Sygeplejersken
Hun fremmer faget
Formanden for den rumænske sygeplejerskeorganisation, Gabriela Bocec, skal kæmpe både indadtil og udadtil for at professionalisere sygeplejen. For der er skepsis både i egen og andre faggrupper. Bureaukratiet er tungt, og endelig er faglig udvikling svært i et forarmet sundhedsvæsen.
Sygeplejersken 1997 nr. 29, s. 18-19
Af:
Dorthe Nerving, journalist
''Der er utrolig stor forskel på vidensniveauet blandt Rumæniens sygeplejersker,'' siger Gabriela Bocec. Foto: Nicolai Howalt.
Da Gabriela Bocec var barn, forærede hun gerne sit legetøj bort. I dag er det ikke troskyldighed, der præger hende mest. Men det er stadig engagementet i andre mennesker, der ligger hende på sinde. Hun er en kvinde, der ved, hvad hun vil: Nemlig at fremme sygeplejens sag, ''for det fortjener rumænerne,'' som hun siger.
Hun er formand – og direktør – for den rumænske sygeplejeorganisation, Asociatia de Nursing din Romania (ANR), der har valgt at anvende det engelske ord for sygepleje.
''Det er ikke, fordi vi er snobbede, men det rumænske verbum for at pleje kan også anvendes i betydningen 'passe' fx hus eller have. Der er ingen sproglig forskel, der antyder, at vi har med en profession at gøre,'' forklarer formanden.
Gabriela Bocec er den eneste lønnede i ANRs sekretariat, og hendes gage betales af en amerikansk sundhedsorganisation. ANR har ikke forhandlingsret for sine medlemmer. Stort set al aktivitet og arbejde i organisationens regi foregår derfor på frivillig basis. Bestyrelsen består i alt af syv mennesker, der har valgt at bruge deres energi på at professionalisere deres fag. Dertil kommer en større flok ''dedikerede sygeplejersker,'' som Gabriela Bocec formulerer det, der også lægger et stort stykke arbejde i ANRs aktiviteter. Heriblandt fx de sygeplejelærere, der er tilknyttet etikprojektet mellem Dansk Sygeplejeråd og ANR.
Et af organisationens hovedmål er at bedre sygeplejerskernes faglige kvalifikationer. For rundt om i praksis arbejder sygeplejersker, der er blevet uddannet efter forskellige uddannelsesordninger af meget svingende kvalitet. Et andet kardinalpunkt for organisationen er at få en sygeplejerskelov, der skal forpligte – men også beskytte – medlemmerne.
ANR har adresse i udkanten af Bukarest på et lille kontor – uden telefon og fax. Det rumænske telefonselskab har nemlig ikke flere ledige numre. Derfor foregår meget af Gabriela Bocecs arbejde hjemmefra – og ude på hospitalerne, hvor hun forsøger at hverve og mobilisere sygeplejersker til organisationen.
Uddannelserne
Gabriela Bocecs sygeplejerskeuddannelse daterer sig tilbage til 1957, hvor den blev ændret, så man efter gymnasiet kunne tage en treårig sygeplejerskeuddannelse efter den medicinske model.
Man kunne enten tage en generalistuddannelse (titlen på uddannelsen på rumænsk er 'asistent medical', altså medicinsk assistent) eller vælge at specialisere sig inden for pædiatri, obstetrik-gynækologi eller primær sundhedspleje.
Efter en større lovreform i 1977 lukkede sygeplejeskolerne, og sygeplejerskeuddannelsen blev nedlagt. Flere korte og mellemlange sundhedsuddannelser blev slået sammen, så både sygeplejeelever, dentalteknikere, laboratorieassistenter m.fl. gik på samme sundhedsskole i to år. Eleverne modtog fælles undervisning i det første skoleår og havde således kun et skoleår til at specialisere sig i deres respektive fag.
Efter Ceausescus fald i december 1989 blev landets 41 sygeplejeskoler åbnet igen i 1990, og et par år efter blev et nyt curriculum implementeret. Uddannelsen er nu treårig, den er baseret på moderne sygeplejeprincipper og er i overensstemmelse med EUs sygeplejerskedirektiv og diverse WHO-politikker, fx om at vægte forebyggelse stærkt i uddannelsen.
Men det store flertal af Rumæniens godt 80.000 sygeplejersker er altså uddannet i den medicinske tradition, hvor uddannelsen udelukkende har været fokuseret på den instrumentelle sygepleje og dens tilhørende tekniske procedurer. Det er sygdommen, der er i centrum, ikke det hele menneske. Emner som eksempelvis patientinformation og de psykosociale aspekter af plejen har glimret ved deres fravær.
