Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

En systemverden til forskel

Et dusin rumænske – og et par danske – sygeplejelærere er hovedaktørerne i Dansk Sygeplejeråds projekt i Rumænien, der går ud på at tilføre sygeplejen etik. Langsomt, men kontinuerligt, spredes grundlæggende teorier og viden om – vestlig – etik, moral og menneskesyn. Hidtil er sygeplejerskerne blevet uddannet med en strikt naturvidenskabelig tilgang til deres fag

Sygeplejersken 1997 nr. 29, s. 4-9

Af:

Dorthe Nerving, journalist

Side 4

SY-1997-29-4-1

Værdighed og respekt i patientplejen er blandt de værdier, som projektet forsøger at tilføre den rumænske sygepleje. Foto: Nicolai Howalt

Side 5

Når rumænske sygeplejersker er nødt til at udarbejde et glosar for at forklare begreber som autonomi, empati, rettigheder og tillid, tager det ikke mange tankerækker at nå frem til, at man virkelig har måttet starte på bar bund. Men rumænske sygeplejeelever har aldrig modtaget undervisning i sygeplejeetik, og kun de nye årgange af studerende efter revolutionen i 1989 har kendskab til terminologi, der knytter sig til filosofi, etik og moral.

Et element i projektet mellem Dansk Sygeplejeråd og den rumænske sygeplejeorganisation, Asociatia de Nursing din Romania, er derfor at udarbejde en indholdsbeskrivelse for faget 'Etik i sygeplejen', som syv-otte sygeplejeskoler med rektorernes velsignelse skal prøvekøre som pilotprojekt fra næste skoleår.

Undervisningen i faget 'Etik i sygeplejen' skal forestås af rumænske sygeplejelærere, der alle er med i den arbejdsgruppe, som er drivkraften i etik-projektet. Gruppen blev formet i 1996, da en artikel i sygeplejeorganisationens blad efterlyste sygeplejelærere, der havde lyst til at arbejde med de etiske aspekter af faget, og som havde mindst fem års klinisk praksis bag sig.

Gruppen tæller for øjeblikket cirka et dusin mennesker. Oprindelig var der udpeget 16 nøglepersoner, men et par stykker er faldet fra. Der arbejdes i øjeblikket på at finde nye folk til de ledige pladser.

Deltagerne brænder for faget, og bruger derfor gerne deres eventuelle fridage, friaftener og weekender på at fremme sygeplejens sag. Som fx i de sidste dage i maj, da arbejdsgruppen er samlet i et konferencelokale i en ny tilbygning til det ellers nedslidte Emergency Hospital Floreasca i Bukarest. Gulvbelægningen ligner marmor, inventaret ser ud, som om det lige er pakket ud af emballagen, grønne planter pryder hjørnerne. Det eneste, der umiddelbart falder lidt ved siden af, er de sparepærer, der stritter ud af de små lampeskærme i loftet.

Til stede er også den danske projektkoordinator Karen Strandby Thomsen og sygeplejelærer Helle Stryhn. Førstnævnte er pensioneret vicerektor fra Sygeplejeskolen i Aalborg, hun er tidligere medlem af det danske Sygeplejeetiske Råd og har af flere omgange deltaget i udviklingsarbejde, blandt andet i Afrika. Helle Stryhn er ansat på Fyns Amts Sygeplejeskole i Odense, og er medlem af Det Sygeplejeetiske Råd.

Projektet er kommet i stand, efter at Gabriela Bocec, der er formand for den rumænske sygeplejeorganisation, sendte en anmodning til Dansk Sygeplejeråds daværende formand,Kirsten Stallknecht, om, hvorvidt den danske søsterorganisation kunne være behjælpelig med at tilføre sygeplejeetik i den rumænske sygeplejerskeuddannelse.

Projektet tog konkret form i slutningen af 1995, og er tilrettelagt i otte ugelange moduler med dansk tilstedeværelse. Det første fandt sted i maj 1996, og det foreløbig sidste modul vil blive afviklet i foråret 1998.

Sygeplejeetisk råd og retningslinjer

Det gennemgående element i projektet er undervisningen, der skal bibringe sygeplejerskerne grundlæggende teorier og viden om etik, moral og menneskesyn. Karen Strandby Thomsen og Helle Stryhn foredrager fx om selvmord, psykisk syge, palliativ pleje og behandling. De fleste emner har arbejdsgruppen selv valgt.

