Sygeplejersken
Flere penge til sygehusene
Kortere ventelister og mange nye job på sygehusene er den konkrete følge af den aftale, som amterne har indgået med regeringen om næste års økonomi. Dermed bliver sundhedssektorens økonomiske efterslæb dog langtfra løst – det vil tage endnu nogle år, vurderer formanden for Amtsrådsforeningen, Kresten Philipsen (V).
Sygeplejersken 1997 nr. 29, s. 24
Af:
Claus Leick, journalist
Amterne får stort set lov at bruge de penge, som de foreløbige budgetter for 1998 viser, der er behov for. For sygehusområdet betyder det, at amterne som helhed kan bruge én mia. kr. mere end i år, hvilket svarer til en stigning på omkring tre procent i sygehusudgifterne.
Det er hovedindholdet af den økonomiske aftale, som amterne lavede med regeringen i midten af juni. En aftale, der bygger på enighed om, at sygehusene skal have tilført flere penge for at kunne sikre et højere service- og aktivitetsniveau.
Amterne ville desuden gerne have haft lov til at bruge 200-300 mio. kr. mere end de budgetterede ca. to mia. kr. til ombygninger af sygehuse og psykiatriske afdelinger. Men det sagde regeringen nej til.
Aftalen, der også vedrører amternes øvrige aktiviteter, betyder, at amterne samlet set kan øge deres driftsudgifter med ca. to mia. kr. til næste år. Regeringen yder deres bidrag gennem lån og forlængelse af gamle lån, mens amterne selv må hente de fleste penge via skatteforhøjelser.
Hvordan den endelige udmøntning af aftalen bliver, er helt op til de enkelte amter. Amtsrådsforeningen har dog lovet, at indsatsen over for de psykisk syge bliver forbedret. Det samme skal ske i forhold til de hjerneskadede. Desuden skal kapaciteten på hjerteområdet udbygges.
''De ekstra penge, som vi får lov at bruge næste år, vil betyde flere nye job i sundhedssektoren, men om der bliver tale om to, tre eller fem tusinde nye job afhænger helt af, hvad de enkelte amter beslutter sig for,'' siger Amtsrådsforeningens formand Kresten Philipsen, der som sådan er meget tilfreds med aftalen med regeringen, fordi den giver amterne lov til at bruge de penge, som de har skønnet er nødvendige.
Selv om mellem 70 og 80 procent af sygehusenes budgetter bruges til lønninger, behøver en ekstra milliard ikke nødvendigvis at medføre, at der bliver oprettet nye job svarende til lønudgifter for 700 til 800 millioner. Nogle af pengene kan eksempelvis bruges til ekstra overarbejdsbetaling.
Flere behandles
''Min forventning er, at vi i forhold til 1997 vil kunne behandle flere patienter næste år. For de mest vanskeligt stillede patienter på venteliste vil det medføre kortere ventetid, mens andre patientgrupper ikke vil komme til at mærke et væsentligt fald i ventetiden,'' siger Kresten Philipsen. Amtsborgmesteren regner også med, at der kan blive råd til at få besat de vakante stillinger, som midlertidig har været friholdt.
At ikke alle patienter på venteliste vil komme til at mærke, at der næste år bliver råd til flere behandlinger, hænger sammen med, at det for en række behandlinger gælder, at når kapaciteten udvides, så melder der sig forholdsvis flere patienter til behandling.
Konsekvensen er, at ventelisterne ikke nødvendigvis bliver mindre, selv om der bliver behandlet flere patienter, forklarer Kresten Philipsen, der dog samlet set tror på et fald i ventetiden til en sygehusbehandling.
''Med den økonomiske aftale for 1998 er vi kommet et lille nøk i den rigtige retning, men der er et stykke vej endnu, hvis vi for alvor skal have løftet servicen på sygehusene,'' siger Kresten Philipsen.
Ingen langsigtet løsning
Amterne havde helst set en mere langsigtet aftale med regeringen, således at parterne for nogle år frem var blevet enige om, hvor meget der skulle afsættes til sundhedsvæsenet for at få et mærkbart løft i servicen.
Men sådan blev det ikke denne gang.
''Derfor bliver det ikke nogen engangsforestilling med ekstra penge til sygehusene. Det er vi nødt til at have en række år endnu,'' siger Kresten Philipsen. Han er sammen med sine politiske amtsrådskolleger glad for regeringens ja til at kunne bruge flere penge, men knuger sig ved at skulle sætte amtsskatten op til i gennemsnit 11,4 procent i et år, hvor der er amtsrådvalg.
Foruden den økonomiske ramme for næste års budgetter har regeringen og Amtsrådsforeningen også givet hinanden håndslag på en række andre punkter.
De er eksempelvis enige om aktivt at fremme forslagene i Sygehuskommissionens rapport. Det betyder, at den fremtidige sygehusstruktur skal overvejes. Arbejdsdelingen mellem sygehusene og akutbetjeningen skal fremmes. Desuden skal der ske en udbygning af elektronisk booking og anvendelsen af elektroniske patientjournaler.•
Nøgleord: Amtsrådsforeningen, budgetter, sygehusvæsen, økonomi.