safewards ”deeskalerings-tips”, der guider til, hvordan personalet kan tale en patient til ro i en konfliktsituation. Det handler om at få kontrol over situationen, begrænse konflikten, afklare problemet og til sidst løse problemet sammen med patienten.
1. Afklare gensidige forventninger
Klarhed om regler i afsnittet hjælper patienterne til at overskue deres egen situation.
2. Milde ord
Personalet skal opfordres til altid at anvende anerkendende kommunikation. Og finde alternativer til ønsker, som umiddelbart ikke kan efterkommes.
3. Kommunikativ deeskalering
Er at tale patienten til ro. Modellen er inddelt i tre faser: Begræns – Afklar – Løs.
4. Positive ord
Ved overlevering anvender personalet positive ord om patienten.
5. Støtte ved dårlige nyheder
Personalet skal yde psykologisk og social støtte til patienten ved dårligt nyt.
6. Lær hinanden at kende
Ved hjælp af korte præsentationer af sig selv er personalet med til at åbne op for en relation mellem patient og personale.
7. Hjælp hinanden-møde
Patienterne holder møder, hvor fokus er på at styrke patientfællesskabet.
8. Beroligende metoder
Et godt supplement og et alternativ til P.N.-medicin, f.eks. redskaber til sansestimuli, meditationsmusik eller fodbad.
9. Genskabe tryghed
Efter en voldsom hændelse på afdelingen holder personalet et debriefing-møde med patienterne for at mindske angst og utryghed.
10. Udskrivelseshilsen
Patienten opfordres ved udskrivelsen til at skrive en besked til nyindlagte patienter for at indgyde håb og tro på bedring.
”De skældte ud og råbte og skreg”
Den kommunikative deeskalering kom særligt tydeligt i brug, da to kvindelige patienter på afdelingen kom i en voldsom konflikt, men situationen blev løst uden brug af tvang.
”De skældte ud og råbte og skreg ad hinanden ude i fællesrummet. Den ene var manisk og virkede voldsomt provokerende på den anden kvinde. Der blev trykket alarm, så folk strømmede til fra hele huset. En sygeplejerske foreslog, at patienten skulle have medicin, men vi holdt fast i, at det skulle løses uden, da vi vidste, at der ville opstå en tvangssituation, fordi kvinden ville modsætte sig medicin.”
Lene Monwell Drews forklarer, hvordan situationen blev deeskaleret.
”Først fik vi kontakt til begge kvinder. Vi kunne ikke nå ind til den maniske kvinde, så jeg endte med at klappe højt i hænderne for at få kontakt.”
”Dernæst begrænsede vi konflikten ved at få dem skilt ad. Min kollega gik med den ene kvinde ind på hendes stue, og den maniske kvinde overtalte vi til at tale med os inde på stuen. Min kollega og jeg aftalte med hinanden, at vi blev hos patienten resten af vagten. Vi prøvede med afledende samtaler og forskellige beroligende metoder som musik og massage, så hun kunne finde ro,” fortæller Lene Monwell Drews.
Patienterne var bange for at hente kaffe
”Det, at vi fik løst konflikten uden tvang, er positivt og respektfuldt overfor patienten og skaber et mere trygt og sikkert miljø for både patienter og personale,” siger Lene Monwell Drews og forklarer, at det afgørende var, at personalet bevarede selvkontrollen og agerede roligt i den hektiske situation samt talte med patienterne på en respektfuld og anerkendende måde.
Læs også: Positiv kommunikation og ligeværd nedbringer konflikter og tvang
Efter sådan en konfliktfyldt episode er det vigtigt at finde tilbage til følelsen af tryghed på afdelingen – endnu en af de 10 interventioner: ”genskabe tryghed”.
”Vi oplevede, at nogle af patienterne var utrolig bange for at gå ud og hente kaffe, og her hjalp det at tale situationen igennem og høre, hvad patienterne havde oplevet, så de ikke af frygt isolerede sig på stuerne,” fortæller Lene Monwell Drews.