''Et hovedprincip er, at det er et rumænsk projekt, ikke et dansk, selv om jeg som projektkoordinator i vid udstrækning skal guide gruppen. Men medlemmerne har selv ansvaret for projektet,'' siger Karen Strandby Thomsen.

Derfor – og fordi der skal gøre status på projektet – bliver arbejdsgruppens deltagere indledningsvist bedt om at gøre rede for, hvad de har lavet siden sidst, inden undervisningen går i gang. Det bliver Gabriela Bocec, der forestår tolkningen fra engelsk til rumænsk og vice versa, for tolken er 20 minutter efter mødetidspunktet endnu ikke dukket op. Det er en af den slags trivialiteter, man må lære at leve med, når man laver udviklingsarbejde.

Et medlem af arbejdsgruppen rapporterer, at hun har undervist sygeplejersker fra såvel sygehusene som den primære sundhedstjeneste i ICNs sygeplejeetiske retningslinjer og FNs deklaration om patientrettigheder. Herudover har hun uddelt spørgeskemaer – rumænerne er vilde med dem – for at få kortlagt 1.- og 3.-årselevernes viden om etik. En anden har bedt sine elever om at skrive et essay om etik, og hun inviterede sine kolleger til at være med ved gennemgangen af dem. En tredje har bedt en klasse elever om at give eksempler fra praksis, hvor de mener at have stået i et etisk dilemma.

Der bliver også redegjort for, hvor langt gruppen er kommet med at udforme de sygeplejeetiske retningslinjer, som også er et delmål i projektet. En lille håndfuld medlemmer af arbejdsgruppen har arbejdet med hver deres kapitel. Udkastet er snart færdigt – det vil blive redigeret, når arbejdsgruppen mødes med Karen Strandby Thomsen næste gang – dvs. i august. Som inspiration til tekstens indhold har arbejdsgruppen fået en

Side 6

oversættelse af ICNs retningslinjer og flere nationale sygeplejeorganisationers retningslinjer, heriblandt de danske, franske, tyske og spanske. Når teksten er klar, skal organisationen nedsætte et rumænsk sygeplejeetisk råd.

SY-1997-29-4-2Ord er ladet med kultur

I mellemtiden er tolken kommet – 25 minutter for sent. En ung, nydelig og nybarberet mand, der bærer nystrøget skjorte, pullover, bukser med pressefolder og nypudsede sko. Han indleder med at lægge sig på en sofa. Om han har hold i ryggen eller er nyopereret, går i løbet af de næste par dage ikke rigtig op for den danske delegation.

Da tolken har sundet sig i ti minutters tid, påbegynder han sit arbejde. Karen Strandby Thomsen annoncerer, at Dansk Sygeplejeråd har sagt ja til at forestå trykning og kopiering af det glosar, som arbejdsgruppens medlemmer har udarbejdet. Ord, som relaterer sig til sygeplejeetikken, og som de to danske undervisere bruger som selvfølgeligheder. Glosaret omfatter cirka 250 ord, hvoraf en femtedel har noget af gøre med ordet 'moral': Moralsk konflikt, moralsk ideal, moralsk tradition etc. Identitet, paternalisme, rettigheder, selvværd og tolerance er også blandt de forklarede termer.

''Vi har haft nogle sjove diskussioner under udarbejdelsen. Arbejdsgruppen har selv defineret, hvilke ord der har skullet med, og så har Helle og jeg bidraget yderligere med ord, som vi mente skulle med. Fx solidaritet, som er et vigtigt begreb i sygeplejen. Arbejdsgruppen reagerede stærkt, fordi de udelukkende forbandt ordet med kommunistisk retorik, men så fortalte vi, at man som sygeplejerske også kunne være solidarisk med patienten og sine medmennesker i det hele taget. Så ordet endte med at komme med. Også et ord som homoseksualitet gav anledning til en del rynken på næsen. Men accept af minoriteter hører altså også med til etikken. Omvendt har der været ord, som Helle og jeg har fundet upassende. Fx modstillingen mellem god og ond. Det er jo udtryk for en meget sort-hvid opfattelse af, hvordan det enkelte menneske er indrettet,'' mener projektkoordinator Karen Strandby Thomsen.

Finansieringen

Nyheden om, at Dansk Sygeplejeråd har påtaget sig udgifterne i forbindelse med udgivelsen af den lille sygeplejeetiske ordbog, vækker begejstring. Den rumænske sygeplejeorganisation har absolut ingen penge til selv at forestå en sådan udgivelse, omend den blot består af nogle A4-ark med omslag.

