Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

Positiv kommunikation og ligeværd nedbringer konflikter og tvang

PSYKIATRI I. Den britiske metode Safewards kan nedbringe tvang i psykiatrien med en fjerdedel.

Fag & Forskning 2019 nr. 2, s. 18-19

Af:

Sussi Boberg Bæch, journalist

Jesper Bak
Jesper Bak, psykiatrisk sygeplejerske og forskningsleder: ” Kom patienterne i møde på en positiv, kompetent og ligeværdig måde, det forbedrer relationen mellem patient og personale og reducerer konflikter og brugen af tvang.”
Foto: Bax Lindhardt
Personalet i psykiatrien kan ved måden, de møder patienterne på, bidrage til at reducere antallet af konflikter og brugen af tvang. Og det er godt, for anvendelse af tvang i psykiatrien er et voldsomt overgreb, der kan have store konsekvenser for både patienter og personale. Derfor skal andelen af personer, som bliver tvangsfikseret, halveres frem mod 2020, og den samlede anvendelse af tvang skal reduceres.

Til det formål har en britisk udviklet metode ”Safewards” indfundet sig på omkring halvdelen af de danske psykiatriske afdelinger. Safewards er en model til at forstå konflikter og tvang på psykiatriske afdelinger og handler om, hvor i dagligdagen konflikter kan opstå, og hvad personalet kan gøre for at forebygge udviklingen af konflikter.

Tvang i tal

I 2017 anvendte man i psykiatrien i hele Danmark

  • Fikseringer eller anden fysisk magt på godt 3.000 personer mere end 20.000 gange i alt
  • Bæltefikseringer på 1.431 personer mere end 4.000 gange i alt
  • 838 personer oplevede at blive tvangsmedicineret

Kilder: Årlig opgørelse over anvendelse af tvang i psykiatrien (TIP-data), Sundhedsstyrelsen 2019 og Mål om mindre tvang i psykiatrien, Danske Regioner.

”Vi har som personale stor indflydelse på hele miljøet i et psykiatrisk afsnit. Hvis vi kommer patienterne i møde på en positiv, kompetent og ligeværdig måde, vil det forbedre relationen mellem patient og personale og reducere konflikter og brugen af tvang, og det er i korte træk, hvad Safewards går ud på,” forklarer Jesper Bak.

Han er psykiatrisk sygeplejerske, ph.d. og forskningsleder for Enheden for Klinisk Psykiatrisk Sundheds- og Sygeplejeforskning på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Jesper Bak har beskæftiget sig med forebyggelse af tvang i hele sin karriere og har skrevet en ph.d. om emnet.

Vi skal væk fra apparatfejlsmodellen

I Safewards er der til brug i hverdagspraksis udviklet 10 handlemåder og værktøjer, kaldet interventioner, som skal hjælpe personalet med at skabe et mindre konfliktfyldt miljø på de psykiatriske afdelinger.

3 gode råd
  • Fokusér pleje og behandling på de værdier og tilgange, som de 10 interventioner bygger på.
  • Brug tid på konfliktforklaringsmodellen, den giver et godt og nuanceret billede af konflikters opståen og udvikling.
  • Vær opmærksom på, at recovery er et helt centralt begreb i arbejdet med Safewards.

”Det handler bl.a. om at flytte vægten i plejetilgangen fra apparatfejlsmodellen til en mere ressourcebaseret tilgang,” forklarer Jesper Bak.

”Hver af de 10 interventioner bygger på nogle værdier og tilgange, som skaber en bedre relation mellem patient og personale, der igen medfører færre konflikter og kontrollerende handlinger. Det handler om at fokusere pleje og behandling på disse værdier og tilgange,” forklarer han og giver nogle eksempler på værdierne:

”F.eks. handler interventionen ”lær hinanden at kende” om ligeværdighed og at give lidt af sig selv. ”Hjælp hinanden” handler om at skabe et miljø, der er præget af samarbejde og hjælpsomhed, og ”positive ord” handler om, at positiv kommunikation medfører et andet og mere positivt syn på patienterne.”