''Der er utrolig stor forskel på vidensniveauet blandt de rumænske sygeplejersker,'' konstaterer Gabriela Bocec.
De bedste
ANR tæller for tiden omkring 10.000 medlemmer, inklusive elever. Men ikke alle har betalt deres kontingent – der udgør nogle få kroner om måneden – for indeværende periode, oplyser formanden.
''Til gengæld er det de bedste sygeplejersker, der er organiseret her hos os – nemlig de, der ønsker at ændre sygeplejen til det bedre. Det er altid smertefuldt at forandre sig – især for de, der er gamle i gårde. Derfor bliver det især de unge sygeplejersker, der skal føre sygeplejen fremad,'' siger Gabriela Bocec, der selv er fra 1939.
I bestyrelsen og resten af baglandet er der også flere repræsentanter, der har nået en hvad man må kalde moden alder. Det er nu heller ikke fødselsåret, der er altafgørende for Gabriela Bocec – det er attituden. Altså om den enkelte sygeplejerske er indstillet på at lære noget nyt eller ej. For ikke alle fagfæller er lige motiverede, erkender hun.
''Man kan informere og tale med patienten, mens man udfører de tekniske procedurer,'' er en af de grundlæggende læresætninger, som formanden for den rumænske sygeplejeorganisation ikke kan gentage tit nok, når hun er ude at tale med sine fagfæller. Og det er hun tit. Eksempelvis når organisationen arrangerer forelæsninger om fx patientrettigheder eller introducerer de nyeste sygeplejeteoretikere. Organisationen har efterhånden opbygget et netværk af medlemmer, der er ansat i alle grene af væsnet. For det drejer sig om at sprede sygeplejens idé så meget som muligt – og at få flere sygeplejersker med på den.
Gabriela Bocec er allerede på udkig efter sponsorer til en national konference om sygepleje, der gerne skulle afvikles den 12. maj næste år, hvor det er Florence Nightingales fødselsdag og derfor international sygeplejerskedag. Pengene skal primært bruges til at dække deltagernes omkostninger til transport, kost og logi. De rumænske sygeplejersker har – med en løn på cirka 50-60 amerikanske dollars om måneden – ganske enkelt ikke råd til at betale selv.
Vennerne
Men det er ikke nok at skabe positiv stemning inden for sin egen, komplekst sammensatte, faggruppe. Det gælder også om at danne alliancer med lægerne:
'Side 19
'Vi fremmer ikke sygeplejens sag ved at kæmpe mod lægerne. Nogle har ment, at vi ville have en treårig uddannelse, fordi vi ville være halve læger. Vi har forklaret igen og igen, at vi ønsker en selvstændig, faglig profil, og at vores ærinde absolut ikke er at gå lægerne i bedene. Det vil jo ikke gavne patienterne. Heldigvis har vi frontfigurerne blandt medicinerne på vores side.''
Strategien er at få sygeplejersker placeret i så meget mono- som tværfagligt udviklingsarbejde som muligt, så sygeplejersker viser, at de kan, vil og tør tage et ansvar. Både på makroplan og på afdelingsniveau. Fx er Gabriela Bocec og andre ANR-medlemmer gennem den landsdækkende hospitalssammenslutning involveret i at udarbejde standarder for sygehuse. Det er intentionen, at standarderne skal bruges som en slags minimumskrav, som hospitalerne skal kunne leve op til for at kunne blive tilknyttet en ny sygesikringsordning, der er et led i en omfattende reform af det rumænske sundhedsvæsen.
Et kernepunkt i sundhedsreformen er at flytte hovedindsatsen fra sekundær til primær sektor. Men problemet er, at man ikke har nogle ressourcer at flytte med. Alle landets hospitaler og institutioner har derfor fået besked på at skære mellem ti og 20 procent i personaleforbruget.
Og det er ikke ligefrem noget, der fordrer faglig udvikling og formandens ønsketænkning om en veldokumenteret helhedspleje. Derfor har hun også protesteret til sundhedsministeren og formanden for sundhedsudvalget i parlamentet på skrift:
''Det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at patientplejen skal være endnu ringere, end den er i dag, hvor der er en sygeplejerske og et par sygehjælpere for hver 20-30 patienter.''