Projektet er primært finansieret af Demokratifonden i Danmark og UNICEF i Bukarest. Demokratifonden betaler rejseomkostningerne til og fra Rumænien og en del af undervisningshonoraret for den danske projektkoordinator og den danske underviser. Dansk Sygeplejeråd dækker forskellen i undervisningshonoraret mellem Demokratifondens takst og Dansk Sygeplejeråds takst samt diverse administrationsomkostninger. UNICEF i Rumænien forestår til gengæld kost, logi og transport for alle projektets rumænske deltagere, udgifter til leje af lokaler og ikke mindst betaler FN-organisationen al oversættelse, såvel til tolkning som oversættelse af skriftligt undervisningsmateriale.

Få rollemodeller

UNICEF er gået ind i projektet, fordi ''alt, der har at gøre med mennesker, på et eller andet tidspunkt vil komme til at handle om etik,'' som Steliana Fumarel overordnet formulerer det. Hun er leder for de UNICEF-projekter i Rumænien, der har med sundhedsoplysning til familier at gøre. Hun fortsætter:

''Sygeplejersker spiller en central rolle, fordi de har den direkte kontakt til forældrene og deres børn. De taler mere med dem end lægerne gør. Derfor kan de fungere som vejledere og forandringsformidlere.''

Der er bare det ved det, at rumænske sygeplejersker har tradition for at handle for – og ikke med – patienten. Siden udbruddet af 2.Verdenskrig har den rumænske sygepleje været underlagt fem forskellige uddannelsesordninger. Uddannelsen har til forskellig tid været af enten to eller tre års varighed, og de har alle haft fokus på den instrumentelle sygepleje frem til den nye uddannelsesordning fra 1991, der er blevet til med WHOs hjælp. Uddannelsen er treårig og har en mere holistisk tilgang til patientplejen.

Hovedparten af de sygeplejersker, der i dag arbejder ude i praksis, er altså uddannet efter den meget medicinske model. Så der er langt mellem rollemodellerne for de nye årgange.

En anden væsentlig faktor er, at der på en almindelig sengeafdeling er en sygeplejerske til at tage sig af 20-30 patienter. Men når man spørger arbejdsgruppemedlem og sygeplejelærer Cornelia Muresan om, hvordan hendes elever overhovedet skal få tid til at yde den helhedspleje, som de lærer på skolen, generaliserer hun:

''De skal starte med at drikke lidt mindre kaffe med deres uddannede kolleger, når de er på arbejde. Det kan godt være, at du har set travle sygeplejersker, men det må have været inden klokken 13. Ellers sidder sygeplejerskerne på kontoret og snakker sammen, i stedet for at gå ud og tale med patienterne. Sygeplejelærerne har derfor en stor opgave i at påvirke sygeplejerskens holdning til patienten – at han eller hun er et menneske med behov. Eleverne skal ud af kontoret og ud blandt patienterne. Men jeg ved godt, det bliver vanskeligt at praktisere, når de andre bliver siddende.''

Så meget om arbejdsmoral. Projektkoordinator Karen Strandby Thomsen kender også til dette kildne emne. Hun formulerer sig noget mere diplomatisk:

''Det drejer sig om at vende arbejdsligegyldighed til arbejdsglæde.''

Det er også nyt at skulle undervise i patientinformation, fortæller Maria Zamfir, der også er medlem af arbejdsgruppen. Hun er sygeplejelærer i byen Ploiesti, som ligger i provinsen Prahova. Rumænien er geografisk opdelt i 41 provinser eller 'judete', som de hedder på rumænsk. Der er en sygeplejeskole i hvert amt.

''Den almindelige kutyme er at aflevere medicinen med beskeden: ''Her er din medicin. Tag den.'' Patienten får ikke noget at vide om, hvordan den virker, hvad han skal have den for eller hvilke bivirkninger,

Side 7

der er ved den. Men nu ved vi, at hvis patienten skal forblive rask efter udskrivelsen, er det vigtigt at oplyse ham om, hvordan den skal tages og hvorfor. Et andet eksempel er, at når sygeplejersken følger patienten til undersøgelse, informerer hun almindeligvis ikke om, hvad han skal undersøges for. En tredje ting, som min opmærksomhed er blevet rettet mod nu, er, at patienten har ret til at vide, hvad han fejler. Sygeplejersker forholder ofte patienten sandheden ved livstruende sygdomme i en slags misforstået tavshedspligt. Disse ting prøver jeg at formidle videre til mine elever, selv om det ikke er let at efterleve, når de kommer ud i praksis. Men jeg håber, at de nye generationer af sygeplejersker med tiden vil vise og bevise, at de har ret,'' fortæller Maria Zamfir.