Hvis en konflikt alligevel opstår, giver Safewards en konkret opskrift på, hvordan konflikten kan deeskaleres.

Safewards

Er en britisk model skabt med henblik på at reducere konfliktniveauet og kontrollerende handlinger, herunder tvang, på psykiatriske afdelinger.
Er udviklet til voksenpsykiatrien, men har også vist sig brugbar i bl.a. ungdoms-, rets-, ældre- og socialpsykiatrien.
Består af:

  • 10 interventioner (læs artikel side 21): Praksisnære handlemåder og værktøjer til brug i hverdagspraksis, der anviser, hvordan personalet med fordel kan tale til patienterne, inddrage og støtte dem, og hvordan man kan deeskalere konflikter.
  • En konfliktforklaringsmodel, der beskriver:

Flashpoints – faktorer, som kan udløse en konflikt – en slags ”triggere”, som man skal være specielt opmærksom på for hver patient, f.eks. en forværring af paranoide tanker eller en krise på hjemmefronten.
Seks domæner, hvor konflikter og kontrollerende handlinger kan udspringe fra: patientfællesskabet, patientkarakteristika (patientens sygdom), rammebetingelser (samfundets rammer og love), personalet, det fysiske miljø på afdelingen og alt det udenfor hospitalet.
Personale- og patientmodifikatorer, der er forskellige tiltag, som personale eller patienter kan gøre for at forebygge udvikling af en konflikt, f.eks. at involvere pårørende eller drage ekstra omsorg for patienten.

”Det gælder om at deeskalere konflikten, så man undgår at bruge tvang og andre handlinger, eksempelvis PN-medicinering eller skærmning, som personalet kan sætte i værk for at kontrollere patientens adfærd,” siger Jesper Bak.

Oversatte hundredvis af sider

Det hele startede i marts 2015, hvor den britiske professor i psykiatrisk sygepleje Len Bowers blev inviteret til Danmark for at fortælle om Safewards, der er hans livsværk udviklet på baggrund af 20 års forskning. Hans foredrag vandt genklang hos både fagprofessionelle og politikere, særligt fordi metoden så ud til at være en løsning på at nedbringe tvang.

”Len Bowers havde testet modellen med fine resultater i et randomiseret og kontrolleret forsøg på 31 afdelinger på 15 hospitaler omkring London. Forsøget viste, at Safewards kunne nedbringe brugen af kontrollerende handlinger, herunder tvang, med 26 pct. og konflikter med 15 pct.,” fortæller Jesper Bak.

På det danske møde var der enighed om, at modellen skulle indføres på de danske psykiatriske centre. Det krævede dog først en oversættelse af modellen til dansk, og derfor gik Jesper Bak og hans forskningskollegaer Lene Bering og Jacob Hvidhjelm i gang med oversættelsen.

”Det var et kæmpe arbejde med at oversætte hundredvis af sider. For at dobbeltsikre, at oversættelsen fungerede rent fagligt, rettede vi den danske udgave til sammen med en gruppe fagprofessionelle, inden den i slutningen af 2015 blev offentliggjort på Safewards’ hjemmeside,” fortæller Jesper Bak.

Halvandet år efter reviderede de tre forskere atter den danske version sammen med en gruppe af fagprofessionelle.

Læs også: "Hvor er det dejligt, at du sidder her og slapper af"

Safewards-modellen har vundet indpas på mange danske psykiatriske afdelinger, men før et afsnit kan implementere brugen af Safewards, skal al personale på afsnittet helst gennem et todages kursus for at blive oplært i modellen.

Læs mere
  • Bowers L, et al. Reducing conflict and containment rates on acute psychiatric wards: The Safewards cluster randomised controlled trial. Int J Nurs Stud. 2015 Sep;52(9):1412-22.
  • Berring, L. L. and Bak, J. En ny måde at håndtere konflikter på. Sygeplejersken/Danish Journal of Nursing 2015;(13).
  • Bak, J. and Hvidhjelm, J. Safewards. Len Bowers’ egne kommentarer i årene efter udgivelsen af Safewards. Psykiatrisk Sygepleje 3(24), 46-49. 2017.  Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker.