Et dusin rumænske – og et par danske – sygeplejelærere er hovedaktørerne i Dansk Sygeplejeråds projekt i Rumænien, der går ud på at tilføre sygeplejen etik. Langsomt, men kontinuerligt, spredes grundlæggende teorier og viden om – vestlig – etik, moral og menneskesyn. Hidtil er sygeplejerskerne blevet uddannet med en strikt naturvidenskabelig tilgang til deres fag
Normeringen på en sengeafdeling er 20-30 patienter pr. sygeplejerske. Der skal spares på medicinen, og overbelægning er af en art, der gør, at der af og til må ligge to-tre patienter i en og samme seng. Udstyr og bygninger er nedslidt. Sygeplejerskernes dokumentation består i at notere målbare observationer som temperatur og blodtryk ned i lægejournalen. Der er meget langt til helhedspleje i det rumænske sundhedssystem, hvor patienten betragtes som objekt og sygeplejersken som lægens assistent.
De syge gamle er blandt dem, der særligt mærker konsekvenserne af Rumæniens entydige satsning på sekundærsektoren, i form af langtidsophold på sygehus. For plejehjemspladserne er få, og hjemmesygepleje ikke-eksisterende.
Formanden for den rumænske sygeplejerskeorganisation, Gabriela Bocec, skal kæmpe både indadtil og udadtil for at professionalisere sygeplejen. For der er skepsis både i egen og andre faggrupper. Bureaukratiet er tungt, og endelig er faglig udvikling svært i et forarmet sundhedsvæsen.
Udbetalingerne fra Sundhedsministeriets psykiatripulje er startet, og det betyder bl.a., at den nye specialuddannelse af psykiatriske sygeplejersker alligevel bliver en realitet.
Sygehusene har været langt bedre til at overholde deres budgetter i årets første halvdel, end de var sidste år. Dermed slipper langt den overvejende del af sygehusene for at skulle bremse op for aktiviteterne her halvvejs henne i året, men kan fortsætte på samme aktivitetsniveau som i foråret.
Kortere ventelister og mange nye job på sygehusene er den konkrete følge af den aftale, som amterne har indgået med regeringen om næste års økonomi. Dermed bliver sundhedssektorens økonomiske efterslæb dog langtfra løst – det vil tage endnu nogle år, vurderer formanden for Amtsrådsforeningen, Kresten Philipsen (V).