SY-1997-29-4-3aI flere generationer er de rumænske sygeplejersker blevet uddannet til instrumentel sygepleje.

Hun tilføjer, at tingene yderligere kompliceres af, at sygeplejersker i praksis fungerer som lægens tjener – hun handler på lægens ordrer, og er ikke rigtig vant til at tænke selv.

Responsen

Foredraget om 'Omsorg i professionel sygepleje', der er på undervisningsplanen i dette modul, så når Karen Strandby Thomsen flere gange gentager, at sygeplejen er en selvstændig profession, så er det mere teori end virkelighed i Rumænien p.t.

På undervisningsplanen for denne gang er også 'Det etiske dilemma', som Karen Strandby Thomsen også tager sig af, mens Helle Stryhn, der er med i Rumænien ved cirka hvert andet modul, foredrager om 'Misbrug' og 'Identitet'.

SY-1997-29-4-3bProjektkoordinator Karen Strandby Thomsen: ''Et hovedprincip er, at projektet er rumænsk, ikke dansk.''

Lektionerne gives både i og uden for arbejdsgruppen. Det er arbejdsgruppens opgave at stable arrangementet på benene og at sørge for, at alle niveauer af sygeplejen er repræsenteret ved de forelæsninger, der foregår ude omkring på forskellige institutioner:

''Når vi underviser uden for arbejdsgruppen er det et krav, at både sygeplejelærere, ledende sygeplejersker, elever og menige sygeplejersker – og allerhelst både fra primær og sekundær sektor – skal inviteres.

Det nytter ikke at formidle nye ideer og tanker til udvalgte grupper, for det skaber modstand i de grupper, der ikke selv er bekendt med den vestlige opfattelse af sygeplejen. Og desuden er det jo intentionen at nå så langt ud som overhovedet muligt,'' konstaterer Karen Strandby Thomsen.

Under dette besøg i maj er de to danske sygeplejelærere blandt andet ude at undervise sygeplejeelever. Undervisningen foregår i en aula på et børnehjem, hvor nogle af eleverne er i praktik.

SY-1997-29-4-3cArbejdsgruppen skal blandt andet udfærdige etiske retningslinjer og danne et sygeplejeetisk råd.

''Der er stor forskel på responsen fra de, der lytter på. Næsten alle nye grupper er lidt på mærkerne i starten, indtil vi har forklaret, hvem vi er og hvad vores hensigt er.

Side 8

Den største åbenhed møder vi helt klart hos eleverne, der søger løsningsmuligheder og redskaber.

De er gode til at spørge, og er interesserede i at udveksle information med danske sygeplejestuderende. Den mindste respons, jeg har oplevet, var sidste gang, hvor vi mødte en gruppe sygeplejersker fra en psykiatrisk afdeling på efteruddannelse.

De var virkelig lukkede og opfattede det, vi sagde, med skepsis og muligvis for en kritik. Jeg tror, at de i den situation sad og følte, at de måtte revidere 20-30 år af deres sygeplejerskeliv, fordi der var nogle menneskelige værdier, som de ikke havde respekteret. Eller måske oplevede de, at de ikke havde slået til.

Det er helt tydeligt, at den absolutte majoritet af de rumænske sygeplejersker mangler nogle teorier, som de kan hænge deres fagidentitet op på. De har virkelig brug for at få skabt nogle fællesskaber, hvor det er legalt at diskutere faget,'' ræsonnerer Helle Stryhn.

SY-1997-29-4-4
De psykosociale aspekter – fx i plejen og behandlingen af mennesker med misbrugsproblemer – er der ikke tradition for at tage sig af. 

Rettighederne

I undervisningen bliver der flittigt henvist til FNs menneskerettighedskonvention fra 1948 og andre multi-laterale konventioner og deklarationer om rettigheder, som det kan være behændigt at kende til for en sygeplejerske i moralsk konflikt.

Arbejdsgruppemedlem Maria Zamfir giver et oplagt eksempel: Det er rart at kunne henvise til, at man ikke må diskriminere på grund af race, køn eller religion, når en sigøjner under indlæggelsen eventuelt bliver forskelsbehandlet i forhold til sidemanden i næste seng, der er rumæner. Man behøver ikke at have været mange dage i Rumænien, før man fornemmer rumænernes udbredte, meget negative holdning til sigøjnerne, som udgør et etnisk mindretal på 1,8 procent.

