Fag&Forskning Årgang 2019 nr. 3

I dag er flere end halvdelen af de voksne danskerne overvægtige. Da overvægt kan grundlægges i graviditeten og barnets første leveår, bør det forebyggende arbejde allerede begynde her, mener seniorforsker. Hun peger på, at sundhedsplejersker kan spille en central rolle i forebyggelsen gennem deres tætte og kontinuerlige kontakt med både vordende og nybagte forældre.

Flere end hver anden voksne dansker er nu overvægtig. Årsagerne er komplekse, og konsekvenserne alvorlige for både individ og samfund.

Sundhedsplejersker kan med fordel gå forrest i forebyggelsen af overvægt de første 1.000 dage ved at tale amning, søvn, kost, eventuel overvægt og livsstil med forældre i især sårbare familier.

Er man stor som spæd, har man øget risiko for at blive overvægtig som både barn og voksen og også for metaboliske konsekvenser senere i livet. I særlig risiko er børn af bl.a. overvægtige mødre med kort eller ingen amning og/eller høj vægtøgning som spæd.

Den britiske metode baby-led weaning (BLW) vinder stadig større indpas i Danmark i forbindelse med overgangen til fast føde.

NEDTRAPNING I. Nyudviklet skema skal hjælpe patienter med at trappe ned i brugen af smertestillende morfinpræparater efter operation. Målet er at reducere graden af og antallet, som får abstinenser.

NEDTRAPNING II. Når sygeplejerskerne taler med patienterne om nedtrapning af stærk smertemedicin, advarer de mod at trappe ned for hurtigt. Budskabet er, at kroppens egne signaler skal styre farten

PSYKIATRI I. Psykiatriske patienter risikovurderes for voldelig adfærd gennem scoringsredskab.

PSYKIATRI II: Brugen af BVC gør forebyggelse af vold og trusler til andet end mavefornemmelser.

ORGANISK DELIRIUM. Et systematisk review viser, at pårørende kan hjælpe med at forebygge organisk delirium, hvis de bliver involveret i plejen.

DIABETES, HJERTEKIRURGI. En undersøgelse viser, at patienter med diabetes indlagt til hjertekirurgi ikke får målt blodsukker eller foretaget insulinregulering efter gældende retningslinjer.

INTENSIV SYGEPLEJE. Når pårørende til patienter på intensivt afsnit skriver dagbog til deres kritisk syge familiemedlem, gavner det både dem selv og senere også patienten.

KOMPETENCEUDVIKLING. To afsnit samarbejdede om at sikre et kompetenceløft til opvågningssygeplejersker gennem følgedage i egen organisation. Sidegevinsten var bedre samarbejde mellem afsnittene.

Kommunikation. Når kommunikationen med kritisk syge patienter forbedres, bevarer de sundhedsprofessionelle deres faglige stolthed.

Pårørende. Grundlaget for, at patienter kan udskrives og fortsat opholde sig i eget hjem er de nære pårørende. Risikoen er, at de pårørende nedslides og ender som patienter.

Mobilisering. Vågne patienter i respirator er bange for teknik-svigt, når de skal mobiliseres. Derfor kan sygeplejersker opfordre til mobilisering ved at indgyde håb for fremtiden.

Angst er en alvorlig risikofaktor hos hjertesyge patienter, men ikke noget sundhedsvæsenet tager sig særligt af. Sygeplejersker har forudsætningen for at hjælpe gennem kognitiv terapi.

EVIDENS. Forskning er interessant for nogle sygeplejersker, uinteressant for andre. Men der er ingen vej udenom. Fremtidens patienter vil have den bedst mulige pleje og kende argumenterne for den.

Musik, som patienten genkender og kan lide at lytte til, er forudsætningen for den angstdæmpende effekt.