Fjenderne
De aktive sygeplejersker har også skabt sig fjender undervejs i arbejdet for at professionalisere deres fag. Gabriela Bocec fremviser en dårlig trykt fotokopieret plakat i A4-størrelse, der er udgivet af syndikatet Sanitas, som er en slags hovedorganisation for diverse sundhedsprofessioner. Sygeplejerskerne var i kommunisternes æra med i Sanitas. Plakaten har været hængt op på opslagstavler på mangen en hospitalsgang. Ud for fagtitlen 'medicinsk assistent' er der sat et lighedstegn og derefter en tegning af en injektionssprøjte. Ud for 'sygeplejerske' er der sat to lighedstegn – dels med 'sygehjælper', dels er der tegnet en kost og en fejebakke. Nedenunder står der slagord som fx: 'Sygeplejeprocessen = diskvalificering af de medicinske assistenters profession', 'Vi vil ikke gøre sygehjælperne arbejdsløse' og 'Den, der graver en andens grav, vil selv falde i den'.
''Smædekampagnen er et udtryk for den egalitarisme, som præger Sanitas. Organisationen mener, at alle faggrupper er lige, og at vi derfor alle skal have den samme – høje – løn. Min indstilling er, at skal vi aflønnes bedre, må vi også se at udføre vores arbejde bedre,'' siger Gabriela Bocec.
En del af forhistorien på denne fagkamp er, at sygeplejerskerne løsrev sig i 1995 og dannede deres egen organisation, altså ANR, hvor kun sygeplejersker kan optages som medlemmer. Siden 1990 havde sygeplejerskerne ellers tilhørt 'Asociatia Asistentilor Medicali Din Romania', hvor også andre faggrupper med mellemlange sundhedsuddannelser var med.
''Jeg tror, at striden til dels har en filologisk forklaring. Vi har været organiseret samme sted, fordi vi alle sammen hidtil har heddet noget med 'asistente', og derefter et ord, der relaterede sig specifikt til uddannelsen. Men vi kan ikke advokere for fx dentalteknikernes sag og fag. Vi har forstand på sygepleje og dentalteknikerne på dentalteknik. Derfor må hver faggruppe efter min mening selv sørge for at professionalisere sit fag.''
De internationale forbindelser
Det var blandt andet på den internationale sygeplejeorganisations (ICN) råd, at sygeplejerskerne dannede deres egen, selvstændige organisation. Asociatia de Nursing din Romania er på den netop afsluttede ICN-kongres i Vancouver, Canada, blevet optaget i det internationale sygeplejefællesskab. Et medlemskab, som Gabriela Bocec er stærkt tilfreds med.
For en spæd, faglig organisation i et land med vanskelige vilkår er al den støtte, hjælp og vejledning, der er at få fra kolleger i enkeltlande og internationale organisationer, mere end velkommen.
Den rumænske sygeplejeorganisation har især fået støtte til udvikling af organisationen og af grunduddannelsen. Blandt bidragyderne er internationale organisationer og søsterforbund i lande som England, USA og Danmark.
''Vi kunne ikke have gjort alt det, vi har gjort, uden hjælp fra udlandet. Fx har vi ikke selv råd til skriftligt materiale og heller ikke til at få det oversat. Organisationerne har også været behjælpelige med at udvælge materialet. Vi har desperat brug for både penge og ekspertise, men ekspertisen er helt klart det vigtigste for os. Det er den, der kan skabe en permanent udvikling.''
Ministerierne
Støtten fra udlandet kan også bruges på et andet område: Det er behændigt at kunne referere til udenlandske samarbejdspartnere, når sygeplejeorganisationen skal fremføre sine synspunkter for de rumænske embedsmænd i undervisnings- og sundhedsministerierne.
Gabriela Bocec refererer gerne fra Ainna Fawcett-Henesys nylige besøg i Rumænien, hvor hun blandt andet aflagde relevante bureaukrater besøg. Ainna Fawcett-Henesy er leder af sygeplejekontoret i WHOs europæiske afdeling, og hun fortalte embedsmændene, at Rumænien var det eneste land i Europa, der ikke ubetinget var tilhænger af at indføre sygepleje efter moderne principper, citerer Gabriela Bocec.
Der fik de den. Men at skabe lydhørhed og få gang i en frugtbar dialog med henholdsvis sundhedsministeriet og undervisningsministeriet har til tider været temmelig vanskeligt. For det første har de to ministerier ført en kompetencekamp om, hvem der skulle have sygeplejeskolerne som resortområde. Formanden kan fx fortælle om lederen af sundhedsministeriets sygeplejekontor – en læge – der ikke mente, at sygeplejerskegrunduddannelsen behøvede at indeholde moduler i fagene ernæring og primærsygepleje. Så de blev taget ud.
''Og så har vi haft seks forskellige sundhedsministre siden 1990. Hver gang er der blevet udskiftet embedsmænd i toppen. Så vi har virkelig skullet starte forfra mange gange.''
Nøgleord: Etik, Interview, Rumænien, sygepleje, udviklingsprojekter.