Formålet med de mange undervisningstimer til arbejdsgruppen er som sagt, at de skal videreformidle deres nye viden til sygeplejeeleverne. Og det har allerede givet anledning til mange moralske overvejelser, fortæller Geta Mirza, der er formand for arbejdsgruppen:

''Når eleverne kommer tilbage fra praksis, fortæller de om deres oplevelser i relation til moral. Vi har fx diskuteret det rimelige i, at der på nogle afdelinger er tv-apparat på sygeplejerskernes kontor. En elev fortalte, at hun havde bevidnet, at en patient gik ind til en sygeplejerske, der sad og så en film. Patienten blev affærdiget med et ''jeg kommer, når filmen er forbi.'' Vi har også diskuteret, om det er moralsk forsvarligt, at sygeplejerskerne modtager penge af patienten for plejen. Det er helt almindeligt, at lægen får et ekstra tilskud af den enkelte patient for behandlingen, og sygeplejerskerne får også somme tider. Efter min mening skal der ikke være penge mellem sygeplejerske og patient, men det var der delte meninger om. Men det er i det mindste en start at diskutere emnet åbent,'' mener Geta Mirza, der er sygeplejelærer i Galati.

Fotokopier er guld værd

Hun og kollegaen Maria Zamfir har en særlig opgave på dette modul – ligesom de to danske sygeplejelærere skal de nemlig undervise sygeplejelærere fra resten af landet på kurset 'Training of the Trainees'. Pointen er at udbrede kendskabet til de sygeplejeetiske emner, så alle skoler over hele landet indledningsvis bliver gjort bekendt med dem.

På sigt er et af projektets mål nemlig, at faget 'Etik i sygeplejen' gøres obligatorisk på alle landets 42 sygeplejeskoler. Det kræver både undervisnings- og sundhedsministerens godkendelse, og det har indtil nu ikke været helt let at komme i dialog med dem og deres embedsmænd.

Programmet strækker sig over to gange to dage, og dette er premieren. 28 skoler ud af 42 er repræsenteret, og arbejdsgruppen, der står for arrangementet, er godt tilfreds med fremmødet.

De danske undervisere foredrager om de samme emner, som de i dagene forinden har gjort det til arbejdsgruppen. Geta Mirza og Maria Zamfir skal holde oplæg om henholdsvis kommunikation og rettigheder (patientrettigheder, menneskerettigheder, kvinder og børns rettigheder).

På dette kursus – på linje med alle andre fora, etikprojektet når ud til – sidder deltagerne stille og nedfælder alt, der bliver sagt, i deres noteshæfter. Det har tre forklaringer: Dels er rumænerne ikke opdraget til at stille kritiske spørgsmål, dels er skriftligt materiale ikke noget, man har råd til på uddannelsesinstitutionerne. Hvis man vil lære noget, må man skrive ned. Er noterne mangelfulde, er det bare ærgerligt.

Den sidste årsag:

''Rumænerne er simpelthen vant til at holde deres viden for sig selv.Man betragter viden som noget individuelt, som for alt i verden ikke skal deles med andre,'' har Karen Strandby Thomsen erfaret.

Til dette kursus er der imidlertid udarbejdet og kopieret udvalgt materiale. For medlemmerne af arbejdsgruppen har gennem projektforløbet efterhånden samlet sammen til et kompendium, som skal danne det materialemæssige grundlag for den etik-undervisning, som sygeplejeeleverne på første og tredje år vil få på de skoler, som arbejdsgruppens medlemmer er ansat på.

Alle tekster er oversat til rumænsk. Til kompendiet hører fx næsten hele ICN-udgivelsen 'Ethics in Nursing Practice', der er skrevet af Sara T. Fry. Dansk Sygeplejeråd har stået for oversættelsen. Hertil kommer diverse relevante konventioner, deklarationer, statusdokumenter og nationale sygeplejeetiske retningslinjer, der er ved at blive

Side 9

oversat via UNICEF. Det samme gælder manuskripterne fra undervisningen.

Foreløbig har sygeplejelærerne intet materiale at dele ud til deres elever, men det er planen, at eleverne skal kunne købe det kompendium, som arbejdsgruppen har udvalgt materiale til.

