Tema om klagesager
Bortvist fra jobbet
Et forkert skøn, der viste sig ikke at være forkert alligevel, blev til et flere år langt mareridt for en hjemmesygeplejerske. Efter 12 år i hjemmeplejen blev hun bortvist for sit fejlskøn, som kommunen karakteriserede som ''en helt ekstraordinært grov krænkelse af basale plejeforpligtelser.'' Med bortvisningen oplevede hun bagsiden af kommunens flotte personalepolitik, når den er værst. Sagen fik dog en udramatisk udgang, da den endte med en almindelig påtale fra Patientklagenævnet for manglende omhu, og efterfølgende vandt hjemmesygeplejersken en retssag over kommunen for uberettiget bortvisning.
Sygeplejerskernes særlige ansvar
I forhold til læger er der forholdsvis få sygeplejersker, der bliver indberettet eller indklaget for at have begået fejl. Og når det sker, hører det absolut til sjældenhederne, at det går så galt, som det gjorde i Charlotte Jensens tilfælde, hvor hun mistede sit job.
Ret til aktindsigt i egen sag
Er man part i en sag mod den offentlige forvaltning, har man ret til at få aktindsigt i sin egen sag. Får man afslag på sin anmodning, skal man bede om at få en skriftlig begrundelse. Heri kan man checke, om den offentlige forvaltning har henvist til gyldige undtagelser for, hvornår sagens parter kan få aktindsigt. Hvis man vil klage over afgørelsen, er det nødvendigt at have begrundelsen på skrift.
Part i en overtrædelsessag
Ofte står sygeplejersker fuldstændig uforberedte og med en følelse af 'at blive blæst omkuld', når de bliver involveret i klage- eller indberetningssager. Sygeplejersker må acceptere, at jobbet også indebærer et professionsansvar, når 'Lov om sygeplejersker' bliver overtrådt. Overtrædelsessagerne rejser imidlertid flere retssikkerhedsmæssige problemstillinger, for eksempel kan sagsbehandlingstiden tage op til to år.
Formildende omstændigheder
Patientklagenævnet er begyndt at lægge større vægt på formildende omstændigheder i sager, der handler om sygeplejerskers fejlmedicineringer.
I fagforening med lederen
Selv om man står i samme organisation, har leder og menig sygeplejerske ikke nødvendigvis det samme syn på en sag. I Dansk Sygeplejeråd er holdningen, at medlemmerne skal kunne forvente at få en fornuftig behandling, og både medarbejdere og ledere skal kunne føle, at Dansk Sygeplejeråd varetager deres interesser på en betryggende måde. I sagsbehandlingen af særligt tilspidsede sager, der direkte eller indirekte involverer både leder og medarbejder, er Dansk Sygeplejeråd villig til at skaffe en sagsbehandler uden for den lokale kreds.
https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/fagbladet-sygeplejersken/sygeplejersken-1997-21