SY-1997-29-4-5Sygeplejerskernes kontakt med deres patienter er begrænset, dels på grund af den traditionelle tilgang til patienterne, dels på grund af knappe ressourcer. Her er patientkaldesystemet placeret ude på gangen.

Viden er det mest værdifulde

Alle medlemmer af arbejdsgruppen tillægger den viden, de har fået,og i særdeleshed den tilhørende litteratur, utrolig stor betydning. 'Sygeplejersken's udsendte bliver ved alle interview med arbejdsgruppemedlemmer nærmest overøst med taknemmelighed og lovord om, hvor meget projektet betyder for udviklingen af den rumænske sygepleje.

''Selvfølgelig har vi brug for medicin og udstyr. Men den slags støtte gavner kun der, hvor hjælpen modtages. Derimod vil den viden, vi har fået, som gerne skulle spredes i de kommende år, være til fordel for alle rumænske patienter,'' bedyrer Geta Mirza.

Om igen

Da kurset 'Training of the Trainees' er overstået og deltagerne taget hjem, sætter arbejdsgruppen og de danske sygeplejelærere sig sammen for at evaluere forløbet.

Det at evaluere og drage konklusioner på baggrund af erfaringerne og at finde ud af, hvad der gik godt og hvad der bør laves om, er også noget relativt nyt for de rumænske sygeplejelærere. Det er en arbejdsproces, de har lært af danskerne.

Sygeplejeorganisationens formand, Gabriela Bocec, er synligt og højlydt utilfreds. Overordnet var forsamlingen lidt træg, mener hun. Og så havde nogle af skolerne sendt en repræsentant for en anden faggruppe – en sygeplejeskole har fx sendt en radiograf. Andre skoler har sendt rene novicer i sygeplejefaget.

''Det får man jo ikke diskuteret fag af,'' konstaterer hun. Den danske projektkoordinator spørger, om det i invitationen klart fremgik, at et krav til deltagerne var, at de var sygeplejersker og at de var motiverede for at lære noget om etik.

''Nej, men det regnede jeg ærlig talt med, at rektorerne kunne regne ud, når nu det er sygeplejerskeorganisationen, der står som arrangør, og når temaet er etik,'' svarer formanden.

Om igen. Inden næste og sidste halvdel af kurset afvikles i august, vil skolerne få en ny indkaldelse, hvoraf det fremgår, at invitationen gælder sygeplejersker. Kriterierne udspecificeres yderligere: Deltagerne skal have mindst fem års klinisk erfaring, og de skal undervise i sygepleje og/eller etik i forvejen. Endelig skal de være motiverede for at lære noget nyt.

Kontinuiteten vigtigst

Karen Strandby Thomsen deler formandens bekymring over niveauet i den nye, store gruppe – 'Training of the Trainees'. Gruppens viden om sygeplejeetik viste sig overraskende lavt, og hun er ikke sikker på, at deltagerne fik det med hjem, de skulle have. Det får Karen Strandby Thomsen til at reflektere:

''Under mine besøg hernede har jeg fået kendskab til hundredvis af workshopper, arrangeret af udlændinge, der afvikler seminarer over en enkelt dag eller to. Grupper af rumænske læger og sygeplejersker bliver inviteret for at få ny viden om hygiejne, AIDS, sårpleje, ernæring eller hvad det nu kan være. Efter konferencen tager de udenlandske eksperter hjem igen, og det rumænske sundhedspersonale står tilbage, uden at have økonomiske og vidensmæssige ressourcer til at følge op. Jeg tror, det frustrerer mere end det gavner. Set i lyset af det, er det ikke sikkert, at den anden måde – altså den intensive undervisning til en stor skare mennesker – er den rigtige for etikprojektet. I hvert fald ikke, når deltagerne ved så lidt om emnet i forvejen. Der er virkelig en stor kontrast i forhold til arbejdsgruppen, der jo har arbejdet med aspekter af etik i sygeplejen gennem et par år. Arbejdsgruppemedlemmerne udviser stor åbenhed, meget stor samarbejdsevne og mod til at forholde sig til sig selv og egen praksis. Det bekræfter mig i, at basis i dette projekt – nemlig det kontinuerlige arbejde – giver den største effekt.''•

Nøgleord: Dansk Sygeplejeråd, etik, Rumænien, udviklingsprojekter. 

Tema: Rumænien

En systemverden til forskel              

En klemt sektor                      

De betaler prisen                   

Hun fremmer faget